Forfatteren Harald Kidde blev født i 1878 i Havnegade 21 i Vejle, hvor der senere er opsat en mindeplade for ham. I årene 1881‑94 boede han i Sønderbrogade og flyttede herefter til Skyttehusgade 19. Han blev student fra byen i 1898. Foto fra 1903.
.

Ida Jessen har siden sin debut i 1989 udgivet et prosaforfatterskab, der oftest skildrer liv og mennesker i det, en anmelder har kaldt »jysk small town«. I romanserien Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), Børnene (2009) og Telefon (2018) lader hun psykologiske dramaer udspille sig i lillebyen Hvium, som er et fiktivt navn, men som kan lokaliseres til nærheden af Viborg. I En ny tid (2015) og Doktor Bagges anagrammer (2017) er handlingen flyttet til 1920’ernes Thyregod, en stationsby med vokseværk: »Borgergade bliver længere og længere. Da jeg kom hertil for tyve år siden, var her stort set ingenting. Er det da tænkeligt, at byen kan vokse og vokse?« (fra En ny tid).

Ida Jessen er vokset op i selvsamme præstegård i Thyregod, hvor N.F.S. Grundtvig boede og gik i hjemmeskole hos præsten i årene 1792‑98, og hvor han blev konfirmeret i Thyregod Kirke. Grundtvig har i en rimkrønike til Jyllands pris beskrevet egnen ved Thyregod som »et land så kosteligt« og »Det er slet ingen Abildgaard/ og ingen Blommehave,/det lysner mest kun lidt i Vaar,/og Buskene er lave«. Christen Andersen, der tog barndomsbyens navn Thyregod, opsøgte som ung væverlærling Christian 8., der var på egnen i 1844. Han læste et digt for kongen, der med en pengedonation gjorde det muligt for ham at få en læreruddannelse fra Jelling Seminarium og siden et forfatterskab under navnet C.A. Thyregod. Som afsked til egnen skrev han i den senere Vejle Amts Avis: »Farvel du Bye i Blomsterdal,/ Hvor mellem grønne Skove,/ Som i en løvomkrandset Sal,/Sig bølger fjordens Vove.«

Lægprædikanten og politikeren Rasmus Sørensen, som skrev hæfter og bøger, voksede op i Jelling. Ludvig Bødtcher besøgte flere gange herregården Nebbegård, som i en årrække var ejet af hans bror, og Bødtcher hilser »Farvel til Marthes Kilde« og »er forelsket i Dit Væld« i Digte, nyere og ældre (1856). Anton Berntsen, født i 1873 ved Assendrup i Engum Sogn, blev instrumentmager i Vejle og skrev desuden digte på jysk. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen opfordrede ham til at lade dem udgive, og digtene i samlinger som fx Gjemm-Ævvel blev meget populære. I den samling findes digtet, der indledes: »Mi Nååbo, Pe Sme, æ en ondele jen,/de sæjer a, sjel om han å æ mi Ven;/vil en tåål for en Sag å så småt leste ve,/så spøer han så twæære: »Hwa Nøtt er et te?««.

Harald Kidde, søn af en amtsvejinspektør i Vejle, er en anden paradoksal skikkelse. Han udsendte i sine kun 40 leveår – han blev offer for den spanske syge i 1918 – en række betydelige, men ikke lettilgængelige romaner som Aage og Else (1902‑03), Helten (1912) og Jærnet (1918). »Sang af Sorg«, står der med et citat fra Jærnet på en mindesten for Harald Kidde i Nørreskov. Adolphine Fogtmann, der debuterede med romanen Fra Munkebjerg i 1884 og udsendte en række børnebøger, blev født i Vejle. Forfatteren og journalisten Karl Bjarnhof skildrer i erindringsbogen Stjernerne blegner (1956) sin opvækst i Vejle og sin optagethed af L. Podes Blindehjem for Kvinder, der lå på Langelinie. Bjarnhof blev selv blind som ung mand. Han var en populær radiovært, skrev foruden romaner adskillige melodier til bl.a. Poul Henningsen og tog initiativ til at stifte Det Danske Akademi i 1960 sammen med kunsthistorikeren Christian Elling.

Inger Christensen, der har skrevet hovedværker i dansk litteratur som Det (1969) og Sommerfugledalen (1991), var født og vokset op i Vejle og blev student her i 1954. Anne Marie Ejrnæs skildrer i romanen Sneglehuset (1991) sin hovedpersons barndomsminder fra Sneglehuset i Jelling som det sted, hun efter en voldsom krise igen kan opleve sammenhæng og tryghed. I Theas færd (1999) skildres en kvindes liv i Jelling og kvindehistorie fra tiden omkring 1. Verdenskrig til 1960’ernes kvindefrigørelse. Ulrik Gräs er vokset op i Svendsgade i Vejle og har, bortset fra år som sømand på langfart, været knyttet til Vejle det meste af sit liv. I sin betydelige række af romaner skildrer han ofte Vestbyen, som det sker i Hjerteslag (1983), Jern og krystaller (1985) og Lido (2006). I Her og altid (1987) fortælles der om »Danmarks Manchester«, som Vejle blev betegnet som pga. byens store bomuldsspinderier, der var afhængige af den særlige fugtighed i Vestbyen: »onkel fortæller at bomuld kræver Manchestervejr når den skal spindes, med høj fugtighed i luften som man ikke kunne lave ad kunstig vej i gamle dage«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur