Befolkning og areal i Haderslev Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).
.
Befolkningsudviklingen i Vojens 1921‑2020.
.
Det centrale Vojens, 2020. Rådhuscentret og det tidligere rådhus rummer nu byens sundhedscenter og bibliotek. Tidligere var forretningslivet koncentreret langs Østergade og Vestergade, den gamle hovedgade gennem byen, der blev delt af jernbanen, som kan krydses via en viadukt. Mod nordøst ligger Vojens Hallerne med skøjteog svømmehal, vandland og idrætshaller. Syd for Bregnbjergskolen ses Unionvej og Betonvej, der fører til fabrikken IBF. Uden for kortudsnittet mod sydvest ligger fjernvarmeværkets store solvarmeanlæg samt byens gokartbane og Vojens Speedway Center.
.
Rundkørslen i Vojens, der forbinder vejene Rådhuscentret med Over Jerstalvej og Vestergade, ligger umiddelbart syd for hovedvejen Ribevej, som deler byen i to. Indkøbscenteret Rådhuscenteret, som anes i venstre side af billedet, indeholder bl.a. supermarkeder, bibliotek, fitnesscenter og en række handels- og servicebutikker. Sammen med Vestergade-Østergade udgør det byens centrum for handel og service.
.

Vojens har en befolkning på 7.431 og et areal på 6,4 km2. Byen ligger ca. 5 km vest for motorvej E45 og krydses øst-vest af Ribevej fra Haderslev og nord-syd af Billundvej mellem Vejen og Aabenraa. Fra Vojens er der i fugleflugtslinje 12 km til Haderslev, 35 km til Ribe og 29 km til Kolding. Beliggenheden ved Den Østjyske Israndslinje har gavnet byen i kraft af store grusformationer, der i over 100 år har været udnyttet til fremstilling af først kalksandsten og nu betonvarer. Landskabet er delvis genoprettet ved planering af terrænet ved de ældre grusgrave, som nu indgår i de omgivende landbrugsarealer.

Rådhuscentret, byens indkøbscenter, blev anlagt i 1973 samtidig med en større trafiksanering, hvor Billundvej blev omkørselsvej for byen mod vest, mens Vestergade blev omlagt. Inden da var Ribevej ført nord om byen for at aflaste den gamle hovedgade Østergade-Vestergade, ligesom en viadukt under jernbanen fra 1962 lettede passagen.

Forretningslivet omkring stationen og Odinsplads blev udtyndet, da mange butikker flyttede til Rådhuscentret mod vest, mens der også var anlagt et mindre industri- og forretningskvarter ved Trekanten i øst. I Vestergade nær stationen ligger et supermarked på det sted, hvor Hotel Pauli fra 1800-tallet tidligere fandtes. Trods folkelige protester blev hotellet nedrevet i 2017, ligesom det skete for mange bygninger ved trafikomlægningen og centerbyggeriet.

Boligselskaberne Vojens Andels-Boligforening fra 1942 og Boligselskabet af 1943 byggede i 1940’erne og i 1950’erne række- og dobbelthuse, fx ved Julius Nielsens Vej, Allégade, og Vestre Parkvej samt i området omkring Præstegårdsvej. I 1950’erne blev der bygget lejligheder i treetagersblokke, fx ved Dybbølgade og Vestervang, og i 1960 blev Møllebakken færdig. Den seneste byudvikling er foregået omkring Billundvej og nord for Overgårdsvej, hvor der er bygget gårdhavehuse og klyngebebyggelser med separeret trafik og stisystemer. Udstrækningen af Vojens Lufthavn og flystøjen herfra er årsagen til, at byen ikke er udviklet mod sydvest.

Vojens’ største industriområde ligger syd for Ribevej og vest for Billundvej. Området, hvor Brødrene Grams fabrik lå mellem Over Jerstalvej og banen, er blevet et lille erhvervscenter med forskellige virksomheder.

Skovparken med en række idrætsfaciliteter og arealet sydøst for byen er Vojens’ største grønne områder, mens Vojens Hallerne rummer andre muligheder for et aktivt idrætsliv.

Stednavnets betydning

Navnet kendes fra 1421, hvor det optræder i formen Wodens. I senere kilder findes det som Wodense (*1475), Odensz (1501), Wons (1541) og Woyens (1649). Forleddet er gudenavnet Odin, mens efterleddet enten er substantivet sø eller nok snarere det gammeldanske substantiv *wæ i betydningen »hedensk helligdom, vi«. I sidstnævnte fald er navnet etymologisk identisk med Odense, men har gennemgået en anden dialektal lydudvikling med indskud af /w/ foran /o/ i begyndelsen af ord samt afskæring af tryksvag endelse. Den samlede betydning, »Odins helligdom «, indikerer, at navnet har været knyttet til et førkristent kultsted.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Haderslev Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer