Lerkar fra yngre bronzealder, der efterligner et hus med indgangsdør og i reglen også tag. Husurner kendes kun fra gravfund som beholder for brændte knogler. I de fleste tilfælde består døren af en lille lerplade, der passer ind i et hul på lerkarrets side. På nogle husurner sidder døren fast af sig selv ved hjælp af en fals, på andre bliver den holdt på plads af en pind, der er stukket igennem to huller. På atter andre kar er døren blot gengivet med et indridset mønster. Mange af husurnerne har et kegleformet tag, og et hul i toppen (lyrehul?) er ikke ualmindeligt. På nogle få eksemplarer er der - ligesom på de "rigtige" bronzealderhuse - fundet rester af kalk og rød bemaling. Bronzealderens bopladser blev først for alvor kendt i løbet af 1960'erne, og i ældre tid dannede husurnene derfor grundlag for vidtløftige teorier om periodens hustyper. I dag står det klart, at husurnerne ikke kan opfattes som naturtro gengivelser af de levendes boliger. Bronzealderens huse var nemlig ikke små runde hytter, men store og solide langhuse. Ud over i Danmark og Sverige er der også fundet husurner i Tyskland, Polen og Italien.
