Åle Præstegård

Åle Præstegård blev opført i 1672 som et firelænget anlæg i bindingsværk. Den oprindelige portåbning gennem hovedbygningens nordligste, bredere fag lukket i dag og inddraget i bygningen, men den bevarede porthammer med inskriptionen "Porta pateus esto/nulla clauderis honeste" i havesiden vidner om, at porten var her, og at porten skulle være åben, og ikke måtte lukkes for hæderlig mand. De tre længer, der hørte til hovedbygningen blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af den nye, og i dag fungerende, præstebolig fra år 1874, men hovedbygningen bestod og fungerer i dag som sognehus.

Bygningen blev sidst renoveret og ombygget i år 2000, hvor også den gamle kælder blev udgravet. I samme forbindelse blev der lavet en ny rumstruktur, isat nye vinduer og enkelte steder nye, forhøjede døre.

Åle Præstegård er beliggende med gavlen mod vejen, i den østlige ende af landsbyen Aale, hvor Aale Bygade slår et sving. Den gamle præstebolig er beliggende ud til en gårdsplads afgrænset til den ene side af Aale Kirke og til den anden side af en nyere præstebolig fra 1874, der ikke er omfattet af fredningen. Bygningen er en 18 stolpefags bindingsværksbygning over en mindre, centralt placeret kælder. Taget er et trekvartvalmet stråtag, og i rygningen er tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel, udkragning. Mønningen i strå er dækket af hønsenet. Den søndre gavl er grundmuret og har murankre. De øvrige sider står med righoldigt, sortopstolpet, svært egebindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder og hvidkalkede tavl over en sort, lav kampestenssokkel mod gården og en sort, lav, støbt sokkel mod haven. Dobbeltstolper markerer overgangen til de to nordligste fag, der er bredere end de resterende fag, og er uden gennemstukne bjælkehoveder. I gårdsiden fører to granittrapper med sortmalede værn i jern op til dels en ældre, detaljeret, dobbeltfløjet fyldingsdør, og dels en ældre, flammeret dør. I havesiden er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsdør med opsprossede vinduer, og i nordre ende er en inskription i tømmeret med ordlyden "PORTA PATFNS ESTO, NULLI CLAUDERIS HONEST. 1672".

Vinduerne er nyere, torammede, opsprossede vinduer med koblede rammer, og i gavltrekanterne er der etrammede, seksrudede vinduer. Vinduer og døre er malet blå. Bygningen er omgivet af pigstensbelægning, og foran hoveddøren er plantet to lindetræer. Åle Præstegård fungerer i dag som sognehus og lokalhistorisk arkiv. I det indre ses en nyere planløsning med forstue, toiletkerne og mødesal mod syd, kontorer mod nord samt køkken og værelser mod haven. Tagetagen er uudnyttet. Bygningen er præget af nyere overflader holdt i en traditionel materialeholdning med tegl-, flise- og bræddegulve og pudsede vægge. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder profilerede loftsbjælker båret af udskårne knægte, bræddegulv og brystningspaneler samt oprindelige fyldingsdøre med gerichter, låsekasser og greb. Der er endvidere nyere, forhøjede fyldingsdøre, loftsbrædder samt knægte og brystningspaneler udført som kopi af de originale. Kælderen er et åbent rum med oprindelig pigstensbelægning, nyere blotlagte konstruktioner, teglmure samt ydermure i kampesten.

Den miljømæssige værdi ved Åle Præstegård knytter sig dels til dens placering i det ældste og østligste Aale, hvor præstegården og kirken afslutter den ældre, langstrakte landsbystruktur. Og dels til bygningens placering ud til den stemningsfyldte gårdsplads, der yderligere indrammes af den nye præstebolig og kirken, hvormed Åle Præstegård bidrager væsentligt til det ældre landsbymiljø.

Åle Præstegård udgør sammen med Aale Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirke og præstegård er intakte. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til det righoldige, svære egebindingsværk med stormranker, der støtter selve hjørnestolperne, der er karakteristisk for egnen. Hertil kommer porthammeren og de brede nordlige fag, der vidner om den tidligere portgennemkørsel, og dermed om bygningens udvikling gennem tiden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den, på traditionel vis, uudnyttede tagetage samt til de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder, herunder plankegulv, pigstensbelægning i kælder, profilerede loftsbjælker med knægte, brystningspaneler, fyldingsdøre, gerichter greb og låsekasser.

Åle Præstegårds arkitektoniske værdi knytter sig til den klart afgrænsede bygningskrop med ubrudt, trekvartvalmet stråtag og skorstenspiber, der er imponerende i sin længde. Den righoldige, svære, sortopstolpede bindingsværkskonstruktion, som veksler i rytme og tæthed, underdeler den langstrakte bygningskrop og giver et varieret og levende udtryk, der til sammen med de detaljerede hoveddøre, granittrapperne, de traditionelt udførte vinduer og den traditionelle materialeholdning bidrager til bygningens karakteristiske udseende.

Læs videre om

• Aale Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Bjerrevej 412, Klakring
• Kalsbøl, Klejs
• Palsgaard, Hosby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen