Ribe har en befolkning på 8.315 og et areal på 7,3 km2. Byen er kommunens næststørste. Den ligger vest for Rødding Bakkeø på randen af hedesletten. Mod vest er hedesletten overlejret af marsken, som kranser det sydlige Jyllands vestkyst. Et digesystem, der er udbygget flere gange, beskytter området mod stormfloder. Hedesletten er meget vandrig. Hovedvandløbet er Ribe Å, der i sin tid var den vigtigste årsag til byens grundlæggelse, dels pga. sin sejlbarhed, dels pga. muligheden for at udnytte åens vandkraft. Åen og dens slyngninger samt Stampemølle Å præger bybilledet. Tved Å krydser den nordlige del af byen og når Ribe Å nord for Slotsbanken, mens Kongeå 8 km nord for Ribe centrum udmunder direkte i Vadehavet.
Ribe ligger ca. 30 km sydøst for Esbjerg og ca. 50 km nord for Tønder. Ringvejen fører den nord-syd-gående trafik vest om byen.
Byens centrum er den renoverede domkirkeplads, og Ribes profil tegnes nu som før af domkirkens tårne, der ses viden om, da byens vækst aldrig er gået i højden, og bebyggelsen ikke overstiger tre etager. Mellemdammen, Nederdammen og Saltgade er de vigtigste handelsgader med caféer, pizzeriaer, restauranter og specialbutikker. Det middelalderlige gadenet er uforandret, og bymiljøet velbevaret takket være en bevidst bevaringspolitik. En del ældre bygninger er renoverede eller har skiftet funktion, når udviklingen har krævet det. Omkring år 1900, hvor idéen om solens og den friske lufts gavnlighed for sundheden vandt frem, begyndte de mere velstillede borgere at forlade den kompakte by og bygge villaer i yderkanterne. Blandt de nye gadenavne var mod vest Sct Laurentii Gade og Albert Skeels Gade og mod øst Kurveholmen ned mod åen. Byen udviklede sig yderligere mod øst, da stat og amt placerede institutionerne Ribelund og et amtssygehus på Tangevej, mens et seminarium blev bygget på Seminarievej. Et nyt villakvarter udviklede sig øst for stationen ad Tangevej i 1920’erne og 1930’erne, der ofte blev beboet af ansatte fra de offentlige institutioner. Ribe Boligforening understøttede udviklingen og søgte at afhjælpe tidens bolignød ved at købe grunde af kommunen og bygge små rækkehuse ved Seminarievej i 1943. Denne udvikling fortsatte efter 2. Verdenskrig med flere boligselskaber og billige kommunale grunde, hvor der blev bygget enkelthuse, dobbelthuse og rækkehuse. Tangekvarteret var udbygget omkring 1960, og et nyt boligområde, Nørremarken, blev planlagt øst for Plantagevej. Samtidig blev et nyt industrikvarter skitseret mellem jernbanen og hovedvejen mod vest. Det er nu udbygget, og erhvervsområdet er udvidet omkring Ole Rømers Vej nord for Koldingvej.
Byens befolkningsmæssige tyngdepunkt er flyttet mod nord, og supermarkedet Kvickly åbnede i 1968 på hjørnet af Saltgade og Seminarievej. Endnu nordligere blev et bycenter placeret ved rundkørslen mellem Plantagevej og ringvejen i 2004 med Føtex og andre arealkrævende butikker, hvis opland rækker uden for kommunen.
Ribes nuværende byudvikling foregår i området øst for Sorsigvej, fx ved Bjerreskovparken, hvor de store nybyggede enfamilieshuse fremstår i mokkasten. En ny bydel på det lukkede Ribe Jernstøberis grund ved Saltgade er på tegnebrættet. Arealet ud til Hovedeng skal omdannes til et byggeri med lave og høje bygninger omkranset af et grønt bælte, der mod nord afsluttes af et supermarked.
Blandt byens grønne områder kan nævnes Ribe Plantage og Vedels Anlæg ved Ribe Å, der er et populært samlingssted. Byerne syd for Ribe Å, Øster Vedsted og Lustrup samt bebyggelsen Damhus er forstæder til Ribe, men sammen med Ribe er de også en del af Esbjergs opland.
