Haderslevs gamle bykerne. Af . Begrænset anvendelse

Haderslev Kommune

Kort over Haderslev Kommune.

.

Haderslev Kommunes logo

.
Det fredede langhus på Højgade 3 er fra 1795 og blev fredet i 1971 og giver sammen med de brolagte gader og de øvrige ældre huse i Haderslev gamle bykerne en helt særlig stemning.
.

Torvet i Haderslev var fra middelalderen byens centrum med marked og handel. I løbet af anden halvdel af 1800-tallet blev det nye torv Gravene anlagt længere mod nord.

.

Artikelstart

Haderslev Kommune går på tværs af en stor del af Sønderjylland. I nordvest grænser den op til Ribeområdet i Esbjerg Kommune, og i øst har den en kystlinje på hele 118 km langs Lillebælt og Haderslev Fjord. De øvrige nabokommuner er Vejen, Kolding, Tønder og Aabenraa. Den nye Haderslev Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 og består af de tidligere Haderslev, Vojens og Gram Kommuner samt sognene Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup fra den tidligere Christiansfeld Kommune og Bevtoft Sogn fra den tidligere Nørre-Rangstrup Kommune. I de to sidstnævnte kommuner var der delte meninger om, hvilken af de nye kommuner man ønskede at være en del af, og folkeafstemninger måtte til for at finde en afgørelse.

Faktaboks

Areal
816,8 km²
Højeste punkt
83,2 m.o.h. (Pothøj)
Kystlinje
118 km
Region
Syddanmark
Stift
Haderslev
Provsti
Haderslev
Antal sogne
27
Befolkningsudvikling
48.444 personer (1950), 55.792 personer (1980), 55.670 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
68 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,1 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
266.698 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

haderslev.dk

Efter nederlaget i 1864 måtte Danmark afstå Sønderjylland til Preussen. Som følge af Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig blev det besluttet at afholde en folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold og dermed etableringen af en ny grænse mellem Danmark og Tyskland. Et stort flertal af befolkningen i det område, der i dag dækker Haderslev Kommune, valgte at være dansk.

Hovedstilstandslinjen fra sidste istid går ned gennem kommunen. Øst for linjen findes et morænelandskab med løvskove som Pamhule Skov, der ligger ved Haderslev Tunneldal. På den vestlige side af linjen breder et bakkeø- og hedelandskab sig. Særligt skal nævnes Stensbæk Plantage og dens såkaldte klimper, der er fladtoppede bakker skabt af tørvedannelse og sandflugt. Klimper findes kun ét andet sted i Danmark, og plantagen er udpeget som europæisk GeoSite pga. disse. I den østlige del af kommunen findes Bankel Nor, som er en gammel havbugt, der blev afsnøret fra Lillebælt af strandvolde. I Lillebælt ligger Årø med sine store feddannelser Korsø og Årø Kalv. I den vestlige del af kommunen findes Gram Ler grav, hvor man kan gå på 10 mio. gammel havbund og finde fossiler. Ture ud i kommunens natur og landskaber kan foregå via vandre- og cykelruter, der til dels ligger på tracéet af de gamle Kleinbahnen, 1 m smalle banespor, som tyskerne anlagde i årene efter 1899.

I slutningen af sidste istid kom rensdyrjægere fra Hamburgkulturen til området. Landets ældst kendte grav fra ca. 8250 f. Kr. er fundet i kommunen. Det gælder også Nordens tidligst dokumenterede metalforarbejdning fra ca. 3800-3500 f. Kr., hvilket er omkring to tusinde år før bronzealderen, hvor Skrydstrupkvinden levede. Fra yngre bronzealder blev der i 1886 ved Gammel Ladegård fundet to imponerende guldskåle, der blev startskuddet til oprettelsen af Haderslevs arkæologiske museum. Også fra vikingetiden er der gjort fund i kommunen på en strækning fra øst til vest, hvilket vidner om en vigtig handelsrute på tværs af Jylland. Ved landsbyen Hyrup mellem Bevtoft og Toftlund blev der i årene 1995‑2001 udgravet et stort bebyggelsesområde, Østergård, fra sen vikingetid. Omkring år 1200 blev kommuneområdet en del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig. Haderslev voksede frem i denne periode og havde nytte af handelen ved Hærvejen og den tværgående handelsvej mod Ribe.

Med nederlaget til Preussen i 1864 stagnerede Haderslev, mens Vojens fik fordel af at blive en station på Den Østjyske Længdebane. I Vojens åbnede i 1901 Hans Gram Maskinfabrik. Fabrikken gav vækst til Vojens, og med sit forretningsfokus på køleanlæg og -skabe havde den i 1970’erne mere end 1.500 ansatte. I 1953 blev flyvepladsen, der først blev anlagt af den tyske besættelsesmagt, udbygget til Flyvestation Skrydstrup. Flyvevåbenets kampfly er i dag samlet her, hvor også de kommende F-35 fly vil få base. Flyvestationen havde i 2020 ca. 800 ansatte og er dermed en af Sønderjyllands helt store arbejdspladser. Siger man Vojens, siger man også Ole Olsen og store øjeblikke på Vojens Speedway Center. Også ishockey er gennem tiden forankret med mange sejre; Frøs Arena i Vojens danner i dag rammen for SønderjyskEs ishockeykampe.

Gram er mest kendt for Gram Slot, som er en blandt tre tilbageværende herregårde i kommunen. De to andre er Revsø ved Sommersted og Nybølgård, som også ligger ved Gram. Gram Slot er i dag producent af økologiske fødevarer og fungerer som et kulturelt centrum i kommunen med koncerter og andre arrangementer.

Ligesom der fandtes flere herregårde i middelalderen, var der også gang i kirkebyggeriet. Ud af 30 kirker i kommunen er således 25 romanske eller gotiske. Blandt dem er en af landets ældste stenkirker, Sønder Starup Kirke, men dominerende er Haderslev Domkirke, der er det mest markante gotiske bygningsværk i Jylland. Katedralen blev bygget med kongelig støtte til et selvstændigt stift løsrevet fra domkapitlet i Slesvig. Blandt tidligere vigtige bygninger i byen kan nævnes Haderslevhus, Hansborg Slot og Haderslev Dominikanerkloster. Synligt i byen i dag er fx Bryggeriet S.C. Fuglsang, der producerer øl og sodavand især til lokalområdet og malt primært til eksport. Haderslev Kasernes nuværende bygninger er opført i 1888, og kasernen huser igen fra 2019 Slesvigske Fodregiment som let infanteribataljon. Kasernen er med ca. 650 arbejdspladser en af byens store arbejdspladser. En anden stor virksomhed med hovedsæde i kommunen er entreprenørvirksomheden Arkil A/S, der har afdelinger i hele landet. Med 22.101 indbyggere er Haderslev kommunens absolut største by – omkring tre gange så stor som Vojens – og den udgør det administrative centrum.

Museum Sønderjyllands to afdelinger i kommunen er det palæontologiske museum Gram Lergrav og Museum Sønderjylland – Arkæologi, som har et tilhørende frilandsmuseum. Den nyere kunst kan opleves på Kunsthal6100, ligesom der er en omfattende mængde kunstværker i det offentlige rum. Forfatterne Peter Seeberg og Erling Jepsen fra hhv. Skrydstrup og Gram bruger hjemegnen i deres litterære værker. Stor betydning ikke blot for kommunens indbyggere, men hele landsdelen har SønderjyskE. Fodbolddelen af klubben, som blev etableret i 2004, scorede andenpladsen i fodboldens Superliga i 2016. Og i Genforeningsåret 2020 blev de danske pokalmestre.

Kommunevåben

Haderslev Kommunes våben

.

Et segl for købstaden Haderslev er kendt fra 1421, men er sandsynligvis noget ældre. Motivet i seglet er en pælebro over bølger, som givet skal henvise til en bro over Møllestrøm. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 10. marts 2008 og er tegnet af Bysted A/S. Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv en rød pælebro med rudeformede afslutninger på pælene over blå bølger.

Natur og landskab

Aftenen sænker sig over Ejsbøl Sø i det bakkede landskab lige nordvest for Haderslev. Siden 1800-tallet har afvanding gradvist omdannet søen til landbrugsland, og først ved et genopretningsprojekt i 1999-2000 dukkede den atter op i landskabet.

.

Haderslev Kommune strækker sig fra Lillebælt i øst og næsten hele vejen tværs over Sønderjylland, kun adskilt fra Vadehavet af Ribeegnen i Esbjerg Kommune. Landskabet i den langstrakte kommune deles i to af Hovedstilstandslinjen, som markerer Nordøstisens største udbredelse under sidste istid. Øst for linjen har isen skabt et let kuperet morænelandskab, mens det karakteristiske bakkeø- og hedelandskab mod vest overvejende er dannet af smeltevandet, som strømmede ud fra isranden.

Det todelte landskab giver en stor variation i naturen, hvilket bl.a. afspejles i skovene. På de sandede jorder mod vest er der anlagt nåletræsplantager, hvis skovdække hist og her brydes af større og mindre heder, der står som vidnesbyrd om et tidligere vidtstrakt, åbent hedelandskab. De største hedearealer findes i Stensbæk Plantage, hvor man bl.a. kan opleve de sjældne klimper, der er fladtoppede bakker, som er skabt i en kombination af tørvedannelse og sandflugt.

På den mere frodige moræne er det løvskove, der præger skovbilledet. Den store Pamhule Skov ligger i et bakket terræn på skråningerne af Haderslev Tunneldal ned mod Hindemade og sydvestenden af Haderslev Dam. Her indgår den i et ca. 750 ha stort sammenhængende skovområde, som strækker sig fra Stevning Dam i nordvest til Marstrup i sydøst.

Haderslev Dam, som ligger i bunden af tunneldalen, er en kunstig sø, der opstod i begyndelsen af 1400-tallet ved opstemning af vandløbene i dalbunden. Selv om Haderslev Dam i dag er Sønderjyllands største sø med et rigt fugleliv, er søen nok stadig mest kendt for den bådulykke, der i 1959 kostede 57 personer livet.

Mens de fleste af kommunens søer og moser ligger i det bakkede landskab mod øst, er vandløbene fordelt nogenlunde ligeligt mellem øst og vest. Deres retning styres i høj grad af Den Jyske Højderyg, som fra nord til syd strækker sig ned gennem kommunen og danner et markant vandskel. Det betyder, at vandløbene vest for højderyggen afvander til Vadehavet, mens vandløbene i øst løber mod Haderslev Fjord og Lillebælt.

Tilsammen giver fjorden og Lillebælt kommunen en kystlinje på hele 118 km. Mens kysten langs Haderslev Fjord ligger godt beskyttet, er Lillebæltskysten eksponeret mod øst; det gælder især strækningen syd for Årøsund, hvor der er et langt frit stræk fra sydøst mellem Als og Ærø.

Overordnet set er kysten dog forholdsvis fredelig. Flere steder findes store, flade strandengsarealer, heriblandt på Nørremaj ud for Bankel Nor, som er en gammel havbugt, der med tiden blev afsnøret fra Lillebælt af strandvolde.

Ud for Årøsund i Lillebælt ligger desuden den 570 ha store Årø med store feddannelser på hhv. vest- og østsiden. Særlig bemærkelsesværdig er Årø Kalv, som består af en smal indre tange og en bred ydre del, der er opbygget af strandvolde og krumodder.

Mulighederne for at opleve naturen og landskabet i Haderslev Kommune er gode. I Gram Lergrav kan man gå på 10 mio. år gammel havbund og sammen med Museum Sønderjylland grave efter fossiler af fortidsdyr som hajer eller blæksprutter. Naturområderne har også mange afmærkede vandre- og cykelstier, ligesom der flere steder er anlagt Hjertestier, som også kan benyttes af fx kørestolsbrugere og gangbesværede. Er man mere til vand og hav, er der gode muligheder for både en frisk dukkert og en tur i havkajakken langs kommunens lange kyst.

