Landbrug var hovederhvervet igennem perioden, men med store forskelle mellem den østlige og den vestlige del af kommunen. Jernbanerne bragte fra 1860’erne vækst i stationsbyerne, og her voksede befolkningen.
Arbejdere ved Løsning Skærvefabrik i 1910'erne. Af Chr. Nielsen/Vejle Stadsarkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Hedensted Kommune
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte den nuværende Hedensted Kommune sig på 23 sognekommuner, hvoraf de 18 lå i Vejle Amt, de resterende i Skanderborg Amt. I 1853 overgik stykket omkring Tørring af Øster Nykirke Sognekommune til Åle-Tørring Sognekommune. I 1903 blev Åle-Tørring Sognekommune delt i to, og i 1917 blev Uldum-Langskov Sognekommune delt i to. Skanderborg Amt blev i 1867 indlemmet i Århus Amt, men med egen amtsrådskreds.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I den nuværende Hedensted Kommune steg befolkningstallet fra 22.008 i 1850 til 30.506 ved folketællingen i 1921. Ved periodens begyndelse var Rårup det største sogn med 1.905 indbyggere, og kun enkelte sogne havde et befolkningstal over 1.000. Befolkningstilvæksten koncentrerede sig fortrinsvis til de sogne, hvor stationsbyer voksede frem, mens den i mange sogne var yderst beskeden. Enkelte sogne, som Korning, oplevede en direkte tilbagegang. I flere af de kystnære sogne var udvandringen til Amerika i årene 1868‑1908 markant større end landsgennemsnittet på 10 %, i Klakring Sogn helt oppe på omkring 20 %.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Arbejdere ved Løsning Skærvefabrik i 1910’erne. Gruset blev brugt til både tagpap og vejbelægningen, mens de største skærver blev brugt som underlag for skinnerne ved anlæggelsen af jernbanerne i Jylland.
Den Østjyske Længdebane blev ført igennem kommunen, og ved banens åbning i 1868 var det med stationer i Daugård, Hedensted og ved landsbyen Stubberup nær Løsning. Efterhånden blev togtrafikken udbygget med adskillige privatbaner. Den første i Vejle Amt, Horsens-Juelsminde-banen, blev indviet i 1884, og i 1891 fulgte Horsens-Tørring-banen.
Der var i 1840’erne etableret en hovedlandevej mellem Vejle og Horsens, men vejnettet bestod ellers mest af sogneveje belagt med grus, skærver eller jord. I Bjerre Herred fandtes i 1911 kun de to amtsveje Horsens-Glud og Horsens-Daugård. Indtil 1856 var der regelmæssig sejlads mellem Klakring og Bogense, og indtil 1866 desuden færgefart fra Rosenvold Strand til Trelde. I 1896 blev Juelsminde Havn indviet.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Jydsk Dunkefabrik blev stiftet i 1897 i Holstebro som blikkenslagerforretning af N.C. Hüttel, men flyttede i 1907 til Hedensted. Oprindelig blev der fremstillet dåser til fedt og honning, senere blev dunkene større. Her ses produktionshallen i 1955.
Mens der kun var basis for mindre landbrug på de sandede jorder vest for Den Østjyske Israndslinje, hørte betydelige områder af Bjerre og Hatting Herreder til de mest frugtbare i Danmark, og det gav mulighed for drift af flere herregårde. Jordbundsforholdene i kommunens østlige del gav også mulighed for drift af adskillige mindre teglværker, mens istidsaflejringer af sand, sten og grus blev udgravet af bl.a. Løsning Skærvefabrik.
Etableringen af jernbanerne førte til en begyndende opløsning af den gamle landsbystruktur og en stigende bebyggelse og handel i stationsbyer som Hedensted, Tørring og Juelsminde og deres opland, mens Stubberup og Løsning ikke på samme måde blev påvirket af stationen.
Det var især i og omkring stationsbyerne, de første industriforetagender dukkede op, men langt de fleste ernærede sig dog stadig ved landbrug og i mindre grad skovbrug og fiskeri. Fiskeriet spillede en betydelig rolle langs nordsiden af Vejle Fjord og især ved Juelsminde, hvor Fiskernes Eksportforening blev stiftet i 1903.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
I begyndelsen af perioden stod Højre forholdsvis stærkt i Bjerrekredsen pga. de mange herregårde, men fik dog sjældent stemmer nok til at besejre Venstre. Ved valget i 1872 optrådte for første gang en socialdemokratisk kandidat. Af Bjerrekredsens folketingskandidater opnåede to at indtage politiske topstillinger: Lensgreve C.E. Frijs fra Højre blev konseilspræsident og udenrigsminister 1865‑70, og gårdejer J.J. Jensen fra Radikale Venstre beklædte i 1909 posten som minister for offentlige arbejder.
Uddannelse, religion og sociale forhold
Juelsminde Sanatorium havde fra åbningen i 1902 plads til 52 børn, og allerede i 1907, hvor stedet skiftede navn til Juelsminde Kysthospital, blev der oprettet yderligere 48 pladser. I 1977 blev kysthospitalet købt af Tvind-skolerne, men i 2005 blev det revet ned for at give plads for luksuslejligheder. Foto fra 1995.
Den grundtvigianske højskoletanke slog tidligt an, og allerede i 1849 blev Uldum Højskole grundlagt af lægprædikant Rasmus Sørensen, som den anden i landet. Desuden havde den religiøse bevægelse »de stærke jyder« stået stærkt i navnlig Rårup, Øster Snede og Korning Sogne siden begyndelsen af 1800-tallet, og fra 1840’erne etablerede bevægelsen flere friskoler i området.
Ikke kun de åndelige behov blev varetaget, for i 1891 opførtes et sygehus i Hornsyld. I Stoubyskov blev Vejlefjord Sanatorium indviet i år 1900 som Danmarks første tuberkulosehospital. Behovet for behandlingssteder var stort, og allerede i 1902 åbnede et sanatorium for såkaldt kirtelsvage børn (fra 1907: Juelsminde Kysthospital) ved Strandhuse.
Mere om politik, religion, uddannelse og sociale forhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Hedensted Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Hedensted Kommune
- Middelalderen i Hedensted Kommune
- 1536-1850 i Hedensted Kommune
- 1920-1970 i Hedensted Kommune
- 1970-2007 i Hedensted Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
