Faktaboks

Claus Ørntoft
Født
12. juni 1959, Silkeborg
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark

Biografi

Claus Ørntoft arbejder fortrinsvis i granit og har udgangspunkt i den romanske skulptur og interessen for det nordiske, hvor opholdet i Island og samtaler med Sven Havsteen Mikkelsen har været afgørende for hans kunstneriske udvikling. Dyr, mennesker og væsner nærmest trænger sig ud af stenene med på en gang voldsomme og indestængte bevægelser i Ø.s skulpturer, der forekommer at være symboler på mytisk urkraft og fysisk styrke, tæmmet til bristepunktet af stram form. De større og mere komplekse skulpturer er oftest i asymmetrisk balance, og karakteristisk for disse arbejder er, at de på trods og i kraft af den voldsomme bevægelse hviler i sig selv. De offentlige rum, hans skulpturer eksisterer i, opleves som arkitektonisk og socialt attraktive opholdssteder, idet værkerne inddrager rummene og har monumental virkning uanset størrelse.

Genealogi

Ørntoft, Claus, *1959, billedhugger. *12.6.1959 i Silkeborg. Forældre: Dir. Fleming Ø. og lægesekr. Inga Nielsen. Samliv med billedh. Marit Benthe Norheim, *29.5.1960 i Bø, Telemark, Norge, datter af ing. Palmer N. og maleren Margit Lønnegraff.

Uddannelse

Kunsthåndv.sk., Kolding 1978-79; elev af Gestur Thorgrimsson, Island 1982; Det fynske Kunstakad., billedh.sk. (Sys Hindsbo) 1983-87; elev af Erik Varming 1985-86.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links