I Egtved Kirke blev der omkring år 1500 malet en fremstilling af dødedansen. Kalkmaleriet er i forbindelse med en restaurering omkring 1970 blevet aftrukket og sat op på en plade og placeret på nordvæggen. På den ca. 10 m lange og 1,5 m høje frise er vist 11 dødningeskeletter og ni mænd i vild dans ind i døden. Hovederne var blevet nedhugget tidligere, men ud fra klædedragt kan det sluttes, at forskellige samfundslag er repræsenteret; her ses konge, kardinal, landsknægt m.m. Motivet dødedans skal minde om livets forgængelighed, og at døden rammer alle uanset rang.
.
Engum Kirke rummer flere bemærkelsesværdige inventaranskaffelser fra tiden efter Reformationen. Således donerede Ove Iversen Lunge og Birgitte Bille til Tirsbæk i 1602 altertavlen, mens prædikestolen formentlig kom til i 1611. Inventaret bærer desuden endnu præg af rokokotidens ret gennemførte nyindretning fra omkring 1760, der bl.a. omfattede en nyoppudsning af altertavlen i 1759 og de to store keruber med flammesværd, der vogter indgangen til koret, udført af billedskæreren Jens d.y. Jensen.
.
Det vakte opsigt, da billedkunstneren Mogens Jørgensen i 1955 dekorerede den romanske Hover Kirkes loft med geometriske, nonfigurative motiver. Inspirationen havde han hentet i Frankrig, hvor han havde rejst rundt og studeret glasmosaikkerne i landets gotiske katedraler, bl.a. Chartres sydvest for Paris. I 1960’erne begyndte Jørgensen at indarbejde figurative temaer i sine motiver. Hans nystaffering af kirkens diminutive 1600-talsaltertavle og prædikestol i 1968 afspejler da også i høj grad stilskiftet, som har medvirket til at give kirken et mere livligt udtryk uden at forstyrre den gamle bygningsånd.
.
Jelling Kirke set fra sydøst. Kirkens kor, den ældste bevarede del af bygningen, blev opført i 1000-tallet som skibet til en langt mindre kirke. Adgangen til det oprindelige kor skete via en rundbuet åbning, der var umiddelbart under, hvor østvæggens vindue er i dag.
.
.
Vester Kirke set fra sydøst. Når sognebørnene i 1100-tallet deltog i messen og modtog det hellige sakramente, foregik det i kirken på samme måde som alle andre steder inden for den vestlige kristenhed. Messen havde nemlig fået sin endelige form allerede under kirkefaderen Gregor 1. den Store, der var pave fra 590, hvorefter den forblev uændret i næsten 1.000 år.
.

Af kommunens 47 kirker stammer de 30 fra middelalderen, mens otte kom til 1882‑1915 under den første bølge af nyere kirkebyggeri, der også medførte indgribende renoveringer og tilbygninger ved nogle af middelalderkirkerne. Ni kirker er opført siden 1941.

Kirker med romansk oprindelse

De romanske landsbykirker bestod alle af kor og skib uden apsis. Der er dog spor efter en forsvunden apsis ved Øster Starup Kirke.

Egnen har usædvanlig mange frådstenskirker, idet 17 af kirkerne overvejende er af dette materiale (Bredsten, Engum, Gadbjerg, Gauerslund, Give, Givskud, Hornstrup, Hover, Hvejsel, Højen, Jelling, Jerlev, Kollerup, Ringive, Skibet, Vindelev og Ødsted), mens 12 er af granitkvadre (Egtved, Gårslev, Lindeballe, Nørup, Randbøl, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vester, Vinding, Øster Nykirke og Øster Starup). Gadbjerg Kirke er påbegyndt i frådsten, mens vestpartiet er fuldført med kvadre. I de fem kirker Givskud, Hornstrup, Kollerup, Ringive og Vester indgår større partier i rå og kløvet kampesten.

Lokale frådstensbrud forklarer de mange kirker af dette materiale. Nogle af kommunens frådstenskirker må antages at have en høj alder, idet byggematerialet var yndet ved landets tidligste stenkirker. En særstatus indtager Jelling Kirke på grund af sin placering i det kongelige monumentområde fra vikingetiden. Undersøgelser af kirkens kor viser, at det engang i 1000-tallet var blevet bygget som skibet til den første stenkirke på stedet, hvortil der var knyttet et mindre, nu nedrevet kor. Ved udgravninger i kirken er der desuden fundet en vikingetidsgrav, der er tolket som kong Gorm den Gamles jordiske rester.

Frådstenskirkernes hvidkalkede mure blev som regel oplivet af dekorative lisener. I to frådstenskirker indgår desuden granitskulpturer, i Skibets vestgavl et omplaceret tympanon (et udsmykket gavlfelt) med en krumrygget løve, der æder en hare, i Ødsted en sydportal med et tympanonrelief af Sankt Nikolaj. Men ellers hører granitskulpturerne hjemme i kvaderstenskirkerne. Nogle af de bedste romanske stenskulpturer i Danmark er billederne på de oprindelige karmsten til de to døre i Øster Starup Kirke. Ved syddøren ses ærkeenglen Mikael i kamp med dragen, og på en sten, der nu sidder på skibets sydvesthjørne, ses en løve, der bider sig fast i armen på en mand. Der er desuden to karmsten med løver og en hjørnekvader med et fuglelignende uhyre. Vinding har to reliefkvadre med hhv. en helgen med glorie og hånden under kind og en liggende mand bundet til en stang og med et reb om halsen. Øster Nykirkes fine sydportal har et tympanon med et reliefmotiv af apostlene Peter og Paulus og på karmstenen mod vest en kriger og et dyr. Af bygningsdetaljer på granitkvaderkirkerne kan nævnes de rundbuede blændinger på Gauerslund Kirkes korgavl og på korvæggen i Givskud. Gårslev og Smidstrup har lavtsiddende vinduer i korvæggen, såkaldte spedalskhedsvinduer, hvorigennem de smittefarligt syge formodes at have overværet messen ude fra kirkegården.

Egnens og muligvis et af landets ældste romanske kalkmalerier fra ca. år 1100 fandtes i Jelling, indtil korets billeder af Kristi liv blev nedhugget efter at være blevet registreret og derpå nymalet af restauratoren Magnus Petersen i 1875. Mårsletværkstedet har ca. 1175‑1200 udsmykket koret i Skibet Kirke, bl.a. med ryttere, der muligvis skal forestille kristne riddere, der søger efter den hellige gral. Samme værksted har i Engums korbue malet Kain og Abel, der ofrer til Gud. I Give Kirkes kor er ca. 1200‑25 malet scener fra en helgenlegende, muligvis Sankt Eustachius, mens der på nordvæggen i Højen Kirkes skib ses scener fra Jakob den Ældres historie oven over en drabelig rytterkamp, alt malet 1250‑75.

Blandt mange reliefsmykkede romanske granitdøbefonte kan nævnes arkadefontene i Give Kirke og Øster Nykirke, der er udført af samme stenhugger. I arkaderne ses dyrefigurer og i Øster Nykirke desuden et par bevæbnede krigere. Døbefonten i Hover har under sine otte runde bueslag relieffer af helgener samt den tronende Kristus og ærkeenglen Mikael i kamp med dragen. Dobbeltløver i lavt relief ses på kummerne i Kollerup og i Vindelev, hvor der desuden på foden er løver og fugle. Skibets font har dobbeltløver, hvis hoveder står i højt relief.

I Givskud Kirke hænger en klokke fra 1200-tallet.

Kirker i den gotiske periode

Kommunens eneste gotiske nybyggeri er Sct. Nicolai Kirke i Vejle, hvis unggotiske skib fra slutningen af 1200-tallet ca. år 1500 blev omdannet til en treskibet hallekirke. Mod nord og syd fik kirken tilbygget sengotiske kapeller, hvoraf det nordlige er usædvanligt ved, at der udvendigt i nordmuren er indmuret 23 menneskekranier. Koret fra omkring år 1400 blev 1855‑56 afløst af et nybyggeri, ligesom et tårn fra slutningen af 1400-tallet i årene 1887‑88 måtte vige pladsen for et tårn i nygotisk stil.

Mange af landsbykirkerne fik indbyggede hvælv og tilbygninger i form af et våbenhus og tårn. Gauerslund har desuden sengotisk vestforlængelse og et sakristi, mens der er tilføjet et kapel på sydsiden af Hvejsel og Smidstrup.

Gotiske kalkmalerier med figurfremstillinger er relativt fåtallige og er alle fra sengotikken eller den tidligste renæssance. I Gauerslunds sakristi er malet en korsfæstelse, i Højen ses Syndefaldet placeret over norddøren, og i Jerlevs korbue er malet dels Kristus, dels den sørgende Maria, hvis hjerte gennembores af sværd som udtryk for hendes smerte over sønnens lidelser. Dommedag er malet i Hornstrup og i Egtveds korhvælv, og Egtved har desuden på skibets nordvæg en af de sjældne dødedansscener, hvor dødninge træder kædedansen med repræsentanter for forskellige samfundsgrupper.

Der er bevaret sengotiske fløjaltertavler i Ødsted, Skærup, Smidstrup og Egtved samt i Kollerup, hvor reliefferne fremstår afrensede for farver og indsat i en ny ramme. Et unggotisk korbuekrucifiks findes i Hover, mens sengotiske krucifikser hænger i Hvejsel og Vindelev. Randbøl har en importeret unggotisk døbefont af gotlandsk sandsten.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Efter Reformationen kom prædikestolen til som et nyt kirkemøbel. Prædikestolen i Ringive fra omkring 1550 har sengotisk stavværk i gammel stil, mens prædikestolen fra 1575 i Sct. Nicolai Kirke i Vejle prydes af portrætmalerier af de to reformatorer Luther og Melanchthon, malet i Lucas Cranach d.æ.s værksted i Sachsen. Vindelevs prædikestol fra 1578 har hjørnebalustre, der afsluttes med nogle drabelige krigerhoveder. Prædikestolen i Hvejsel fra 1582 er skåret i en festlig ungrenæssancestil og fremviser Frederik 2. og dronning Sophies sammenskrevne initialer, »FS«.

Markante altertavler fra højrenæssancen ses i Hover og Gauerslund, begge dog forsynet med moderne malerier, mens Thyregods alterbordsforside er et panel fra omkring år 1600 med malerier af Kristus og de fire evangelister, udført samtidig med altertavlen. Øster Nykirke fik i 1635 altertavle og prædikestol skåret af samme, anonyme mester, mens altertavle og prædikestol i Gårslev fra 1675‑80 er skåret af Hans Bang fra Middelfart.

1700-tals storkøbmanden Gerhardt Hansen de Lichtenberg, som ejede flere godser i Vejle- og Horsensområdet, satte sit præg på egnens kirker. Bredsten blev ombygget 1738‑39 i barok stil ved arkitekten Nicolaus Hinrich Rieman, som også på godsejerens bud i årene 1732‑33 ombyggede Nørup, der fik hvælv i skibet, nyt våbenhus og et barokt løgspir på tårnet. Inventaret i Nørup blev ved samme lejlighed fornyet med en ny altertavle og prædikestol. Korskranken vogtes af to store keruber i friskulptur. En renovering af altertavle og prædikestol i Randbøl Kirke i 1738 blev bekostet af samme godsejer, der også stod bag indbygningen i Lindeballe Kirkes tårnrum af et pulpitur, som bærer et vers, der lovpriser Gerhardt Hansen de Lichtenberg. Engum Kirkes indre fik omkring 1760 en renovering i rokokostil iværksat af kirkeejeren Jørgen Hvas Lindenpalm og udført af billedskæreren Jens d.y. Jensen og maleren Henrich Jørgensen Møller.

Blandt de mange efterreformatoriske gravminder kan nævnes gravstenene over Iver Friis, død 1557, i Skibet Kirke og over Jacob Skram, død 1570, i Thyregod. I Nørup er et fornemt sten- epitafium for Margrethe Lange, død i 1622, og hendes anden mand, Knud Brahe, som døde i 1615. I Skærup findes adskillige minder over samme slægt, hvis mænd alle bar navnet Hans Hansen, nemlig i tårnrummet fire gravtræer og i kirken to epitafier, alle fra 1500‑1600-tallet. Et kuriosum er, at en kiste i krypten under Sct. Nicolai Kirke i Vejle indtil 2012 rummede et jernaldermoselig, som blev fundet i 1835 og udnævnt til at være sagndronningen Gunhild. Det er nu udstillet på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle.

Fra slutningen af 1800-tallet var der stor byggeaktivitet i form af såvel renoveringer og ombygninger af ældre kirker som nybyggeri. Grejs Kirke fra 1882 er bygget i nygotik af Tage Olivarius, og i 1885 fulgte den ottekantede Balle Valgmenighedskirke i romansk stil tegnet af højskolearkitekten Andreas Bentsen samt den store, hvidkalkede bykirke Vor Frelsers i Vejle, der var tegnet af Valdemar Koch, men blev fuldført i 1907 af Johannes Magdahl Nielsen. Samme år stod den nyromanske Bredballe Kirke færdig efter tegning af N.P. Jensen, og i 1908 fulgte den lille rødstenskirke Ildved tegnet af Andreas Bentsen i enkel romansk stil. Både den hvide Langelund Kirke fra 1910, tegnet af Andreas Hagerup, og den ligeledes hvide Vonge Kirke fra 1915, tegnet af Christof Hansen med tårn, skib og tresidet kor, har rundbuede vinduer.

Efter nogle årtiers pause tog byggeriet af kirker atter fart i 1940’erne med Sankt Johannes Kirke i Vejle bygget 1940‑41 af Harald Lønborg-Jensen i forskellige stilarter, som om kirken havde en lang bygningshistorie. Søndermarkskirken blev bygget af røde mursten som et kirkegårdskapel i 1943 af Carl Hess-Petersen, men er siden 1948 kirke. I 1945 stod Bertel Jensen for byggeriet af den hvidkalkede Vorslunde Kirke med tårn, skib og apsis i gammel stil, men med firkantede vinduer. Mølholm Kirke fra 1952, tegnet af Holger Mundt, og Farre Kirke fra 1955, tegnet af Bertel Jensen, er overvejende traditionelt udformede kirker med tårn, skib og kor. Men i 1959 kom kommunens første eksperimenterende kirkebyggeri i skikkelse af Jens Malling Pedersens Grejsdal Kirke med en femkantet grundplan og høje hvide mure under et samlet, stejlt stigende tag. I 1967 fulgte Brejning Kirke med et stort saddeltag over en mangekantet, hvid bygningskrop. Holger Jensen tegnede Nørremarkskirken fra 1976 med en plan som et cirkeludsnit og skrånende tagflader, der breder sig nedad som en vifte fra det høje korparti. Den nyeste kirke er Løget fra 2004, tegnet af Kuno Mielby med et rektangulært skib og højt, trekantet kor, anbragt mellem sognegårdens to parallelle fløje.

Mange markante kirkeudsmykninger er kommet til siden 1940’erne. Ole Søndergaard leverede i 1941 en altertavle og et kalkmaleri i apsis med Dommedagsmotiv til Sankt Johannes Kirke i Vejle. Vorslundes fløjaltertavle med bibelske scener er skåret af billedskæreren Olaf Rye Ottesen i 1954, mens det forgyldte trærelief af Nadveren på alteret i Vor Frelsers Kirke i Vejle er modelleret i 1957 af Jais Nielsen. Ingolf Røjbæk udførte altermalerierne Himmelfarten og Opstandelsen til hhv. Gauerslund Kirke i 1966 og Højen Kirke i 1969. Et brud med den figurative kirkekunst var Mogens Jørgensens abstrakte blå og gule loftsudsmykning fra 1955 i Hover Kirke, som kunstneren fulgte op med et alterbillede og prædikestolsfelter i 1968 samt en glasmosaik i 1980. Knud Nielsen malede i 1992 en trefløjet altertavle til Vindelev Kirke, mens Albert Bertelsen i 1994 leverede en tresidet, abstrakt-symbolsk altertavle til Mølholm Kirke.

I år 2000 forestod Jørn Larsen en totaludsmykning af Jelling Kirke med vinduer og gulvbelægning i nonfigurative former. Samme år bemalede Frits Gothardt Rasmussen felterne på Grejs Kirkes renæssanceprædikestol, og Laila Westergaard udhuggede en ny stenfont prydet med bl.a. håndaftryk til Bredballe Kirke. I 2003 udførte Erik Heide et alterbillede med tolv stenfigurer på guldgrund til Grejsdal Kirke. Vinding fik i 2008 et altermaleri af Forklarelsen på Bjerget malet af Maja Lisa Engelhardt, mens Hakon Lund Jensen samme år udførte et vægkrucifiks til Ildved Kirke. I 2009 lavede Erik Heide et nyt alterparti til Vester Kirke, og Anita Houvenaeghel udførte til Langelund Kirke altermaleriet Påskemorgen og felter på prædikestolen. Frits Gothardt Rasmussen bemalede prædikestolsfelterne i Givskud Kirke i 2012, og året efter udførte Peter Brandes en totaludsmykning af Nørremarkskirken i Vejle med nyt alterparti, prædikestol og døbefont. Balle Valgmenighedskirke fik i 2016 et nonfigurativt altermaleri, Opstandelsen, af Anette Harboe Flensburg. Simon Aaen malede i 2017 et nyt altermaleri til den gamle tavle i Thyregod, Jeg er verdens lys, og samme år fik Give Kirke et alterkrucifiks og glasmalerier i koret udført af Jette Vohlert.

Ødekirker

Fra især den vestlige del af Vejle Kommune kendes en række ødekirker nedlagt som sognekirker før Reformationen. Sådanne kirker kan have fungeret som kapeller i en periode frem til kort efter middelalderen. En enkelt sognekirke nedlagdes kort efter Reformationen, og endelig blev sortebrødrenes kirke i Vejle nedrevet ved Reformationen.

Fire, måske fem, ødekirker må være nedlagt som sognekirker før en kirkeliste fra ca. 1380. En kirke har stået i Lerager i Givskud Sogn. Den blev omtalt i slutningen af 1400-tallet og kaldtes Vester Kirke (Vester Gl. Kirke), men må ikke forveksles med sognekirken af samme navn. Fra Klausholm i Gadbjerg Sogn kendes en frådstenskirke, og en udgravning fandt sted i 1905. I Farre i Give Sogn på det sted, hvor der i 1956 blev bygget en ny kirke, har der stået en frådstenskirke. En række begravelser er fundet, men selve kirken kendes ikke. Lige nord for Kollemorten i Øster Nykirke Sogn foretog sognepræst Hans Kau i 1926 en udgravning af en række kristne begravelser, men der blev ikke fundet rester af en kirkebygning. Endelig findes der efterretninger fra 1755 om fundamenter til en kirke nordøst for Kærbølling i Bredsten Sogn.

Tre ødekirker blev nedlagt som sognekirker efter 1380, men før 1436. I Åst i Lindeballe Sogn har kirketomten altid stået øde hen, og flere sokkelsten er bevaret på stedet. Stedet blev undersøgt i hhv. 1906 og 1910, hvor en del frådstensstumper blev fundet. I Egtved Sogn i Øster Torsted er der også fundet frådstensrester, og fundamenterne blev udgravet i 1934. Sejrup i Thyregod Sogn, der også har været bygget i frådsten, blev udgravet i 1921. Her fandt man spor af sekundære fundamenter, der blev tolket som tilhørende hvælvpiller. Sådanne hvælv betragtes oftest som tilhørende en senere del af middelalderen end 1436, men da kirken ikke optræder i lister fra hhv. landehjælpen 1524 og klokkeskatten 1528‑29, har den ikke haft sognekirkefunktion.

Endnu to sognekirker nåede at blive nedlagt inden Reformationen. I Egtved Sogn i Spjarup lå en kirke, der bar navnet Karbjerg. Den blev betegnet som nedlagt kort efter 1436, og dele af sognet blev lagt til Randbøl. Kirken blev undersøgt i 1939, hvor der fandtes frådsten. I 1419 omtaltes Ullerup i Give Sogn som selvstændigt sogn, men da det ikke nævnes siden, må det sandsynligvis være nedlagt engang efter 1436, men før 1524. Der er tale om en romansk frådstenskirke, der blev undersøgt i 1921. Endelig blev en sognekirke i Yding i Ødsted Sogn nedlagt i 1545. Der er fundet bygningsrester primært af tegl, men dog også af frådsten. Kirkegårdens placering fremgår af et matrikelkort fra 1821.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker