Kulturlandskabet i Hedensted Kommune

Den østlige, kystnære del af kommunen hørte til agerbygden/kystzonen og blev formentlig først opdyrket ret sent. Her var kulturlandskabet præget af små landsbyer og forholdsvis mange enkeltgårde. Resten af området husede derimod talrige landsbyer, og især bag ved den skovklædte kyst ud mod Vejle Fjord var landsbyerne store. I den vestligste del af kommunen var der hedebygd, og imellem hede- og agerbygd fandtes en bred zone af skov- og overdrevsbygd.

En række herregårde blev grundlagt i middelalderen, om end de fleste af dem forblev ret små. Dyrkningssystemerne var meget opdelte, således at det gennemgående dyrkningssystem i vest var græsmarksbrug med 8‑10 tægter, mens der i øst var tovangsbrug med fire års brug og fire års hvile.

I 1680’erne var ca. 40 % af landskabet under dyrkning med de største andele i øst og midten af området. Omkring år 1800 udgjorde skovarealet knap 15 % og lå især i øst og langs kysten. Heden dækkede ca. 6 % af landskabet og lå overvejende i områdets vestlige halvdel. Efter udskiftningen omkring år 1800 blev landbruget intensiveret, og efterhånden som opdyrkningen voksede i vest, blev udnyttelsen mere ensartet.

Omkring 1880 var 80 % af kommunen under landbrugsdrift. Skovarealet var halveret, vådbundsarealerne var reduceret til 7 % fra at have udgjort ca. 15 % omkring år 1800, og hedearealerne var næsten alle blevet opdyrket eller tilplantet. Denne arealfordeling forblev mere eller mindre uændret frem til 1950.

Den Østjyske Længdebane blev anlagt gennem kommuneområdet i 1868 med en senere anlagt station i Hedensted. I 1884 åbnede også jernbanen fra Horsens til færgestedet Juelsminde, hvilket førte til en hastig udvikling af den nye havne- og stationsby, der 1962‑96 havde overfart til Kalundborg. Derudover voksede flere nye byer op omkring jernbanerne Horsens-Tørring (1891‑1962) og Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm (1929‑62). I 1922 blev der udstykket 38 statshusmandsbrug fra herregården Rask. Tilsvarende blev der 1920‑22 udstykket 14 statshusmandsbrug fra herregården Møgelkær, som hørte til grevskabet Frijsenborg. Da ejendommen i 1939 blev opkøbt af staten, blev der yderligere udstykket 13 brug, og fra 1945 blev der indrettet statsfængsel. På herregården Palsgård blev der i begyndelsen af 1900-tallet etableret fabriksanlæg til fremstilling af emulgatorer og stabilisatorer, og i dag huser området stadig et særegent industrimiljø

• Oldtiden i Hedensted Kommune
• Middelalderen i Hedensted Kommune
• 1536-1850 i Hedensted Kommune
• 1850-1920 i Hedensted Kommune
• 1920-1970 i Hedensted Kommune

I dag er Hedensted Kommune hovedsagelig delt i en lang række landsogne med flere spredte, mellemstore bebyggelser som ved jernbanen og langs motorvejen i Hedensted og Juelsminde samt i form af mindre byområder som Tørring, Uldum og Hornsyld. Tilsammen udgør infrastruktur og bebyggelse 13,3 % af kommunens areal, hvilket er nøjagtig som landsgennemsnittet.

Skovarealet er forholdsvis lille, om end der især på de kuperede skrænter langs Vejle Fjord findes ganske store sammenhængende skovområder. Således ligger andelen af skov i Stouby, Juelsminde og Barrit Sogne på hhv. 28, 26 og 21 %. De tørre naturtyper er også ringe repræsenteret i kommunen. En undtagelse er Hammer Sogn helt i vest, hvor andelen af tør natur, især i form af overdrev langs kommunegrænsen, ligger på ca. 7 %. Langs Gudenå er der til gengæld store områder med våd natur, og i Uldum, Tørring, Langskov og Åle Sogne ligger andelen af våd natur på hhv. 23, 14, 12 og 9 %.

Det er dog landbruget, som dominerer landskabet i Hedensted Kommune, hvor det sammen med gartneri dækker hele 68,5 % af arealet. De største andele med landbrug og gartneri findes på lerjorderne og de frugtbare morænejorder ved kystskovskrænterne langs Vejle Fjord. Her udgør landbrug og gartneri ofte mere end 80 % af arealet.

Omkring 70 % af kommunens landbrugsareal udnyttes til kornavl, som er særlig intensiv på de mest lerede og intensivt drænede jorder i syd og øst. På hele 56 % af arealet dyrkes der vinterkorn som vinterhvede og vinterbyg. Kornet dyrkes typisk i sædskifte med vinterraps og frøgræs. På de sandede jorder i nordvest dyrkes der flere grovfoderafgrøder, og på lavbundsjorderne i ådalene dyrkes der især meget græs.

Det meste af kornet udnyttes som foder i egnens mange svinebesætninger. Således udgør svin ca. 65 % af kommunens dyreenheder, mens kvæg udgør ca. 20 %. De resterende dyreenheder udgøres af fjerkræ og pelsdyr samt ca. 1 % heste.

Over de seneste årtier har landbruget i kommunen gennemgået en betydelig strukturudvikling. Eksempelvis faldt kvægproduktionen fra ca. 55.000 dyreenheder i 1980 til godt 20.000 dyreenheder ved årtusindskiftet og er yderligere næsten halveret frem til i dag. Svine-, fjerkræ- og pelsdyrproduktionen er derimod forblevet nogenlunde uændret. Fælles for alle bedriftstyper er dog, at produktionen koncentreres på stadig færre og større bedrifter. Alligevel er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Hedensted Kommune en smule mindre end i det øvrige land. Det skyldes bl.a., at en stor andel af bedrifterne enten er forpagtet ud eller dyrkes som hobby- eller deltidslandbrug.

Andelen med økologisk drift er lav, og i 2018 udgjorde den blot 5,5 % af det samlede landbrugsareal mod et landsgennemsnit på 10,5 %. Det til trods for, at netop Hedensted Kommune huser den landskendte leverandør af økologiske måltidskasser, Aarstiderne, som bl.a. har en mindre produktion af økologiske frilandsgrøntsager på de frugtbare, sydvendte jorder ved Barritskov ud mod Vejle Fjord.

• 1970-2007 i Hedensted Kommune
• Primære erhverv i Hedensted Kommune

Læs mere om natur og landskab i Hedensted Kommune

Læs også om

• Hedensted Kommunes geologi
• Hedensted Kommunes landskaber
• Hedensted Kommunes klima
• Skove i Hedensted Kommune
• Det åbne land i Hedensted Kommune
• Ferske vande i Hedensted Kommune
• Kyster i Hedensted Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Hedensted Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber