Middelalderen i Hedensted Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune bestod i middelalderen af hovedparten af Hatting Herred (minus Engum, Torsted og Tyrsted Sogne), hele Bjerre Herred, fire sogne i Vrads Herred (Hammer, Linnerup, Tørring og Åle), fire sogne i Nørvang Herred (Uldum, Øster Snede, Sindbjerg og Langskov) og to sogne i Nim Herred (Hornborg og Hvirring). I den tidlige middelalder lå Hatting, Bjerre, Vrads og Nim Herreder under Løversyssel, mens Nørvang Herred lå under Jellingsyssel. I senmiddelalderen lå Hatting, Bjerre og Nim under Bygholm Len, der da hovedsagelig fungerede som pantelen. Vrads Herred lå da under Skanderborg Len, mens Nørvang Herred lå under Koldinghus Len. I kirkelig henseende lå Hatting, Bjerre, Voer og Vrads Herreder under Aarhus Stift, mens Nørvang Herred lå under Ribe Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Daugård Kirke er et typisk eksempel på, hvorledes de romanske frådstenskirker på egnen i senmiddelalderen blev forsynet med både våbenhus og tårn i tegl.

Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019.

Licens: Begrænset anvendelse

Ud fra navnestoffet kan man slutte, at meget af bebyggelsen i den nuværende Hedensted Kommune allerede var relativt veletableret i den tidlige middelalder, da kun få bebyggelser har endelser, som typisk forbindes med den højmiddelalderlige ekspansionsfase som -rup og -trup. Bebyggelsen i Rårup Sogn, der ved matrikuleringen 1683 var det sogn i den nuværende kommune med det største antal brugsenheder (i alt 100), må først være kommet i gang omkring år 1200 og har måske opsuget befolkningsoverskuddet i området. Hvis man inddrager oplysningerne fra matriklen 1683, fremgår det, at kirkelandsbyerne i mange tilfælde var de største bebyggelser i sognene. Bemærkelsesværdigt er dog, at mens der kun fandtes et fåtal af huse med jordtilliggender ved siden af gårdbrugene i hovedparten af den nuværende kommune, så udgjorde de en langt større andel af bebyggelsen i Nim Herred.

Pestens hærgen i perioden 1350-1500 og det deraf resulterende befolkningstab kan kun indirekte påvises gennem den kraftige byggeaktivitet på alle kommunens middelalderlige sognekirker, der fandt sted i 1400- og første halvdel af 1500-tallet. Kirkerne blev næsten alle forsynet med hvælv, tårne, våbenhuse og nyt kirkeinventar, hvilket normalt tolkes både som tegn på en enorm ressourcefrigørelse, idet man ikke længere var nødt til at bruge hele landbrugsproduktionen på at brødføde befolkningen, men i stedet kunne handle med overskuddet, og som tegn på den øgede religiøsitet, der var kendetegnende for det senmiddelalderlige samfund efter pesten. Ingen af kommunens sognekirker blev nedlagt som resultat af pesten eller dens eftervirkninger, hvilket antagelig skyldtes den forholdsvis rige jord, der betød, at man var i stand til at genbefolke eventuelle ødegårde med småbrugere, der kunne forbedre deres kår ved at overtage fæstet og dyrke jorden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I korbuen i Øster Snede Kirke finder man denne prægtige kriger, der i sin ene hånd holder et stort tohåndssværd. Kalkmaleriet dateres til 1500‑1520.

Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse

Hovedparten af den nuværende kommunes indbyggere levede i middelalderen i landsbyer, der i gennemsnit havde 10‑12 gårde; landsbyerne kunne dog også være en del større. Den største landsby ved middelalderens slutning var Bjerre med hele 37 gårde, mens Hedensted kun var en gennemsnitlig landsby med 12 gårde, hvoraf fire hørte under Aarhus domkapitel, der også havde patronatsretten over kirken. I alt var der i Hedensted Sogn 32 gårde og otte huse med jord, der i 1524 var i stand til at yde et bidrag til Frederik 1.s ekstraordinære skat landehjælpen på 20 mark sølv. Et beløb på denne størrelse var kun otte andre af den nuværende kommunes 34 sogne i stand til at betale (Korning, Stenderup, Løsning, Barrit, Nebsager, Rårup, Stouby og Sindbjerg), mens kun Øster Snede Sogn overgik det med 30 mark.

Spor af middelalderens landbebyggelse er fundet flere steder i kommunens område, bl.a. nord for Rårup Kirke, hvor der er udgravet spor fra flere huse fra tidlig middelalder. Sporene viser, at kirken var opført i tilknytning til en landsby, som siden er forsvundet. De mange detektorfund, der i årene efter år 2000 er fremkommet omkring en række af områdets nu ensomt beliggende kirker, er en tydelig indikator på, at der har været bebyggelse her i tidlig middelalder.

Cirka 500 m nord for herregården Hvolgård i Langskov er udgravet en bebyggelse bestående af et par gårde, der var i brug fra højmiddelalderen og frem til midten af 1600-tallet. Da der ikke er fundet nogen former for skel mellem bygningerne, vides det ikke med sikkerhed, hvor mange gårde der eksisterede på samme tid. Det menes dog, at bebyggelsen i tiden efter middelalderen fungerede som ladegård for Hvolgård, på hvis jord den lå.

I Klakring er der udgravet huse fra 1100-1200-tallet. Herudover er der nordøst for Langskov Kirke fundet både en- og toskibede huse, hvoraf en del har udskud, fra tidlig middelalder og højmiddelalder. Bebyggelsen, som sandsynligvis er identisk med den nu forvundne landsby Guldagger, der nævnes som nedlagt i en præsteindberetning fra 1638, har været særlig ved, at der her har foregået omfattende jernforarbejdning, specielt rensning af råjern. Herudover er der i den sydlige del af byen Stouby udgravet en senmiddelalderlig smedje og flere samtidige huse.

I Neder Bjerre, langt fra kirker og øvrig bebyggelse, er der i landsbyens sydlige del udgravet en stor hovedbygning fra den tidlige middelalder. Der er tale om en kraftig huskonstruktion, sandsynligvis i to etager og med udskud, som formodes at have været et gårdanlæg tilhørende en person fra et højere samfundslag end den brede bondestand.

Hovederhvervet i middelalderen var landbrug. Man dyrkede rug, byg og havre og holdt svin og kvæg. Da bønderne betalte en del af deres afgifter i rede penge, kan man slutte, at de var integreret i den interregionale pengeøkonomi og solgte deres overskudsproduktion på markedet. Her har bønderne nok enten søgt til Horsens, hvor kvæghandelen var ret betydelig, til de to årlige kildemarkeder i Gammel Rye, der i senmiddelalderen var en by af en vis betydning, eller til de to årsmarkeder i Vejle, der blev holdt til sankthans i juni og mikkelsdag i slutningen af september.

Fra samtidige kilder er der kendskab til, at der, ganske usædvanligt, lå hele fire møller i Stouby Sogn, mens man i Ørum og Hornborg Sogne havde to og kun en enkelt i Rårup, Bjerre og As Sogne. Der er desuden undersøgt spor af møller andre steder i området. En stubmølle fra 1400-tallet er udgravet ca. 600 m syd for landsbyen Sønder Bjerre. Herudover er der i nærheden af Rask Mølle fundet rester af en formodet vandmølle dateret til ca. år 1500.

Særligt Juelsmindehalvøen er rig på herregårde, der ofte har en middelalderlig oprindelse. Palsgård nær Juelsminde nævnes første gang i 1275. Barritskov blev nævnt første gang i 1261 og tilhørte på reformationstiden slægten Holck. Ørumgård nævnes første gang i 1458 og tilhørte da slægten Skale. Den overgik i 1470 gennem ægteskab til slægten Terkelsen, der ejede herregården middelalderen ud. Herregården Rosenvold i Stouby Sogn er opført over to tidligere voldsteder ved navn Staksevold; det ældste anlæg kendes fra 1327, og stedet var fra 1350 til 1550 i kronens eje.

Middelalderlige voldsteder findes spredt omkring i kommunen og vidner om eksistensen af en talrig lavadel, der har levet i sognene i denne periode. Som eksempler kan nævnes Lille Gravengård i Stouby Sogn og Boringholm i Hvirring Sogn. Træborgen Boringholm blev anlagt under det jyske oprør mod kong Valdemar Atterdag 1367‑72. Både Valdemar Atterdag og Margrete 1. søgte bevidst at neutralisere de lokale privatborge, og borganlægget på Boringholm blev meget hurtigt efter Margrete 1.’s erhvervelse sløjfet.

Hjarnø nævnes i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som værende i kongens besiddelse. Her fandtes der »hus og harer«. Ved middelalderens slutning var der otte afgiftsbetalende fæstere, som ydede byg, havre og rede penge i afgift. Kirken, opført i anden halvdel af 1200-tallet, er med en længde på 15,5 m en af landets mindste middelalderkirker; her har man fundet mønter fra samme tid, slået under kongerne Erik Klipping og Erik Menved.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Ved Bråskovgård nær Hornsyld blev der i 1957 fundet en læderpung med 199 mønter, næsten udelukkende danske, dateret til 1231‑41. I 1872 blev der i Hornumkjær ved drængravning gjort et møntfund bestående af 2.333 mønter, langt de fleste hulpenninge, nedlagt omkring 1368. Et større møntfund fra samme lokalitet gjort i 1865 med 71 hulpenninge stammer muligvis fra samme skat.

Skattefund i Hedensted Kommune 1536-1850

Videre læsning

Læs mere om historie i Hedensted Kommune

Læs videre om

Hærvejen

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder