Bronze er en legering af kobber og mindst 1% tin. De første metalredskaber, der blev fremstillet i Europa, var flade kobberøkser, der også nåede det nuværende danske område i begyndelsen af bondestenalderen, mellem 4000 og 3000 f.Kr. I slutningen af bondestenalderen, omkring 2000 f.Kr., var metalteknologien blevet udbredt over store dele af Europa, og også herhjemme opstod der en metalproduktion. Det var først og fremmest økser, der blev fremstillet, og råmaterialet fik man fat i ved at omsmelte metalsager (bl.a. dolke, økser og smykkeringe), indført fra Centraleuropa. Kobber er i sig selv meget blødt, men jo mere tin, der blandes i, des hårdere metal opnår man. Først i begyndelsen af bronzealderen bliver tinprocenten i metallet generelt så høj, at man kan betegne det som bronze. I bronzealderen ligger tinprocenten normalt på omkring 10. Råmaterialerne findes i bjergområderne i Mellemtyskland og Sydøsteuropa, og herfra nåede bronzen til bl.a. Danmark, sikkert mest i form af færdigvarer, som blev smeltet om af lokale bronzestøbere. I fremtiden vil det formentlig blive muligt at bestemme dens oprindelsessted præcist vha. avancerede analyser af den kemiske sammensætning.
