Palsgaard, Hosby

Palsgaard nævnes allerede i 1340, men den første bygning på den nuværende placering beskrives først i 1412, da den jyske herremand Axel Kalf opførte en bygning af røde munkesten. Omkring bygningen var høje volde, dybe voldgrave og en vindebro. I sidste halvdel af 1400-tallet tilføjede Ludvig Nielsen Rosenkrantz et rundt trappetårn og hjørnetårne med skydeskår, hvilket gjorde Palsgaard til en borg. Først i 1803, da ejeren var Niels Juel Reedtz, blev Palsgaard væsentligt ombygget til det udseende, der i store træk er bevaret i dag. Arkitekten Philip Lange, der var søn af den kendte arkitekt Philip de Lange, opførte de to sidefløje samt fjernede de tre tårne på hovedbygningen. I samme ombygning blev vinduer skiftet, murværket pudset og indgangsportal omkring hoveddøren med Reedtzernes våbenskjold samt hovedtrappen blev opført. Da Palsgaard var ejet af Holger Christian Reedtz blev det lille observatorium i parken opført sammen med den store park, som han lod plante med, sjældne træer og blomster. I 1877 købte den tyske prins Emil von Schoenaich-Carolath Palsgaard. Han foretog flere ændringer af bygningernes interiør og tilføjede endvidere facaderne med vinduesindramning. I 1898 blev Palsgaard solgt til baron Frederik Wedel Jarlsberg, som omlagde den store park efter tegninger fra den engelske havearkitekt Milner. Baronen stod tillige for flere ombygninger i det indre. I 1908 købte Einer V. Schou Palsgaard og grundlagde nord for hovedbygningen en stor fabrik til produktion af emulgatorer. Fabrikken voksede hurtigt og han opførte en del boliger omkring hovedbygningen til de ansatte. Einer V. Schous søn Herbert Schou stiftede i 1941 fonden Palsgaard, og i 1950 stiftede man et aktieselskab og en fond, der skulle sørge for driften og vedligeholdelse af hovedbygningen. Arkitekt Steen Eiler Rasmussen har gennem en lang periode været formand for fondens bestyrelse og efter ham trådte arkitekt Vilhelm Wohlert til og stod for flere restaureringer på Palsgaard.

Palsgaards fredede bygninger omfatter en trefløjet hovedbygning, der ligger omkring en gårdsplads, som åbner sig mod nord. Hovedbygningen ligger på et ældre voldsted, der mod øst og vest er omgivet af vandfyldte grave. Mod nord fører en stensat bro over til en spejlsø og flere ældre avlsbygninger, mens der syd for hovedbygningen er anlagt en større park. Den trefløjede hovedbygning er grundmuret og hvidkalket. Midterfløjen er opført i to etager, mens de to sidefløje er opført i en etage. Alle tre fløje har en høj kælder og en brunmalet sokkel enkelte steder med tilhuggede granitkvadre over. I murene ses flere enkle murankre og øverst afsluttes alle fløje af murede, gråmalede gesimser, der på midterfløjens gårdside er udført med sparrenkopper. De tre fløje har alle røde, teglhængte, halvvalmede tage, der i tagryggen har hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Tillige har alle tre fløje en lav frontispice midtfor, der er indrammet af en gråmalet gesims. Midterfløjens frontispice er udsmykket med en urskive, mens de to sidefløje er prydet med et våbenskjold i sandsten. Sidefløjenes gårdside har desuden en let fremhævet midtrisalit. Foran fløjenes midterpartier findes fritrapper med murede vanger, granittrin og støbejernsværn. Trappen ved midterfløjen er tosidet med en nyere kælderdør midtfor, mens de to sidefløje har et enkelt trappeløb op til stueetagen og et trappeløb til kælderen. Midterfløjens hoveddør udgøres af en stor, tofløjet fyldingsdør, der fremstår i oliebehandlet egetræ. Omkring døren er en sandstensportal med en høj fordakning, der bærer våbenskjold og initialer. Sidefløjenes hoveddøre er ældre, tofløjede og hvidmalede fyldingsdøre, mens kælderdørene er grønmalede revledøre, hvoraf den vestlige er ældre. I den østlige sidefløjs nordgavl er tillige en kældernedgang med en mørkegrøn kælderdør. I midten af midterfløjens haveside ses en havedør med småtopsprossede ruder og en enkel sandstensportal omkring. Foran døren er en høj terrasse i granit og sandsten og foran denne er en stor trappe ned til haven. Foran østfløjens sydgavl findes tillige en høj terrasse med en nyere havestue i glas og en stentrappe ned til haven. Vinduerne er, på alle tre fløje, ældre, hvidmalede korspostvinduer med småtopsprossede ruder og murede vinduesindfatninger, der på midterfløjen er af sandsten. De fleste af midterfløjens vinduer har endvidere rundbuede eller trekantede blændingsfelter over vinduesindfatningerne. Alle kældervinduer og vinduer i overgavlene er udført som torammede, opsprossede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede og mange har bevaret ældre glas. Indvendigt er en ældre grundplan i store træk bevaret, og der er adgang fra midterfløjen til de to sidefløje. Midterfløjen har tværgående skillevægge, der opdeler stueetagen i en stor stue ved hver gavl og i midten et trapperum mod gården og modsat en havestue. Den samme struktur går igen på førstesalen, hvor der er bibliotek ved den østlige gavl, mens resten af etagen indeholder soveværelser og badeværelser.

Sidefløjenes grundplaner er præget af flere små rum og gangforløb mod gårdspladsen. I dag er der indrettet en selvstændig bolig i hver af sidefløjene og her er derfor nyere køkkener. På alle loftetager er udnyttet gavlværelser og herimellem åbne reposer med skrå gipsvægge og lofter. Overordnet fremstår de tre fløje med bevarede materialer, herunder ældre trægulve, pudsede vægge og lofter, der i de store stuer har dekoreret stuk. Tillige er der i de tre længer bevaret mange bygningsdetaljer, så som paneler i forskellige højder, lysningspaneler ved vinduerne, hvoraf flere har indvendige skodder, silketapeter, kaminer og fyldningsdøre med gerichter, ældre låsetøj og beslag. Hertil kommer, at der i midterfløjens stuer er store pejse ved gavlenes skorstene og mange af de øvrige rum har bevaret støbejernsovne. Enkelte rum har nyere parket- eller flisegulve. Spidsloft i alle tre fløje er uudnyttet med nyere undertag af banevarer. Midterfløjens kælder har gennemgående rum med grathvælvede lofter, mens begge sidefløje har lange fordelingsgange med adgang til mindre kælderrum. I vestfløjens kælder findes et oprindeligt køkken og flere andre funktionsrum, og denne del af kælderen fremstår sammen med midterfløjen med ældre overflader som teglstensgulve og kalkede mure, mens østfløjen fremstår mere moderniseret.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Palsgaards samlede herregårdsanlæg, hvor hovedbygningen ligger solitært på voldstedet med de vandfyldte grave omkring. De mange omkringliggende alléer, som danner akser op mod voldstedet skaber en iscenesættelse af ankomsten til hovedbygningen. Fra midterfløjens midterparti ligger en aksefast linje over gårdpladen og den stensatte bro til en spejlsø, der fuldender hovedbygningens prætentiøse fremtræden i det samlede anlæg. Hertil kommer de forskellige ældre avlsbygninger mellem pigstensbelagte gårdspladser, der mod nord underbygger fortællingen om en driftig herregård og fabrik, og sammen med den store park mod syd, med ældre træer, små søer og en lille pavillon, dannes en fredfyldt og herskabelig idyl.

I hovedbygningens ydre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hovedfløjen som en velbevaret repræsentant for en større herregård, hvor man tydeligt kan aflæse den store ombygning i starten af 1800-tallet, hvor stillen er præget af klassicismen. Kendetegn herfor er de hvidkalkede, enkle og symmetriske bygningskroppe med få pyntelige elementer, så som sparrenkopgesims, lave frontispicer og klassisk portal omkring hoveddøren. De småtopsprossede korspostvinduer er mere tilbageskuende, og det samme gælder vinduesindfatningerne med forkrøppede hjørner samt de rundbuede og trekantede blændingsfelter, der netop blev tilføjet i slutningen af 1800-tallet, hvor historicismens tendens var at sammenblande tidligere stilarter. I hovedbygningens indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hvordan den bibeholdte grundplan og antallet af bygningsdetaljer afspejler hierarkiet mellem hovedfløjen og sidefløjene. Særligt hovedfløjens opdeling med trapperum og havesal placeret i midteraksen samt de en suite forbundne stuer gør, at denne fløj fremstår som den mest repræsentative, og havesalens placering med direkte adgang til haven er helt efter tidens forskrifter i starten af 1800-tallet.

Sidefløjens lange gange, mindre rum, særskilte kælder- og lofttrapper og især det oprindelige køkken i kælderen påviser datidens opdeling mellem herskabet og tjenestefolket. Det store køkken fremstår yderst intakt med et stort støbejernskomfur, ældre skabe, ølandsstengulv og tilhørende fadebur. Endvidere knytter værdien sig til den grathvælvede kælder, der sammen med de tykke vægge vidner om hovedbygningens tidligere borgkarakter og oprindelse fra 1400-tallet. Hertil kommer de særdeles velbevarede, klassicistiske og historicistiske interiører med de oprindelige bygningselementer og detaljer i form af gulve, døre, gerichter, ovne og pejse samt silketapeter, paneler og stuk, der afspejler bygningens alder og ændringer gennem tiden. Interiøret i den vestvendte spisestue har mørke og rigt udsmykkede høje træpaneler, vindueslysninger og gerichter omkring dørene med fordakninger samt et kassetteloft, hvilket er et tidstypisk historistisk interiør, der stammer fra ombygningerne i den sidste halvdel af 1800-tallet. Hovedtrappen stammer fra samme periode, hvilket især ses af balustrenes monogrammer hvor ESC vidner om den daværende ejer og bygherre Emil von Schoenaich-Carolath.

Den trefløjede hovedbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stringente, symmetriske opbygning samt i bygningskroppenes rolige komposition, der får de tre fløje til at fremstå som en visuel og planmæssigt uadskillelig helhed. Den enkle facadeinddeling og taktfaste vinduessætning uden anden fremtrædende dekorativ udsmykning end vinduesindfatningerne, frontispicerne og dørenes sandstensportaler resulterer i et elegant og stilrent udtryk, der understreges af trapperne på alle tre fløje. Vinduesindfatningerne sørger for en let reliefvirkning, der sammen med de opsprossede vinduer fremstår sprøde. De stejle, røde tegltage løfter bygningen visuelt og bidrager til den regulære og ranke holdning. Med til Palsgaards samlede udtryk hører ligeledes soklerne, der skaber helhed og på elegant vis formidler overgangen fra mur til terræn. Facadens klarhed og rene linjer går igen i midterfløjens overskuelige og enkle planløsning og den arkitektoniske værdi relaterer sig til de højloftede rum, der sammen med de store vinduer sørger for lyse og stemningsfulde rum. Dette underbygges af de mange en suite placerede stuer med døre en filade, der sørger for aksefaste kig gennem rummene. Detaljerne varierer gennem bygningen i farver og udformninger og får derved hvert rum til at skille sig ud fra de øvrige, herunder særligt detaljer som paneler, tapeter, stuk, fyldingsdøre med gerichter, greb og låse samt kaminer og kakkelovn. Den historicistiske stue mod vest skiller sig stemningsmæssigt helt ud fra de øvrige stuer, med de mørke paneler og dominerende kassetteloft, men virker i sig selv utrolig homogen som en foret æske.

Kælderens hvælvede rum har ligeledes arkitektonisk værdi, idet denne del af kælderen fremstår helstøbt med de tykke mure, der glider over i de krydsende hvælv og markerer loftets inddelinger. Dette bevirker, at lysforholdene i denne del af kælderen virker kontrastfulde og dramatiske. Flere steder i kælderen er der endvidere et fint sammenspil mellem de hvidkalkede tykke vægge og gulvenes belægning med teglsten eller ølandsfliser.

Læs videre om

• Palsgård, Trap Danmark

Læs videre om

• Den tidl. Arrest, Bjerre
• Jensgård, Glud
• Åle Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen