Religion og trossamfund i Vejle Kommune

Mens der i 1800-tallet var få vækkelser i de gamle hedesogne i den nordvestlige del af kommunen, var flere sogne i Vejle Provsti præget af åndelige kampe. I 1840’erne bekendte flere familier sig til »de stærke jyder« i sognene Ødsted og Vindelev. De oprettede privatskole til religionsundervisning i hhv. 1844, 1847 og 1865.

I 1848 stiftede fraflyttere fra baptistmenigheden i Fredericia en baptistmenighed i Hvejsel Sogn. Mange baptister vendte dog i 1880’erne tilbage til folkekirken.

I Øster Starup Sogn førte ansættelsen af den radikale grundtvigianer Valdemar Brücker som hjælpepræst til den missionske sognepræst i 1880 til uro mellem indremissionske og grundtvigianere. I foråret 1885 førte det til dannelsen af den grundtvigianske Ågård Frimenighed, som fortsat er aktiv i egen kirke opført i 1887 på Kirkebakken. I Ågård oprettede Brücker desuden en højskole i 1899, som eksisterede indtil 1922.

I Bredsten Sogn var der bl.a. utilfredshed med sognets provst, G.E. Becker. Det førte i 1866 til oprettelsen af den grundtvig-koldske Balle Friskole og i 1883 til dannelsen af den grundtvigianske Balle Valgmenighed, som fortsat er aktiv i kirken fra 1885 samt forsamlingshuset fra 1899. I Grejs oprettede en gruppe forældre i 1988 den grundtvig-koldske Grejs Friskole.

Inden for de seneste årtier er en række missionshuse som fx Gravens, Frederikshåb, Egtved, Bredballe og Brejning solgt fra. Sidstnævnte blev i 2011 indrettet som galleri for religiøs kunst. Der er fortsat aktive missionshuse i Børkop, Gårslev, Bredal og Vandel. I Jelling blev et nyt menighedshus opført af Indre Mission i 2017.

Forstæderne rundt om Vejle voksede frem i 1900-tallet og medførte flere sognedelinger: Vor Frelsers Sogn i 1907, Sct. Johannes Sogn i 1941, Nørremarkssognet i 1976 og Mølholm i 1952.

I Vejle var Vejle Højskolehjem i Dæmningen fra 1884 et centrum for grundtvigianerne, mens missionshuset Mamrelund ved Jacob Gades Stræde opført i 1885 samlede de indremissionske. Indre Mission i Vejle solgte missionshuset i 1998 og opførte et større på Olgas Vej i Vestbyen i 2003. Huset benyttes bl.a. af den indremissionske Frimenigheden Broen stiftet i 2012. I 2010 flyttede Indenlandsk Sømandsmission deres hovedkontor til Vejle.

I det grundtvigianske pastorat Jelling- Hover var præsten også forstander på præstegårdsseminariet Jelling Seminarium, som blev oprettet i 1841. Her uddannedes sønderjyske seminarister i grundtvig-koldsk retning. Seminariet hører i dag under professionshøjskolen University College Lillebælt.

Af nyere højskoler kan nævnes Engelsholm Højskole (tidligere herregård) fra 1940 mellem Nørup og Bredsten og Brandbjerg Højskole (tidligere herregård) fra 1950 i Kollerup, begge af grundtvigiansk observans. Vesterlunds grundtvigianske ungdomsskole i Thyregod (nuværende Vesterlund Efterskole) blev oprettet i 1921 og blev fra 2009 efterskole. I Vandel ligger den grundtvigianske Vandel Efterskole grundlagt som Vandel Ungdomsskole i 1948. Ågård Efterskole, ligeledes med et grundtvigiansk skolesyn, blev etableret i 1961 i Valdemar Brückers gamle højskolebygning.

Børkop Højskole i Gauerslund Sogn er en del af Indre Mission. Højskolen blev oprettet i 1889 med hovedbygning fra 1890. I 1940’erne skete en tilbagegang i elevtallet, og i årene 1949‑76 var skolen sygeplejehøjskole. Fra 1976 blev Børkop Højskole bibelskole, først under ledelse af teologen Hartvig Wagner.

Den katolske menighed på Blegbanken i Vejle blev selvstændig i 1904, udskilt fra Sankt Knuds Menighed i Fredericia. Menigheden betjenes af præmonstratenserordenens præster fra Averbode-abbediet i Belgien. Kirken, som blev indviet i 1924, er opkaldt efter ordenens stifter, Sankt Norbert. Til kirken hører den katolske Sct. Norberts Skole og Børnehus ved siden af kirken og det katolske Sct. Maria Hospice fra 1995. Kirken benyttes desuden af en ukrainsk migrantmenighed.

De karismatiske frikirker Metodistkirken, Apostolsk Kirke og Syvende Dags Adventistkirken er fortsat aktive med egne kirkebygninger i Vejle, mens Frelsens Hær driver en varmestue. Pinsebevægelsens menighed oprettedes omkring 1925 og er fortsat aktiv under navnet Bykirken. Den kristne friskole Lukas-Skolen i Grundet Bygade blev oprettet i 1985 i lokaler i Bykirken af forældre fra det frikirkelige miljø i Vejle. En gruppe iranske og tamilske kristne mødes til gudstjenester i Bykirken.

I Vejle har seks muslimske trossamfund stiftet en moské. Vejle Islamisk Menighed er en del af Dansk Islamisk Trossamfund (anerkendt 2017). Der er også en arabisk moské, Vejle Arabisk Forening, samt en bosnisk moské, Dzemat Vejle, som er en del af Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark (Rijaset). Der er i Vejle et samarbejde mellem den bosniske og arabiske moské i organisationen VMIS – Vejles Muslimer i Sammenslutning. Derudover findes en afghansk moské og begravelsesforening, Vejle Afghanske Begravelse Forening, samt en shiamuslimsk moské, Al-Zahra Center (Zahrayat al-Hussein), som danner ramme omkring bl.a. et årligt ashuraoptog, der går fra en moské i Horsens til moskéen i Vejle. Den muslimske friskole Vejle Privatskole åbnede i 2013.

Buddhistisk Center i Vejle er en del af Karma Kadjy Skolen (Karma Kagyu Skolen), der blev godkendt som trossamfund i 1988.

Læs mere om kultur i Vejle Kommune

Læs videre om

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Traditioner og fortællinger i Vejle Kommune
• Foreninger og frivillige i Vejle Kommune
• Kirker i Vejle Kommune
• Thyregod Præstegård
• Kirkegårde i Vejle Kommune

Se alle artikler om Religion og trossamfund