Rask Hovedgård

Hovedbygningen med sidefløje og udløberfløje blev opført i 1840, på fundamentet er en tidligere bindingsværksbygning, der nedbrændte. Der blev ved opførelsen bibeholdt enkelte skillevægge og genanvendt bygningsdele fra den tidligere bygning. Rask Hovedgård har siden opførelsen haft mange ejere og skiftende funktioner. Tidligere var den nordøstre udløberfløj indrettet til stald, mens de tilhørende avlslænger lå på den anden side af Fruens Vej. I 1921 blev Rask Hovedgård udstykket til ca. 40 husstande. I forbindelse med udstykningen blev vestfløjen indrettet til lærerbolig og skole til brug for bøndernes børn. Skolen blev nedlagt omkring 1960. Efterfølgende blev Rask Hovedgård indrettet til plejehjem. Plejehjemmet blev nedlagt sidst i 1980'erne. Voldstedet stensætninger blev fjernet og solgt inden fredningen i 1988.

Rask Hovedgård ligger mellem Åle og Rask Mølle tæt på Rask Skov. Bygningerne er beliggende på et voldsted omkranset af vandfyldte grave. To broer forbinder voldstedet til Fruens Vej og til en bagvedliggende park. Hovedgården består af et trefløjet anlæg med to udløberfløje mod øst og en lille udbygning samt et udskud mod vest. Bygningerne er grundmuret i en etage over en let fremspringende, pudset og hvidmalet sokkel. Tagene er heltage behængt med røde vingetegl, der afsluttes med valm over hovedbygningens østre gavl og med halvvalm over den vestre gavl på såvel hovedbygning som på vestfløjens lille udbygning. I alt er der otte hvidmalede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningerne. Der er adgang til en mindre kælder under vestfløjen via en skråtstillet revleluge i terræn. Hovedbygningen har midtrisalitter med lav taghældning og frontispicer mod gård og have. Midtrisalitten mod haven indrammes af to liséner. Siderne er pudsede og hvidmalede, og afsluttes af en hovedgesims. På havesiden er en hævet terrasse foran midtrisalitten og en mindre, hævet, støbt terrasse ved hovedbygningens østre gavl. Der er adgang til hovedbygningen via en centralt placeret, tofløjet fyldingsdør, hvorover der er indmuret en sandstenstavle med våbenskjold, bladranker og tallet 1724. På hver side af hovedindgangen er indmuret en kanon. I havesiden er en nyere, tofløjet havedør med fyldinger i glas og buet overvindue. Endvidere er der flere nyere og traditionelt udførte døre i side- og udløberfløjene samt en nyere, større elektrisk port i østfløjen. I den nordøstre udløberfløj er en dobbeltfløjet revleport i gavlen samt en ældre læsseluge i gavltrekanten. Hovedgårdens vinduer er mestendels traditionelt udførte, og har pudsede, hvidmalede sålbænke. I hovedbygningen ses korspostvinduer med todelte underrammer og forsatsruder, i midtrisalitterne er korspostvinduer med todelte ruder i stuen og torammede, trerudede vinduer i første salen. I side- og udløberfløjene er vinduerne mestendels torammede, trerudede vinduer med koblede rammer, hvoraf nogle sidder i buestik. I den nordøstre udløberfløj er ældre støbejernsvinduer og blændede murpartier. Der er i den nordøstre udløberfløj bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder enkelte vinduer, støbejernsvinduer, læsseluge og murankre.

Rask Hovedgård er indrettet til bolig og er generelt præget af en traditionel materialeholdning med klinke- og bræddegulve, pudsede lofter og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. I hovedbygningen er en ældre, delvis symmetrisk grundplan genkendelig med centralt placeret adgang til en hall flankeret af stuer en suite med døre enfilade mod haven mod vest og værelser mod haven mod øst. Mod vest er endvidere et tekøkken og toilet. Fra hallen er der adgang til tageetagen via en nyere spindeltrappe i egetræ. Tagetagen i hovedbygningen er indrettet med stuer under midtrisalitterne, værelser mod vest, og mod øst er der to værelser samt et uudnyttet loftrum med synlige konstruktioner. Østfløjen er i det indre indrettet med køkken, badeværelse, værelser og bryggers. Tagetagen er uudnyttet. Den sydøstre udløberfløj er indrettet med en gennemgående gang mod nord, der giver adgang til værelser og køkken mod haven. I den østre ende er et toilet. Tagetagen er uudnyttet. Den nordøstre udløberfløj er i det indre indrettet til garage og opbevaringsrum, og fremstår med støbte gulve, synlige konstruktioner, pladeloft og lofter med synlige loftbjælker med loftbrædder imellem, samt pudsede, hvide bindingsværksvægge. Tagetagen er uudnyttet. Vestfløjen er indrettet med en sal med brystningspaneler og hvælvet, træbeklædt loft med trækbånd i jern. Der er adgang til salen udefra via udskuddet mod vest. I den nordre ende og i den lille udbygning er indrettet en selvstændig bolig med stue, værelse, køkken og bad. Kælderen under vestfløjen er et åbent rum med støbt gulv, ældre synlige konstruktioner og murede vægge. Der er i Rask Hovedgård bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, synlige og inddækkede loftbjælker, loftbrædder, brystningspaneler, murede, pudsede ildsteder med pejseindsatser, hvoraf et er flankeret af pilastre samt enkelt- og dobbeltfløjede fyldingsdøre, hængsler, gerichter og greb.Voldstedet er omkranset af vandfyldte grave.

Broen, der forbinder voldstedet til Fruens Vej, er en stenbro med pudsede sider. Broen er belagt med perlegrus. Værnet udgøres af borner af granit hvor imellem der er ophængt jernkæder. Broen, der forbinder voldstedet med den bagvedliggende park, er en ældre trækonstruktion belagt med brædder, og et værn udført som kopi af det tidligere værn.

Rask Hovedgårds miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes beliggenhed på voldstedet omgivet af grave kun forbundet til omgivelserne af de to broer. Broerne, hovedbygningens placering på voldstedet og det bagved liggende parkareal tegner en akse med hovedbygningen som omdrejningspunkt. Dermed udgør Rask Hovedgård et markant hovedgårdsanlæg i landskabet mellem Åle og Rask Mølle.

Rask Hovedgårds kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til voldstedet, grave, broer og trefløjet hovedbygning med udløberfløje, der vidner om hovedgårdens oprindelige størrelse og anvendelse, hvor der var stald og værelser i udløberfløjene. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi i det ydre sig til det klassicistiske stilideal, der ses i hovedbygningens strengt symmetriske facader med midtrisalitter og udekorerede pudsede murflader, og i de mere afdæmpede og lavere sidefløje. Hertil kommer de ubrudte tagflader, skorstenspiberne og de traditionelt udførte vinduer. Sandstenstavlen med årstal og våbenskjold, hovedbygningens sokkel, bindingsværksskillevægge og kælderen under vestfløjen vidner om den tidligere hovedbygning og baggrunden for opførelsen af den nuværende hovedbygning. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi for hovedbygningen sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske bygningskrop med midtrisalitter under den markante tagflade, der afspejler senklassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket dekoration. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til hovedbygningens delvist bevarede, oprindelige, symmetriske planløsning med stuerne samlet omkring den centralt placerede, gennemgående hall samt stuerne i midtrisalitterne på tagetagen. Hertil kommer vestfløjens lærerbolig og sal med hvælvet loft, brystningspaneler og bræddegulv, der ved sin materialitet og konstruktion vidner om den tidligere skolefunktion. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, synlige samt inddækkede loftbjælker, loftbrædder, brystningspaneler, murede, pudsede ildsteder med pejseindsatser, hvoraf et er flankeret af pilastre samt enkelt- og dobbeltfløjede fyldingsdøre, hængsler, gerichter og greb, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Rask Hovedgårds arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den trefløjede hovedbygning med udløberfløje, der samles til en helhed af de ubrudte tagflader, den gennemgående sokkel og hovedgesims samt af den ensartede materialeholdning. Bygningskroppenes placering og indbyrdes forskel i højde og udstrækning udgør en karakterfuld, herskabelig helhed med et let aflæseligt hierarki bygningerne imellem. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovebygningens delvist symmetriske grundplan, med stuerne beliggende en suite og døre placeret enfilade, der udover at give et særligt fint lysindfald, understreger bygningens udstrækning og herskabelighed.

Læs videre om

• Bjerrevej 412, Klakring
• Jensgård, Glud
• Palsgaard, Hosby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen