Williamsborg, Daugård

Williamsborg blev oprettet som hovedgård i 1655 med navnet Bryskesborg ved inddragelse af en række nedbrudte og øde gårde af Fru Lisbeth Bryske på Tirsbæk. Den nuværende hovedbygning blev formentlig opført i 1774 af Brigadér William Halling. Navnet Williamsborg stammer fra 1775.

Williamsborg er beliggende over for kirken i landsbyen Daugård. Fredningen omfatter hovedbygningen med sidefløje mod nord og syd, der sammen med en trelænget avlsbygning lukker sig om en pigstensbelagt gårdsplads beplantet med et enkelt egetræ. Avlsbygningerne og gårdspladsen er ikke omfattet af fredningen. Ankomsten sker via en pigstensbelagt allé, der fører op til en port i den søndre avlslænge og videre ind til gårdspladsen. Hovedbygningen er orienteret nord/syd og er en enetages, grundmuret bygning med midtrisalitter mod gårdsplads og have. Taget er kvartvalmet og behængt med røde vingetegl, og i rygningen ses fire murede skorstene med sokkel og udkragning. Tagfladen mod gårdsplads og have har hver fire kviste, og i tagfladen mod haven er der endvidere fire jerntagvinduer. Kvistene har trekantfrontoner udført med mønstermurværk og ældre, torammede og otterudede vinduer. Murene står i blank mur i krydsforbandt over en let udkraget muret sokkel på en lav kampestenssokkel, der mod gårdspladsen er pudset og sortmalet. Murene afsluttes af en muret hovedgesims. Midtrisalitterne har murede hjørnepilastre og i gårdsidens gavltrekant ses et ur over en klokke i en niche. Midt i midtrisalitten er en sandstenstavle med våbenskjold, Jørgen Hvas de Lindenpalms initialer og årstallet 1776. I siden mod gårdspladsen fører to granittrapper med sortmalede værn i jern op til to ældre tofløjede, fyldingsdøre med rundbuede overvinduer. I havesidens midtrisalit er en nyere tofløjet, fransk dør ud til en muret terrasse, og i gavltrekanten er et ovalt vindue. I gavlene er der nyere, tofløjede, franske døre, og i søndre gavltrekant er der ligeledes en nyere, tofløjet fransk dør ud til en nyere altan. Over døre og vinduer er der flade, murede stik og bryn. Vinduerne er ældre, hvoraf nogle er oprindelige, korspostvinduer med opsprossede ruder. Vinduerne er udført med forsatsruder. Vinduer og franske døre er hvidmalede, mens hoveddørene står bejdsede.

Hovedbygningen er indvendigt disponeret med en ældre, overvejende symmetrisk grundplan centreret omkring den gennemgående stue i midtrisalitterne. Der er stuer en suite med døre enfilade mod haven. Mod nord er et køkken, og mod gården er vestibule og kontor. Tagetagen er nyindrettet med en gennemgående gang mod gårdspladsen og værelser og badeværelser mod haven. Endvidere er der en mindre kælder både mod nord og syd. Kælderen mod nord er inddelt i mindre rum med ældre, blotlagte konstruktioner hvilende på kampesten og gulve belagt med pigsten og synligt bjælkelag med loftsbrædder imellem. Kælderen mod syd er teknikkælder med adgang via skråtstillede luger i terræn. Kælderen er indrettet med mindre rum med ældre, blotlagte konstruktioner og kampestensfundament, beton- og jordgulv, pudsede vægge samt synligt bjælkelag med loftsbrædder imellem. Hovedbygningen er generelt præget af ældre overflader og en traditionel materialeholdning. Der er endvidere bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer. De nyere, franske døre er udført med koblede rammer.Sidefløjene er sammenbygget med hovedbygningen mod nord og syd. Sidefløjene er enetages, grundmurede bygninger med halvvalmede tage behængt med røde vingetegl. I hver rygning ses to murede skorstenspiber med sokkel og udkragning. Murene står i blank mur i krydsforbandt over en let udkraget, muret sokkel hvilende på en lav kampestenssokkel. Siderne afsluttes af en omløbende, muret hovedgesims. Mod gårdspladsen fører granittrin op til en nyere, profileret og bejdset dør i både syd- og nordfløjen. I nordfløjens haveside er en nyere todelt, revledør. Vinduerne er nyere, torammede og seksrudede vinduer med koblede rammer. Vinduerne er hvidmalede.

Nordfløjen er i det indre indrettet med vestibule, køkken, bad og værelser i stueetagen og værelser og bad i tagetagen. Der ses en gennemgående traditionel materialeholdning med sten- og bræddegulve og pudsede lofter. Dørene er nyere fyldingsdøre. Der er bevaret en ældre gruekedel og et ildsted.

Sydfløjen er i det indre indrettet til forvalterbolig med køkken, bad, stue og værelse i stueetagen, samt værelser og loftsrum i tagetagen. Det indre er præget af nyere overflader med tæppebelagte gulve, stengulv, gipspladelofter, savsmuldstapet på væggene og nyere døre.

Williamsborgs miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i den nordøstlige del af landsbyen Daugård, hvor herregården sammen med kirken bidrager væsentligt til det stemningsfulde landsbymiljø. Hertil kommer den velbevarede helhed bestående af en pigstensbelagt allé, der fører over dammen gennem porten og videre ind til den store gårdsplads, som indrammes af hovedhus med sidefløje og avlsbygninger samt den tilhørende have, der tilsammen danner rammen om et helstøbt herregårdsmiljø.

Williamsborgs kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader med gavltrekanter, pilastre og store, udekorerede murflader. Hertil kommer de næsten ubrudte tagflader, skorstenspiberne, kvistene, de oprindelige vinduer og ældre ruder samt tavlen med inskription og våbenskjold, der vidner om bygningernes alder og udvikling.I hovedbygningen knytter de kulturhistoriske værdier sig i det indre til den oprindelige, symmetriske planløsning, der i det væsentlige er bevaret med stuerne samlet omkring den centralt placerede, gennemgående stue, birummene i gavlene samt soveværelserne i tagetagen. Hertil kommer de mange klassicistiske og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder stukkatur, loftsbjælker med loftsbrædder imellem, et- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, brystningspaneler, brændeovnsniche, låsekasser, greb og beslag.

Den arkitektoniske værdi for ejendommen knytter sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske hovedbygning med midtrisalitter under de stejle tagflader med kviste samt til de sparsomt dekorerede sidefløje, der afspejler klassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket dekoration. Det trefløjede anlæg fremstår harmonisk og velproportioneret med et klart aflæseligt hierarki, hvor de lavere og afdæmpede sidefløje underordner sig hovedbygningen. Hovedbygningens længde, de udekorerede murflader, de to indgangspartier samt midtrisalittens udsmykning giver bygningen et på én gang solidt og herskabeligt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den symmetriske grundplan med stuerne beliggende en suite med døre enfilade, der ud over et særligt lysindfald, understreger bygningens herskabelighed og stueetagens udstrækning.

Læs videre om

• Bjerrevej 412, Klakring
• Rask Hovedgård
• Rosenvold, Stouby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen