Hærvejen kendes i dag først og fremmest som en vandre- og cykelrute, der strækker sig fra Viborg til Rendsburg i Tyskland, og den betragtes som én hovedrute. Men Hærvejen var oprindelig et net af veje, der kunne føre den rejsende let og hurtigt gennem landet. Der var dog ikke tale om anlagte veje, men om vejforløb, der opstod i løbet af oldtiden som forbindelser mellem landsbyer.
Hærvejen
Opståen af vejforløb
De jyske hærveje lå naturligt på højderyggen mellem de to vandskel, der blev dannet under istiden, og som siden gjorde det muligt at komme tørskoet frem, selv om man måtte passere en række vadesteder. Når vejene blev ufremkommelige pga. regn, trådte man ud ved siden af. Det medførte nogle meget brede strækninger på ruten. I regnfulde perioder kunne vadestederne være farlige at krydse pga. strømforhold, og det var derfor almindeligt at smide offermønter.
Det er ikke muligt at datere Hærvejen præcist, men den formodes at gå 4.000‑5.000 år tilbage. Der findes i dag langs hærvejene en række fortidsminder som gravhøje, dysser, jernalderkældre og voldanlæg. Den ældst kendte rejsebeskrivelse om Hærvejen stammer fra Island og er skrevet i 1100-tallet. I 1396 bestemte Margrete 1., at der skulle bygges en kro for hver fjerde mil på vejene.
Begrebet Hærvejen
Vejsystemet har haft mange navne, der knytter an til brugen: Oksevejen, Studevejen, Adelvejen, Kongevejen, Romavegr (Romvejen), Den Store Landevej, Gammel Viborgvej og Drivvejen. I 1920’erne blev Hærvejen gennemfotograferet af historikeren Hugo Matthiessen, der formentlig har hentet stednavnet Hærvejen, titlen på hans bog fra 1930, fra et tysk kort fra 1600-tallet, hvor den er anført som Heerweg, og navnet har siden hængt ved som stednavn.
Transportvej i krig og fred
Hærvejen blev i særlig grad brugt til transport af varer, der skulle afsættes på markeder syd for grænsen. I 1200‑1300-tallet blev der transporteret huder og heste, og det var først fra 1400-tallet, at studedrivningen tog fart. Okser og stude blev drevet ned gennem Jylland, og det var en driftig handel, der fandt sted. Toldregnskaber viser desuden, at bønderne ofte havde klæde med retur, som så skulle fortoldes. I løbet af 1600-tallet blev der lagt told på udførslen af stude og okser, så overgangene kunne vedligeholdes. Med denne afgift blev det attraktivt at smugle dyr over på de mindre vadesteder. Anlæggelsen af kro og toldsted kunne betyde opkomsten af en by. I takt med øget smugling blev der ansat folk til at holde vagt.
Landevejsrøvere og tiggeri var noget, man forsøgte at beskytte sig imod, og fund af smykker og andet viser, at rejsende nogle gange har været nødsaget til at gemme deres værdier.
Hærvejene er flere gange blevet brugt af fjenden i krig. Under Grevens Fejde 1534‑36 rykkede adelens lejehær op gennem Jylland, og svenskerne brugte Hærvejen i 1600-tallet, da de indtog Danmark. Senest blev Hærvejen brugt af tyskerne d. 9. april 1940, da de besatte Danmark. Endelig har Hærvejen indgået i et internationalt net af pilgrimsveje som bindeled fra de øvrige skandinaviske lande til Europa.
Hærvejens forløb
Hedensted Kommune
Vejstrækningen på billedet, der findes i området mellem Dybdal Bæk og Skjern Å i den vestligste del af Hedensted Kommune, er et af de få steder i landet, der officielt bærer navnet Hærvejen. De historiske hjulspor, der har givet vejstrækningen sit navn, kan endnu ses i krattet på vejens østside.
I Hedensted Kommune er færdslen siden oldtiden kommet ind i områdets vestlige del nordfra ved passage af Dybdal Bæk nord for Gyvelhøj og ved Sandvad, hvorfra de mange vejforløb spredte sig som spindelvæv mod syd. Valgte den vejfarende at følge det tidligere meget benyttede vejforløb syd for Gyvelhøj, ledtes denne via et terrænfald ned mod Koutrupgård nordvest for Tørring, hvor der tidligere lå et bedested. Selve gården har fungeret som vejkro med storstuen som skænkestue. På gårdens vestside har der også ligget en stor indhegnet fold, hvis stendiger endnu er synlige ud mod vejen. Herudover lå der også tidligere en dam ved gården, hvis nærmeste omgivelser var brolagte, så folk og fæ ikke optrampede jorden. Gården er i dag naturcenter under Naturstyrelsen.
Cirka 500 m syd for Koutrupgård er det muligt at se flere parallelt forløbende hjul- og vejspor, heriblandt hulvejsspor på en lav skråning i et mindre skovområde umiddelbart øst for den nuværende landevej. Yderligere et par hundrede meter længere mod sydvest forlades området via passage over stenkisten over Skjern Å. Herfra går Hærvejens mange vejforløb videre mod Kollemorten, Givskud og Gadbjerg i den nuværende Vejle Kommune.
Hærvejen i dag
Dele af Hærvejen blev fredet i løbet af 1900-tallet. Den årlige Hærvejsmarch, der har udgangspunkt i Viborg, begyndte i 1969, og i 1993 blev Hærvejsruten som vandrerute og national cykelrute oprettet.
Videre læsning
Læs mere om middelalderen i Hedensted Kommune
Se alle artikler om Historie
