Jensgård, Glud

Jensgård skriver sig tilbage til omkring år 1300, hvor den kaldtes Inæs, og tilhørte Øm Kloster. Jensgård var tidligere en hovedgård med fæstebønder, og navnet Jensgård fremkommer i år 1664. I perioden 1748-1997 tilhørte Jensgård familien Glud, og størstedelen af den nu eksisterende gård er opført i midten af 1700-tallet af Marie Margrethe Dreyer, der var enke efter provst P. Glud, som også ejede Hjarnø og flere ejendomme i Glud Sogn. Sandstenstavlen over hoveddøren er opsat i anledning af kammerråd Poul Glud og hustruens overtagelse af gården.Den tidligere lade mod syd, der var opført i 40 fags bindingsværk er nedbrændt. Udløberfløjen rummede tidligere et mejeri.

Tæt på Kattegat mellem Nederskov og landsbyen Østrup ligger Jensgård omgivet af marker.Jensgård består af en hovedbygning med to lavere sidefløje mod øst og vest, hvoraf den vestre er sammenbygget med en udløberfløj. Syd for hovedbygningen omslutter tre avlslænger en stor pigstensbelagt gårdplads. Den sydligste avlslænge er ikke omfattet af fredningen.

Den trefløjede hovedbygning er opført i en etage af egebindingsværk. Hovedhuset er i 25 fag med kælder under de 11 vestligste fag. Sidefløjene er opført i 12 fag med grundmurede gavle. Tagene er halvvalmede, og behængt med røde vingetegl. I rygningen på hovedhuset er tre hvide skorstenspiber med sokkel og udkragning, og hver sidefløj har i rygningen to hvide skorstenspiber med sokkel og rundbuet skorstenstag. Hovedhuset har centralt placerede gavlkviste mod gård og have. Siderne er kalkede hvide over tømmer og tavl, og afsluttes af en muret, pudset gesims. På gårdsiden er en sokkel af tilhugne granitkvadre under hovedhuset, mens gavle og haveside står på en kraftig sokkel af kampesten. Sidefløjene står på en lav, sort sokkel. På hovedhusets gårdside leder en centralt placeret granittrappe med værn i sortmalet jern op til en nyere, tofløjet fyldingsdør indrammet af pilastre og vandret fordakning med årstallet 1967. Over døren er en sandstenstavle med inskription. I gavltrekanten er et ur og en lille rundbuet niche. I vestre sidefløj findes én, og i østre sidefløj to, nyere, dobbeltfløjede, fyldingsdøre med et enkelt granittrin foran. På hovedhusets haveside leder en støbt trappe med granittrin og hvide værn i jern op til en centralt placeret, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. I gavltrekanten er en stjerne i støbejern indmuret i en rund niche. I den vestre sidefløjs haveside er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør med opsprossede vinduespartier og en nyere, profileret pladedør med vindue. Hovedhuset har korspostvinduer med todelte underrammer, mens sidefløjene og gavltrekanter har torammede, seksrudede vinduer. Desuden ses i vestre gavl korspostvinduer med opsprossede ruder, og i soklen er enkelte kældervinduer af støbejern. Vinduerne er hovedsagligt ældre, men har ved seneste restaurering flere steder delvist fået isat nye sprosser, rammer, lodposter, beslag og stabler. I vestre sidefløj er vinduerne traditionelt udført med koblede rammer. Der er flere ældre ruder, og de to vinduer i tagetagen i østre gavl formodes at være oprindelige. Vinduerne og havedøren er hvidmalet, mens de resterende døre er malet blå. Den trefløjede hovedbygning er indrettet med værelser, bad, bryggers og køkken i vestfløjen og værelser samt bad i østfløjen. I hovedhuset er bevaret en ældre, overvejende symmetrisk grundplan centreret omkring vestibulen. Mod haven ligger stuer en suite med døre enfilade, og i enderne er værelser, det ene med bad. Fra forstuen leder en trappe til tageetagen, hvor der er to værelser samt adgang til den resterende uudnyttede tagetage. Tagrummene har ældre bræddegulve, blotlagte konstruktioner og tagværk samt et nyt undertag af brædder. Bygningen er præget af såvel ældre som nyere overflader udført i en traditionel materialeholdning, herunder planke-, sten- og teglgulve. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, blotlagte loftbjælker med loftbrædder imellem, loftstrappe, ovnnicher med støbejernsovne, paneleringer, kamin, brystningspaneler, oprindelige fyldingsdøre med gerichter og greb, låsekasser, revledøre med klinkefald og i tagetagens beboelsesdel ses ældre nedtagelige bræddepaneler til inspektion af taget. Udløberfløjen, der er sammenbygget med vestre sidefløj, er en grundmuret, enetages bygning med helvalmet tag behængt med røde vingetegl. Murene er hvidkalkede over dels en lav, sort sokkel og dels en sokkel af tilhugne granitkvadre. Murene afsluttes af en muret, pudset gesims, og den vestre gavl har murede stræbesøjler afsluttet med gesims og vingetegl. I sydsiden mod gårdspladsen er en nyere, blåmalet, tofløjet revledør. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede, torammede og seksrudede vinduer. Der er et enkelt vindue i støbejern. Indvendigt er udløberfløjen disponeret med to opbevaringsrum og toilet. Tagetagen er uudnyttet. Generelt ses en traditionel materialeholdning med betongulv med støbt afløbsrende, kalkede vægge, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Der er bevaret en ældre gruekedel.

Avlsgårdens østlænge er en enetages, 50 fags bindingsværksbygning på fodtømmer over en sokkel af tilhugne granitkvadre afsluttet med et kopskifte. Taget er et vinkeltag belagt med pandeplader med halvvalm ved begge gavle, og i rygningen er to ventilationsskorstene. Mod gården er fire kviste med skrå flunkefronter, læsseluger med trekantede overvinduer, og i tagfladen mod øst ses flere tagvinduer. Bindingsværket er righoldigt og sortmalet, mens tavlene er hvidkalkede. Mod nord ses en tofags gennemkørsel og nord herfor en seks-fags garage med nyere skydeporte. Der er flere ældre samt nyere dobbeltfløjede revledøre og skodder, og i den nordre ende ses nyere, profilerede pladedøre med vinduer. Vinduerne er hovedsagligt ældre og dels nyere, rundbuede støbejernsvinduer. I den nordlige ende er nye, traditionelt udførte, torammede og seksrudet vinduer. Porte, luger og støbejernsvinduer er malet sorte, og de torammede vinduer er malet hvide. Der er bevaret flere ældre hængsler og klinkefald.

Østlængen er i det indre indrettet med forvalterbolig mod nord, jagtstue mod syd og derimellem, garage, stald og opbevaringsrum i vekslende størrelser. Forvalterboligen er indrettet med køkken, værelse, bryggers og bad i stueetagen og depot og stue i tagetagen. Boligen er indrettet med nye installationer og overflader, herunder træ- og flisegulve, bræddelofter og -beklædning. Her ses bevarede ældre, blotlagte bjælker. Den resterende bygning er præget af ældre overflader, herunder planke- og pigstensgulve, overkalkede vægge i bindingsværk, loftbjælker med loftsbrædder imellem og kraftige, blotlagte konstruktioner. I stalden findes nyere båse i træ og mur, og enkelte steder er der støbte gulve. Flere ældre bygningsdele og detaljer er bevaret, herunder porte, revledøre, klinkefald og hængsler. Tillige ses enkelte nye revledøre.

Avlsgårdens vestre længe er grundmuret i en etage over en sortmalet sokkel. Længen afsluttes mod nord af en smallere gennemkørsel, og nordre gavl er opført i sort opstolpet bindingsværk over en sort sokkel. Taget er et heltag belagt med sorte pandeplader med halvvalm over den søndre gavl, mens de nordre gavle har valm. Mod gården er fem spidse kviste med læsseluger og runde støbejernsvinduer, og mod vest sidder en bred pultkvist over en port samt en gavlkvist over gennemkørslen. Gennemkørslens ene side er i sortopstolpet bindingsværk, og loftet har blotlagt bjælkelag med brædder imellem. Bygningens hjørner beskyttes af hvide stenpiller. I gårdsiden er to nyere revledøre, en nyere revleport og to nyere luger. I vestsiden er ligeledes nyere revledøre, en luge, en revleport og en nyere elektrisk port. Vinduerne er nyere, tredelte vinduer i træ. I den nordlige ende ses der få ældre, opsprossede vinduer, og i søndre gavl er to buede jernvinduer. Bygningen har flere små ventilationsåbninger og i vestre side er et aftræk og en skorsten i stål til et nyere halmfyr.

Den vestre længe er i det indre et stort rum med blotlagt tagværk og en nyere, rødmalet stålkonstruktion. Der er ældre, afskårne betonspær, hvis ender stikker ud fra murene. I den sydlige del er et rum med murede vægge, hvori der er installeret halmfyr. Det indre er præget af en traditionel materialeholdning med pudsede, hvide vægge og støbt gulv. Nord for portgennemkørslen findes et mindre rum ligeledes med støbt gulv, pudsede vægge og et ældre bræddeloft. Over porten er et ubenyttet loftsrum. Der er bevaret få ældre spær.

Gårdspladsen er belagt med pigsten. Midt på gårdspladsen er anlagt en ridebane markeret af en lav, græsklædt forhøjning afgrænset af bjælker i træ. Seks stenpiller forbundet af en jernkæde samt en af række træer markerer overgangen fra gårdspladsen til honnørgården, der er belagt med perlegrus.

Jensgårds miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed frit i landskabet mellem ejendommens skov Nederskov ud til Kattegat og landsbyen Østrup samt til ankomsten af Jensgårdsvej. Jensgårdsvej leder direkte ind på gårdspladsen via gennemkørslen i vestlængen og fortsætter ud i landskabet via gennemkørslen i østlængen. Beliggenheden i landskabet samt det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning med hovedbygning, bagvedliggende park og foranliggende honnørgård udgør sammen med avlslængerne og de to gennemkørsler et karakteristisk, stemningsfuldt og helstøbt herregårdsmiljø. Den pigstensbelagte gårdsplads samt honnørgården underbygger tillige anlæggets funktionelle og herskabelige fremtræden.

Jensgårds kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hele herregårdsanlægget med hovedbygning, udløberfløj og avlsgården samlet omkring den store gårdsplads, der vidner om herregårdens oprindelige størrelse og anvendelse. Hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre tillige til bindingsværkskonstruktionen på soklen i syldsten og granitkvadre, der med den rige brug af tømmer er karakteristisk for egnen. Hertil kommer de ubrudte tage, skorstenspiberne samt de ældre og traditionelt udførte bygningsdele- og detaljer, herunder vinduerne, der vidner om bygningens alder. Ligesom sandstenstavlen over hoveddøren med inskriptionen: "Med Lov til Ham, som throner i det Høye, Opløfter jeg hver Morgen glad mit Øje; I denne Boe, hvor Fædres blide Minde En Krans jeg her med sønlig Tak vil binde, Gid Korn og Græs må Mark og Enge pryde, Og Huset mig med min Veninde fryde. P.G. 1795 A.M.K.B". Da dette vidner om familien Gluds lange ejerskab af Jensgård samt markerer Poul Gluds og Ane Magdalene Kirstine Bjørns overtagelse af gården efter Poul Gluds moder, der opførte den nuværende hovedbygning.

Hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan, der er tidstypisk for opførelsestidspunktet i kraft af den symmetriske disponering omkring vestibulen i stueetagen og ved den overvejende uudnyttede tagetage med kun to centralt placerede værelser. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, blotlagte loftbjælker med loftbrædder imellem, loftstrappe, ovnnicher med støbejernsovne, kamin, brystningspaneler, paneleringer, oprindelige fyldingsdøre med gerichter og greb, låsekasser, revledøre med klinkefald, ældre ruder og i tagetagens beboelsesdel de ældre nedtagelige bræddepaneler til inspektion af taget, der alle vidner om bygningens alder og de for opførelsestidspunktet gældende stilidealer.

Avlsbygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de funktionsbetingede bygningskroppe med ubrudte tage med læsseluger, og de overvejende lukkede sider med revledøre og -porte og mindre vinduer i støbejern og træ, der klart signalerer bygningernes funktionelle karakter. Hertil kommer den østre avlslænges egnskarakteristiske, righoldige bindingsværkskonstruktion og læsselugernes skrå flunkefronter, der tyder på, at taget tidligere har været belagt med rør eller strå. Endvidere ligger den kulturhistoriske værdi i de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder revleporte og -døre, støbejernsvinduer, hængsler og klinkefald, der tillige ved deres enkelhed vidner om bygningernes funktionsbetingede brug og alder. Det samme gør sig gældende for avlsbygningernes indre, hvor både grundplaner og den østre længes kraftige konstruktioner afspejler længernes opførelse som funktionsbygninger. Udtrykket underbygges af de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder pigstensgulve, overkalkede vægge i bindingsværk og loftbjælker med loftsbrædder imellem.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og symmetriske hovedbygning med gavlkviste under den stejle, ubrudte tagflade, det overkalkede bindingsværk samt til de sparsomt dekorerede sidefløje og udløberfløj, der giver anlægget et roligt udtryk. Det trefløjede anlæg med udløberfløj fremstår harmonisk og velproportioneret med et klart aflæseligt hierarki, hvor de lavere, afdæmpede sidefløje underordner sig hovedfløjen og bidrager til et helstøbt, herskabeligt udtryk.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den symmetriske grundplan med stuerne beliggende en suite med døre enfilade, der udover et særligt lysindfald, understreger bygningens udstrækning og herskabelighed. Avlsgårdens østre længes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den imponerende, langstrakte bygningskrop, hvis længde accentueres af den ubrudte tagflade med taktfast placerede kviste med læsseluger. Den opstolpede, righoldige, taktfaste bindingsværkskonstruktion og placeringen af porte og døre underdeler de lange sider og giver, den udpræget funktionsbestemte bygning, et karakteristisk levende og varieret udseende. Avlsgårdens vestre længes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den imponerende, langstrakte bygningskrop, hvis længde accentueres af de store, hvide murflader og den ubrudte tagflade med de karakteristiske spidse, vertikalt stræbende kviste. De overvejende lukkede murflader med få muråbninger giver bygningen et udpræget funktionelt udtryk, der yderligere betones af gennemkørslen i bindingsværk.

Læs videre om

• Den tidl. Arrest, Bjerre
• Jensgård, Glud
• Williamsborg, Daugård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen