Laila Westergaard

Laila Westergaards tidlige granitskulpturer, Noahs ark og Den døde og den sørgende, viser i deres fortællende, figurative form slægtskabet med den sten- og billedhuggerfamilie, hvoraf hun er 3. generation. W. har imidlertid hurtigt forladt figurationen til fordel for en større forenkling og abstraktion, en tendens som blev forstærket af et ophold i Tyrkiet. Inspireret af den islamiske arkitekturs geometriske forgreninger i nicher og hvælv fik ornamentet selvstændigt liv i Udkast til en Himmelbæltsbro, mens Træ er komponeret af små enheder i rytmiske forløb, der danner en ornamental helhed. Denne stramme form skabte snart behov for en opblødning, og i Paradis dukker mere organiske strukturer op. Skulpturen består af 5 granitplader, som med en åben sjette side danner et intimt rum, en meditativ have, hvori der er udhugget detaljerede blomster- og plantemotiver. I de senere år har W. arbejdet med en række relieffer med en underfundig vekselvirkning mellem den hårde granit og mønstre af bløde læber, øjne og hænder. Traditionen tilbage til romanske stenarbejder fastholdes i den robuste, udsmykkede døbefont fra 1998.

Westergaard, Laila,*1964, billedhugger. *13.5.1964 i Lemvig. Forældre: Billedh. Ejgil W. og Bente Serup Eriksen. ~4.7.1992 i Nørre Lem med maler Bent Hedeby Sørensen, *24.3.1962 i Filskov ved Give, søn af gårdejer Richard S. og Ester Ragna Bennedsen.

Det jyske Kunstakad. (John Olsen, Lene Rasmussen og Poul Skov Sørensen) 1985-89; Güzel Sanatlar Fakültesi, Istanbul 1989- 90.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Bjørn Poulsen
• Cai-Ulrich von Platen
• Claus Ørntoft
• Elisabeth Trohnhjem
• Jørgen Carlo Larsen
• Kristian Dahlgård Larsen

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon