Perioden var præget af udsving i befolkningstallet, bl.a. som følge af pest og tilvandring. Bebyggelsesmønsteret varierede, idet store og mellemstore landsbyer dominerede i øst, hvorimod der i det centrale kommuneområde og den vestlige del lå små landsbyer. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted omkring år 1800, hvor der som oftest blev valgt en stjerneudskiftning.
1536-1850 i Hedensted Kommune
Epitafium (mindetavle) i Stouby Kirke fra ca. 1742. Det er forsynet med evangelist- og memento mori-symboler for Kjeld Nielsøn, der beklædte degneembedet i Stouby og Hornum Sogne, samt hans hustru Eddel Marie Hansdatter.
Administrativ inddeling
Indtil 1662 lå den nuværende Hedensted Kommune overvejende i Stjernholm Len, men med den nordvestlige del af området i Silkeborg Len, den vestlige i Koldinghus Len. I 1662 blev lenene til amter, men reformen påvirkede ikke i øvrigt områdets inddeling. Et beskedent område omkring Tørring overgik i 1791 fra Koldinghus til Silkeborg Amt. Med amtsreformen tilfaldt stykket af Silkeborg Amt i 1793 Ringkøbing Amt. I 1796 blev Koldinghus- og Stjernholmdelene tillagt det nyoprettede Vejle Amt, og i 1799 blev området omkring Rask Mølle tillagt Århus Amt. I 1822 tillagdes området af Ringkøbing Amt ligeledes Århus Amt. Med oprettelsen af Skanderborg Amt i 1824 blev områderne i Århus Amt tillagt dette. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 fordelte området sig på 23 sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Fra Urlev Kirke stammer dette gravtræ, dvs. et gravmæle af træ lagt over graven, sat over sognepræst Jens Pedersen, der døde i 1593. Gravtræet er i dag ophængt i våbenhuset.
Det er generelt svært at sige noget konkret om befolkningsudviklingen før i slutningen af 1700-tallet, men for Hedensted, Øster Snede og Engum Sogne gælder det, at kirkebøgerne er bevaret langt tilbage i 1600-tallet. Således skønnes det, at omkring halvdelen af sognenes beboere døde under pesten i 1659. Hurtigt blev en del indvundet gennem tilvandring af unge nordfra, og fødselstallet var højt i resten af 1600-tallet. I egnen vest herfor var det nok lige så kraftigt, mens der mod øst var mindre, men dog alvorlige udsving; dette fremgår af godsernes jordebøger. 1700-tallet bød på mere stabil vækst.
Ved folketællingen i 1787 var der 12.129 indbyggere i den nuværende Hedensted Kommune, der da bestod af 31 landsogne. I 1850 var befolkningstallet steget til 22.008 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Den østlige del af den nuværende Hedensted Kommune, nærmere bestemt øst for linjen Daugård-Urlev-Bjerre, er jordbundsmæssigt domineret af moræneler. Bebyggelsen bestod ved matrikuleringen 1683 af mange store og mellemstore landsbyer, som dominerede arealmæssigt (se bebyggelseskortet). De største landsbyer var Bjerre med 37 gårde, Klakring med 32, Hyrup med 26, Barrit med 24, Daugård med 23, Stouby med 18, Vrigsted med 17 og endelig As med 16 gårde. Dyrkningsmæssigt set var nogle af ejerlavene endnu større, for Barrit, Stouby og Vrigsted lå i dyrkningsfællesskab med nabolandsbyer. Med over 30 gårde hørte Bjerre og Klakring til de rigtig store landsbyer. Der var mange enkelt- og dobbeltgårde, nemlig over 30. De lå ret samlet såvel ved Vejle Fjord som i den østligste del. Husmændenes antal var ikke stort og udgjorde en femtedel af gårdmændenes, men bortset fra et par stykker havde de allesammen jord. Frem til år 1800 steg gårdmændenes antal lidt gennem gårddelinger, mens husmændene nu var lige så talrige som gårdmændene. Frem til 1850 kom lidt flere husmænd til.
I den centrale del op til Sindbjerg-Hornborg i vest var jordbunden ikke i samme grad domineret af moræneler, men i stedet af smeltevandssand og andre aflejringer. Bebyggelsen var karakteriseret af små landsbyer. Også her udgjorde husmændenes antal en femtedel af gårdmændenes. Udviklingen var noget større i dette område: Hedensteds 12 gårdmænd i 1683 var blevet til omkring 30 i 1850, og der var lige så mange husmænd.
På den anden side af højderyggen, i den vestligste del, var jordbunden en blanding af især flyvesand, smeltevandssand og marine aflejringer tilsat lidt moræneler. Her domineredes bebyggelsen af små landsbyer. Tørring med 18 gårde og Åle med 14 var de eneste lidt større. De få enestegårde lå helt mod nord og nordvest. Frem mod og også lidt efter år 1800 steg gårdstallet kraftigt, og mange nåede ned på lidt over 1 tønde hartkorn, hvilket var den nedre grænse for en gård. Antallet af huse steg derfor også kraftigt.
Ved udskiftningen af landsbyerne i årene omkring år 1800 blev der de fleste steder på egnen foretrukket en stjerneudskiftning, hvorved gårdbygningerne kunne blive liggende inde i byen. I den østlige og den mellemste del var der nogle meget store landsbyer, og situationen kompliceredes yderligere af, at flere lå i dyrkningsfællesskab. Således lå Kirkholm, Overby og Hosby i ét dyrkningsfællesskab, så al jorden skulle deles på en gang. Vilkårene var meget forskellige, Kirkholm og Hosby lå klemt, mens Overbys gårde lå på en lang række, så det var nemt at udskifte. Udskiftningen var ellers radikal, hele 11 gårde flyttede ud, de fleste mod sydvest. I den vestlige del blev gårdbygningerne også tilbage i landsbyerne, med dårligt resultat i Ølholm og godt i Vester Ørum.
Der kendes til mindst 21 herregårde, som ligger eller har ligget i Hedensted Kommune. Fem var oprettet i 1500-tallet, og andre fem i 1600-tallet. Af herregårdene var de tre store i 1683: Palsgård med 84 tønder hartkorn, Stougård med 65 og Møgelkær med 63 tønder. Der var også tre mellemstore: Rask Hovedgård med 48 tønder, Barritskov med 48 og Agersbøl med 46 tønder. Resten var små, helt ned til Brejnholm med 8 tønder, hvilket ikke var mere end en større gård. De var placeret ret jævnt i kommunen, lidt flere helt mod vest og lidt færre i den centrale del. To var forsvundet før matrikuleringen i 1683; de var dog blot lagt ind under andre herregårde. Omkring år 1800 gik det hårdt ud over de fleste herregårde, idet ejerne først solgte bøndergodset fra, derefter frasolgtes på de lidt større herregårde dele af selve herregårdsjorden, hvilket var almindeligt over hele landet. Enkelte herregårde, som Palsgård og Jensgård på den gode jord i øst, beholdt dog bøndergodset til i hvert fald omkring 1850.
De mange vandløb gav mulighed for vandmøller, og omkring 1780 var der mindst 20. De lå ret spredt ud over kommunen, langs Rohden Å var der seks. Der var således ikke det store behov for vindmøller. En lå sammen med en vandmølle ved Palsgård, en anden på Hjarnø. Flere af vandmøllerne er blevet arkæologisk undersøgt, heriblandt 140 m opstrøms fra Brå Mølle, hvor der er fundet velbevarede rester af et stemmeværk og en bindingsværksbygning med vandmølle og beboelse årringsdateret til ca. 1575.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Besættelsen af Jylland i forbindelse med svenskekrigene i 1600-tallet skabte frygt og ufred. Befolkningen tyede til at grave deres værdier ned, og nogle blev aldrig fundet igen, måske fordi ejeren døde i forbindelse med de tragiske begivenheder. Der er således fundet fem nedgravede skatte med sølvgenstande, som alle er nedgravet i tiden omkring svenskekrigene. Fundene er gjort i den nu udtørrede Boring Sø samt i Rårup, Ørum, Sindbjerg og Øster Snede Sogne, bl.a. er der ved Ørum Præstegårds gårdsplads fundet 11 sølvskeer og i Holtum to drikkebægre og en kande, alt i sølv.
Videre læsning
Læs mere om historie i Hedensted Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Hedensted Kommune
- Middelalderen i Hedensted Kommune
- 1850-1920 i Hedensted Kommune
- 1920-1970 i Hedensted Kommune
- 1970-2007 i Hedensted Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