Læs videre om

Historie

I 1886 blev der ved Gammel Ladegård fundet to guldskåle dateret til ca. 1100-ca. 750 f.Kr. i yngre bronzealder. Det imponerende fund vakte stor begejstring på Haderslevegnen og var en medvirkende årsag til oprettelsen af byens arkæologiske museum. De næsten identiske skåle er dekoreret med omløbende bånd og store bukler (ophøjede rundinger), som indrammes af tredobbelte, forhøjede cirkler, som de evt. fremstår som solsymboler. Man kan kender til flere af denne art skåle, men hvad de har været anvendt til, hersker der tvivl om. Sandsynligvis har de haft en funktion i datidens kult, hvor solsymboler var udbredt.

.

Tidslinje over oldtiden i Haderslev Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Haderslev Kommune.

.

Området blev tidligt beboet; allerede ved afslutningen af sidste istid nåede Hamburgkulturens rensdyrjægere hertil. I løbet af de følgende 8.000 år ændrede stenalderjægernes livsform sig gentagne gange, og jægerne udviklede nye redskaber, som var tilpasset de naturgivne livsbetingelser. Fra ældre stenalder stammer Danmarks ældst kendte grav, en brandgrav fra ca. 8250 f. Kr., der er fundet ved Hammelev. Der kendes forholdsvis få af de første bønders bopladser fra yngre stenalder, men der er talrige gravhøje fra perioden omkring Haderslev Fjord. Syd for fjorden er fundet levn efter den tidligste dokumenterede metalforarbejdning i Nordeuropa, fra ca. 3800-ca. 3500 f. Kr., dvs. omkring to tusinde år før bronzealderen.

Der er gjort talrige boplads- og gravfund fra bronzealderen, heriblandt Skrydstrupkvinden, som var begravet i en egekistegrav fra ca. 1320-ca. 1220 f. Kr.

I jernalderen begyndte bebyggelsen at rykke sammen i landsbyer. Flere fund peger på, at århundrederne efter Kristi fødsel var præget af uro og konflikt. Der er bl.a. våbenofringer i Ejsbøl Mose, ligesom der er søspærringer ved Haderslev Fjords udmunding. Sandsynligvis som følge af klimaforværring og udvandring dalede befolkningstallet kraftigt i midten af 500-tallet. Fundene fra de følgende århundreder frem til vikingetiden er derfor få. En stor andel af fundene fra vikingetiden er fundet i et bånd på tværs af Jylland fra Ribe til Haderslev Fjord, hvilket afspejler en vigtig handelsrute, som forbandt det vest- og det østdanske område.

Befolkningen voksede jævnt gennem vikingetiden og middelalderen frem til den sorte død midt i 1300-tallet. Fra omkring år 1200 blev området en del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig. Byen Haderslev voksede frem i samme periode, begunstiget af handelen, dels på langs af Jylland via Hærvejen, dels på tværs af Jylland til Ribe. Byen blev hovedby i den nordlige del af Sønderjylland og fik borg, kloster og i 1400-tallet en stor mølle ved Haderslev Dam. De største landsbyer lå i den østlige, frugtbare del, mens landsbyerne på den sandede hedeslette mod vest var mindre og færre. I øst blev der især dyrket byg og havre og mod vest rug og efterhånden boghvede. Studeavl fik stadig større betydning igennem middelalderen, suppleret med et vist fiskeri.

I 1600-tallet var der en kraftig tilbagegang i befolkningstallet pga. krige og epidemier. Haderslev brændte i 1627, hvorefter byen gik ind i en nedgangsperiode. Udskiftningen fandt sted tidligt i den østlige del af kommuneområdet og strakte sig over en længere periode, så den næsten var afsluttet i 1771, hvorefter den mere centralt styrede proces fandt sted i den vestlige del.

Efter at området måtte afstås af Danmark i 1864 efter 2. Slesvigske Krig og i 1867 blev en del af Preussen, stagnerede Haderslev, og der skete en afvandring fra landområderne til Danmark og Amerika. Haderslev fik dog nogen industri, mens Vojens med anlæggelsen af jernbaner i 1860’erne blev et vigtigt trafikknudepunkt. Omkring år 1900 anlagdes desuden en række smalsporede jernbaner (Kleinbahnen), som skulle binde lokalområderne sammen. De blev alle afviklet i løbet af 1930’erne.

Mange unge mænd fra området måtte under 1. Verdenskrig gå i tysk krigstjeneste. Som et resultat af fredsforhandlingerne blev det i 1920 muligt for området at stemme om nationalt tilhørsforhold, og de dansksindede havde et solidt flertal i området.

Efter Genforeningen blev infrastrukturen udbygget; ikke mindst Vojens oplevede i kraft af sin beliggenhed ved Den Østjyske Længdebane en kraftig industriel vækst. I løbet af 1900-tallet fik landbruget beskæftigelsesmæssigt aftagende betydning, og i slutningen af 1900-tallet var også industrisektoren for nedadgående. Køleskabsfabrikken Gram, som i 1970’erne havde haft mere end 2.000 ansatte, lukkede omkring år 2000. Samtidig åbnede flere efterskoler, og Haderslev Statsseminarium blev en del af CVU Sønderjylland.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Haderslev Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

De tre største byer i Haderslev Kommune, Haderslev, Vojens og Gram, ligger på tværs af Den Østjyske Israndslinje og repræsenterer dermed tre landskabstyper: den gamle købstad Haderslev i en tunneldal, den nye stations- og industriby Vojens på randen af det østjyske morænelandskab og slotsbyen Gram på Gram Bakkeø. Sammen med Starup udgør de 62 % af kommunens indbyggere.

I perioden 2010‑20 har indbyggertallet været svagt faldende, fra 56.346 til 55.670. Kelstrup og Marstrup er ikke længere registreret som byer, og af de 16 byer med under 1.000 indbyggere er de 11 gået tilbage. Væksten er især kommet Haderslev og Gram til gode, men ikke Vojens.

Vojens er station på Den Østjyske Længdebane og er den eneste nuværende stationsby i kommunen. I tiden med tysk styre og indtil 1974 gik der en normalsporet stikbane herfra til Styding, Hammelev og Haderslev, men den blev erstattet af busdrift.

Haderslev blev centrum for Haderslev Amts smalsporede baner, der åbnede i årene efter 1899 og blev nedlagt i 1930’erne. Dele af tracéet indgår nu i kommunens vandre- og cykelruter.

Hovedvej 47 og 24 forbinder kommunens tre største byer og krydses af motorvej E45 mellem Vojens og Haderslev. Der er færgeforbindelse mellem Årøsund og Årø og lystbådehavne ved Haderslev Fjord, ved Årøsund og på Årø. Og endelig er der den civile Vojens Lufthavn, som deler baner med den militære Flyvestation Skrydstrup på hedesletten vest for Vojens. Flyvestationen er hjemsted for de danske F-16-fly og de kommende F-35-fly, og den er en af byens største arbejdspladser.

Læs videre om

Kultur

Der bliver tricks og vist skills på skaterbanen ved StreetDome på havnen i Haderslev. Skaterparken Streetdome har både et indendørs og udendørs anlæg og rummer ud over skaterområder og faciliteter til streetbasket, parkour og klatring på en tidligere kornsilo og meget andet. StreetDome har koncerter, udstillinger og undervisning og betegnes som et kulturhus for gadeidræt.

.

Museum Sønderjylland blev til ved sammenlægningen af en række amtslige kulturhistoriske og arkæologiske museer i 2006. Det har to afdelinger i Haderslev Kommune, nemlig det palæontologiske museum Gram Lergrav og Museum Sønderjylland – Arkæologi med det tilhørende frilandsmuseum. Museum Sønderjyllands administration har desuden til huse i bygningen tilhørende det gamle Haderslev Museum.

Haderslev Kunstforening står bag de skiftende udstillinger i Kunsthusets to bygninger, og i 2019 fik kommunen et udstillingssted for samtidskunst, Kunsthal6100. Også i det offentlige rum kan man opleve et stort antal kunstværker, bl.a. i Haderslevs største grønne område, Haderslev Dampark, ligesom skoler og institutioner i Haderslev er rige på værker, ikke mindst gavludsmykninger. På Torvet findes et værk af Erik Heide bestående af 14 skulpturer, der minder om fortidens stærke torvetraditioner.

Af kommuneområdets mange herregårde fra middelalderen eksisterer i dag kun Gram Slot og Revsø, som dog ad flere omgange er blevet ombygget, udvidet og restaureret. Kommunens tredje, Nybølgård, fik først status af herregård i slutningen af 1500-tallet og har siden midten af 1700-tallet hørt under Gram. Ud over at producere økologiske fødevarer fungerer Gram Slot også som kulturelt centrum i kommunen med en lang række arrangementer.

Også kirkebyggerierne var talrige i middelalderen. Således er 25 af kommunens 30 kirker romanske eller gotiske. Blandt disse tæller Haderslev Domkirke og kirken i Sønder Starup, der er en af landets ældste stenkirker. Udsmykningen i kirkerne fra såvel middelalderen som den efterreformatoriske periode tæller bl.a. et stort antal veludførte træskulpturer.

Medlemsprocenten af folkekirken ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, skønt Genforeningen i 1920 bl.a. medførte oprettelsen af mange tyske frimenigheder. Også den sociale frivillighed har gode vilkår i kommunen, hvor støtten til kultur- og foreningslivet er høj.

Hvad idrætten angår, er den store, samlende klub SønderjyskE, som både er en fodboldklub og en ishockeyklub. Sidstnævnte har hentet hele seks danske mesterskaber hjem. Også Vojens Speedway Center, der har udklækket nogle af de største navne inden for sportsgrenen, bør nævnes.

Blandt forfattere med oprindelse i kommunen kan nævnes Peter Seeberg og Erling Jepsen fra hhv. Skrydstrup og Gram. Begge lader hjemegnen optræde som enten kulisser eller omdrejningspunkt i deres forfatterskaber.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Omkørselsvejen forbinder Haderslevs sydlige og nordligere del og leder trafikken vest om byens centrum. Her ses Haderslev Dam til venstre for vejen og den indre Haderslev Dam til højre. Haderslev Dam er kunstigt skabt i 1400-tallet, mens den indre dam og den omgivende Haderslev Dampark blev etableret samtidig med Omkørselsvejen og indviet i 1958. Parken fungerer som et rekreativt område for byens borgere med bl.a. rosenhave, krydderurtehave og legepladser.

.

Den nye Haderslev Kommune, som blev en realitet d. 1. januar 2007, kom til at strække sig fra Årø i Lillebælt til lidt øst for Ribe. Den lange og forholdsvis smalle kommune var resultatet af de forhandlinger, der tog fart, da Strukturreformen blev vedtaget i 2004.

I de daværende Vojens og Haderslev Kommuner var der tanker om at genskabe Haderslev Amt, som det havde set ud i årene 1920-70, men kun Gram Kommune gik med i planerne. Tre andre kommuner sagde nej eller var delt i spørgsmålet.

Som den første og hidtil eneste sønderjyske kommune valgte Haderslev fra 2016 at gå ind i erhvervs- og kultursamarbejdet Trekantområdet Danmark. Dermed valgte Haderslev også en model, hvor en del af den kommunale strategi er fælles for de syv kommuner i samarbejdet.

Det private erhvervsliv omfatter bl.a. en større fødevareklynge, metal- og maskinindustri samt flere store handelsvirksomheder, og kommunen har den største andel af statslige arbejdspladser blandt de jyske kommuner, hvilket især skyldes Haderslev Kaserne og Flyvestation Skrydstrup. Haderslev Kommune har indkomster, der ligger lidt under landsgennemsnittet. Netto er der en udpendling til arbejdspladser i de omliggende kommuner.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner