Skulpturen Mennesket ved Havet af Svend Wiig Hansen. Af . Begrænset anvendelse

Esbjerg Kommune

Kort over Esbjerg Kommune.

.

Esbjerg Kommunes logo

.
Centralt i Esbjergs udbredte handels- og gågadeområde ligger Torvet med flere markante bygninger, herunder ting- og arresthuset, der lige skimtes i billedets venstre side og i dag fungerer som kommunalt velkomstcenter og vielsessted. Det gamle posthus, der i dag er restauration, ligger uden for billedet. Midt på Torvet står en statue af havnens grundlægger, Christian 9.
.
På en diset sensommermorgen suser to cyklister i høj fart ud ad vejen langs Ribediget, der hæver sig knap 7 m op over det flade landskab.
.

Artikelstart

Den nye Esbjerg Kommune, der med Strukturreformen fra 2007 blev til som en sammenlægning af de tidligere Esbjerg, Bramming og Ribe Kommuner, var en konstruktion, der omfattede tre væsensforskellige hovedbyer: Esbjerg længst mod nord, en ganske ung by, der i midten af 1800-tallet kun bestod af få huse og gårde med i alt 23 indbyggere, men som siden indvielsen af Esbjerg Havn i 1874 var vokset eksplosivt og nu var en af landets største byer. Væksten var i høj grad drevet af havnen – først af eksport, fiskeri og færgedrift, siden primært af offshoreaktiviteter. Siden havnens anlæggelse havde Esbjerg udviklet sig til at være en af de helt store sydjyske jobmotorer. Ribe længst mod syd, Nordens ældste stadig eksisterende by, landets første købstad, opstået omkring år 700 og udpeget til bispesæde allerede i år 948. En by kendt for sin rige kulturhistorie, for Ribe Domkirke, for anlæggelsen af mange klostre og ikke mindst for de mange historiske huse, der stadig præger bybilledet. Samtidig var Ribe kendt for at være en by, der i middelalderen blev hårdt ramt af katastrofer som pest, stormflod og svenskekrigene.

Faktaboks

Areal
794,5 km²
Højeste punkt
59,4 m.o.h.
Kystlinje
114 km
Region
Syddanmark
Stift
Ribe
Provsti
Ribe Domprovsti, Skads Provsti
Antal sogne
37
Befolkningsudvikling
82.723 personer (1950), 110.444 personer (1980), 115.652 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
146 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,2 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
275.559 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

esbjerg.dk

Både Esbjerg og Ribe Kommuner havde lange kystlinjer og var præget af nærheden til havet; i disse områder havde fiskeri og skibsfart, sandflugt og stormfloder formet både hverdagsliv og erhvervsliv. I kontrast hertil lå den daværende Bramming Kommune trukket ind i landet med en ganske kort kystlinje. Bramming var en solid landbrugskommune, og nok havde hovedbyen af samme navn, placeret midtvejs mellem byerne Esbjerg og Ribe, en historie, der strakte tilbage til middelalderen, men byen begyndte først rigtig at ekspandere, da de tre byer i 1874‑75 blev bundet sammen via den første del af Den Vestjyske Længdebane. Bramming blev stationsby, og med senere anlæggelser af veje og jernbaner udviklede den sig til et trafikknudepunkt og tiltrak sig dermed erhverv og handel.

Hele den nuværende Esbjerg Kommunes kystlinje indgår i Nationalpark Vadehavet, Danmarks største nationalpark, der strækker sig fra Esbjerg og Fanø Kommuner i nord til Tønder Kommune i syd, et dynamisk landskab domineret af tidevandet, der strømmer ind og ud af Vadehavet og skiftevis dækker og blotter de store sandflader, vaderne. Når vaderne ca. to gange i døgnet er blottet, kan Ebbevejen, der forbinder Mandø med fastlandet, befærdes. Afhængigt af vejrlig og højvande kører en traktorbus to gange om dagen mellem ø og fastland, og siden Mandø Skole lukkede i 1996, har det været Mandøbørnenes faste skolevej.

Skønt sandvaderne ved første øjekast kan synes golde, lever her nedgravet et rigt liv af hvirvelløse dyr som strandsnegle, blåmuslinger og stillehavsøsters – og ikke mindst et rigt fugleliv med millioner af trækfugle. Vadehavscentret sydvest for Ribe formidler viden om Vadehavet og tilbyder også guidede ture, bl.a. sælsafari, østerssafari og sort solture, hvor man forår og efterår kan opleve tusindtallige flokke af stære danse på himlen.

Hele kommunens område afvandes af en række vandløb, heriblandt de to større, Kongeå og Ribe Å, der løber gennem sluserne i digerne ud mod Vadehavet. Den ca. 17 km lange Ribe Å, der i sin sidste del løber gennem marskområdet Mandø Hølade, via Kammerslusen og herfra ud i Vadehavet, er forholdsvis rig på laks og ørred. I 1999 blev det via DNA-undersøgelser påvist, at den oprindelige laksebestand i Ribe Å har overlevet i åen, der på sin vej mellem slusen og Ribe slynger sig gennem landbrugslandskaber, moser og enge. Åen er hovedårsagen til, at Ribe blev grundlagt her; den var sejlbar, dens vandkraft kunne udnyttes, og den var rig på fisk. Allerede tidligt i middelalderen fik byen i kraft af sin beliggenhed stor betydning, da nærheden til det frisiske område og Rhinlandet gav kongemagten stor interesse i byen, og tidligt i middelalderen havde byen udviklet sig til et økonomisk og religiøst centrum med stærke internationale forbindelser.

Som konsekvens af Danmarks nederlag i 1864 blev Kongeå en del af den nye landegrænse mod Preussen. Grænsedragningen betød dels, at flere sogne i den sydlige del af den nuværende kommune blev indlemmet i Preussen, og dels at Danmark mistede en vigtig havn i Altona ved Hamborg. I 1868 besluttede Rigsdagen, at der skulle grundlægges en ny dansk havn i det sparsomt beboede område ved Esbjerg – og at der skulle føres jernbane hertil. Dermed var udviklingen af havnebyen Esbjerg skudt i gang.

Kunsten i det offentlige rum trækker i de to byer tydelige tråde tilbage til de væsensforskellige grundlæggelseshistorier. I Ribe er snittet historisk med flere buster og statuer af personligheder, der har haft betydning for byen: Her er afbildninger af bl.a. dronning Dagmar, der ifølge folkevisen lå udi Ribe syg, af oversætter og forfatter Anders Sørensen Vedel, der skrev selvsamme vers om Dagmar, og af Ribebiskopperne Hans Tausen og Hans Adolph Brorson. I Esbjerg og omegn antager kunsten ofte en mere monumental karakter, overvældende stor som havmølledele og offshoreindustriens specialfartøjer. Det ses bl.a. i Svend Wiig Hansens ikoniske Mennesket ved havet, en skulpturgruppe af fire 9 m høje mænd, der skuer ud over havet, og i umiddelbar nærhed heraf Fiskernes Mindelund, placeret ved Hjertingvej, der fører til det tidligere fiskerleje Hjerting. I en stor granitrotunde er indgraveret navne på over 613 omkomne, der siden år 1900 har mistet livet på havet, og i rotunden står bronzeskulpturer af den skibbrudne, hans redningsmand og de efterladte: mor, hustru og barn.

I begge byer er der større kunstmuseer, Ribe Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum, og i Esbjerg findes bl.a. Musikhuset Esbjerg, hvor der både afholdes koncerter og teaterforestillinger, samt spillestedet TOBAKKEN.

Esbjerg Kommunes våben

Esbjerg Kommunes våben

.

Købstaden Esbjerg s våben blev fastsat ved kgl. resolution af 5. februar 1903. Linden er hentet i Skads Herreds segl, som kendes fra 1556. Ankrene henviser til søfart og fiskeri. Våbenet videreføres af den nuværende Esbjerg Kommune. Det blev godkendt af Rigsarkivet d. 16. november 2006. Det blev oprindelig udformet af Anders Thiset; det nuværende er tegnet af Poul Larsen. Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en sølv lind forneden ledsaget af et sinister skråtstillet sølv anker og et dexter skråtstillet sølv anker begge hvilende mod træets stamme.

Natur og landskab

Som kunne de køre på vandet, triller Mandøbusserne lige så stille ud ad Ebbevejen mellem Mandø og fastlandet. Mandøbusserne er passagervogne, som trækkes af traktorer, og modsat privatbiler kan de køre på Ebbevejen, som ligger lavt og blot er markeret med koste på vadefladen. Afhængigt af vejrlig og højvande fragter de i sommerhalvåret turister til og fra Mandø to gange i døgnet.

.

Får græsser på marsken ved Sneum Sluse, hvor højvandet for en stund har skjult de vidtstrakte vadeflader, som ellers kendetegner det tidevandsdominerede område. Selv om husdyrproduktionen i Esbjerg Kommune domineres af kvæg, er det fårene, der præger landskabet på Vadehavsdigerne og den foranliggende marsk. Fårene bidrager til at vedligeholde arealerne, mens kødet, der får en særlig smag pga. den høje saltkoncentration i græsset, markedsføres som en regional delikatesse.

.

Esbjerg Kommune er en del af det bakkeølandskab, der karakteriserer de dele af Jylland, som ligger vest for Hovedstilstandslinjen. Bakkeøerne udgør resterne af det landskab, som blev skabt under næstsidste istid og i dag stikker op som øer, omgivet af sidste istids vidtstrakte smeltevandssletter. Smeltevandet fulgte allerede eksisterende lavninger, som det formede til de brede dale, der i dag udgør bl.a. Varde Ådal, Kongeådalen og Ribe Ådal.

De mange vandløb, som gennemskærer kommunen, har udløb i Vadehavet, og med undtagelse af Varde Å er alle de større vandløbs udløb reguleret af sluser. Mange af åerne kantes af store engarealer, som tidligere bl.a. blev udnyttet til kvægopdræt. I dag er mange af engene fredet af hensyn til dyre- og plantelivet. I hvert fald Ribe Å huser stadig en oprindelig laksestamme, og både hav- og flodlampret yngler på strækningen ved Ribe. Skovarealet er forholdsvis beskedent og består overvejende af plantager, der er anlagt på hederne, som tidligere dækkede store dele af kommunens indre. Blandt de største skove er Marbæk og Guldager Plantager, som ligger nord for Esbjerg og begge blev anlagt fra begyndelsen af 1900-tallet. Esbjerg Kommune rummer dog også flere gamle, oprindelige egekrat.

Mod vest, især på strækningen syd for Esbjerg, er det Vadehavet og marsken, som dominerer. Knap to gange i døgnet bevæger tidevandet sig ind og ud af Vadehavet gennem de fire tidevandsdyb: Grådyb, Knudedyb, Juvre Dyb og Listerdyb, så der opstår en forskel på høj- og lavvandet på ca. 1,5 m. Vadehavet beskyttes mod Vesterhavets bølger af både halvøen Skallingen og øerne Fanø, Mandø og Rømø. Af dem er det dog kun Mandø, som hører til Esbjerg Kommune.

For at beskytte de kystnære marskegne mod oversvømmelse ved stormflod er der opført diger langs det meste af kysten. Uden for digerne dannes der stadig ny marsk, stedvis hjulpet på vej af slikgårde, som skal opfange de fine sedimenter, der aflejres af havet ved højvande. Ellers kendetegnes det flade landskab især af de store tidevandsflader, som tørlægges ved lavvande og strækker sig mange kilometer ud fra kysten.

Vadehavet er levested for utallige orme, muslinger, snegle og krebsdyr, som bl.a. ernærer sig af alger og bakterier på sandbunden. De tjener selv som føde for de mange millioner vade- og svømmefugle, som hvert forår og efterår lægger vejen forbi det store tidevandsområde. Da Vadehavet er et vildtreservat, er det kun tilladt at dyrke vandsport som sejlads og surfing i Grådyb. Man kan dog stadig ro i kajak i det meste af området, ligesom Vadehavscentret m.fl. tilbyder østerssafari og vadevandringer om sommeren. Trænger man til en dukkert, er der flere populære badestrande ved og nord for Esbjerg.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Esbjerg Kommune.

.

Tidslinje over oldtiden i Esbjerg Kommune

.

Esbjerg Kommunes historie er usædvanlig, eftersom kommunen rummer Nordens ældste by, Ribe, og tillige den yngste store by, Esbjerg. I Esbjerg Kommune er der kun fundet spredte spor efter ældre stenalders jægere. Til gengæld er der mange synlige spor af de tidlige agerdyrkeres grave. Ligeledes kendes der en del gravhøje, hvori medlemmer af bronzealderens aristokrati blev gravlagt. Periodens hustomter er også fundet flere steder, både små huse og ved Møgelhøj et næsten 50 m langt og 9 m bredt hus.

Der findes et meget stort antal fortidsminder fra jernalderen i kommunen, både grave, hustomter og dyrkningsspor m.m. Omkring Kristi fødsel begyndte gårdene at flytte sammen og etablere de landsbyer og dyrkningsfællesskaber, som eksisterede frem til 1700‑1800-tallet. Omkring år 700 opstod Ribe som permanent handelsplads og by, og der er gjort mange rige fund fra vikingetiden både i og omkring Ribe samt andre steder i kommunen.

Tidligt i middelalderen fik Ribe stor regional og tillige international betydning, med sin beliggenhed med gode forbindelser til både det frisiske område og Rhinlandet. Den danske kongemagt havde vigtige interesser i Ribe og anlagde omkring 1268 borgen Riberhus. Byen, der blev bispesæde allerede i 948, fik domkirke i begyndelsen af 1100-tallet og havde derudover fem andre sognekirker og fem klostre i middelalderen. Rundtom i de øvrige landsbyer blev der i løbet af 1100- og 1200-tallet bygget et stort antal stenkirker.

Områdets vækst blev undertiden truet, dels af den sorte død 1349‑50 og senere epidemier, dels af stormfloder; Ribe blev bl.a. ramt af en voldsom stormflod i 1634, hvorunder mere end 10.000 mennesker i Vadehavsområdet mistede livet, hvilket satte byen tilbage. I 1600-tallet hærgedes området desuden af svenskekrigene og pestudbrud. Havneforholdene i Ribe forværredes, og handelen med okser, som havde været en hovedindtægtskilde i middelalderen, begyndte at gå tilbage. Både Ribe og det omgivende område blev et center for lærredsfremstilling fra omkring år 1700, hvilket fra omkring 1850 blev en egentlig industri.

Efter nederlaget i krigen i 1864 blev flere af de sydlige sogne i den nuværende kommune indlemmet i Preussen, hvorved Ribe mistede noget af sit opland. I den nordlige del af kommunen fik Esbjerg Havn fra indvielsen i 1874 betydning som eksporthavn for især landbrugsprodukter, som blev ført dertil ad den nyanlagte jernbane. I 1899 blev Esbjerg købstad. Med jernbaneanlæggelserne i området blev Bramming i årene omkring år 1900 et vigtigt knudepunkt, mens flere byer udviklede sig til stationsbyer.

Ved Genforeningen i 1920 blev de sydlige sogne igen en del af Danmark. Esbjergs kraftige vækst fortsatte i første halvdel af 1900-tallet, og pga. havnens strategiske betydning var der under Besættelsen mange tyske soldater til stede i området. I anden halvdel af 1900-tallet gik det tilbage for både landbrug og fiskeri i kommunen. I stedet for fiskeri, forarbejdning og eksport kom der i Esbjerg fokus på containertransport og den voksende offshoreindustri, mens der i området omkring Ribe i stigende grad blev satset på turisme.

Læs videre om

Byerne

Det centrale Ribe set fra nord mod sydøst. Ribe Å løber gennem byen, hvor den passerer Mellemdammen, der sammen med de tilstødende gader udgør Ribes handels- og servicecentrum. Byens profil markeres af den store Ribe Domkirke på Torvet.

.

I Esbjerg Kommunes tre største byer, Esbjerg, Ribe og Bramming, bor ca. 76 % af kommunens befolkning. Kommunens største by og administrationscenter er Esbjerg med ca. 62 % af kommunens befolkning. Ribe voksede op, hvor en nord-syd-gående landevej krydsede den øst-vest-gående Ribe Å, mens den danske Rigsdags beslutning om at anlægge en eksporthavn ved Jyllands vestkyst i 1868 blev fundamentet for Esbjerg og Brammings opståen i det næsten folketomme område. En jernbane var nødvendig for at få godset til og fra havnen, og bygningen af såvel stationer som havn trak arbejdere og håndværkere til Vestjylland.

Jernbanelinjerne mod nord, syd og øst er en vigtig del af områdets infrastruktur. På den øst-vest-gående strækning fra Kolding til Esbjerg er der stationer i Gørding, Bramming og Tjæreborg. Fra Bramming mod Tønder og Tyskland har byerne Sejstrup, Gredstedbro, Ribe Nørremark, Ribe og Hviding stationer eller trinbræt, og fra Esbjerg mod Varde er der stationer i Spangsbjerg, Gjesing og Guldager.

Den øst-vestgående Esbjergmotorvejen er ført uden om Esbjerg og frem til havnen. Hovedvejen, der forbinder Ribe med Varde, og hovedvejen fra Aabenraa møder begge Esbjergmotorvejen sydøst for Esbjerg. Kommunen er velforsynet med cykelruter og har bl.a. etableret en supercykelsti mellem Esbjerg og den sydvestlige del af Tarp. De større byer i kommunen har busforbindelse til Esbjerg, men kommunen er domineret af parcelhuskvarterer, hvis spredte bebyggelse betyder, at der kan være langt til den kollektive trafik. For at binde kommunen bedre sammen er en station ved Skolebakken i den østlige del af Esbjerg under opførelse som led i etablering og udbygning af Esbjerg Nærbane. Den skal forbedre togforbindelserne mellem Varde, Esbjerg og Ribe og lette adgangen til Esbjergs uddannelsesinstitutioner som professionshøjskolen UC SYD, Esbjerg Gymnasium og Syddansk Universitet Esbjerg, der er under udflytning hertil.

Esbjerg Nord er aflastningscenter for Esbjerg. Det store udbud af specialbutikker og de gode trafikale forhold og busforbindelser samt nærheden til station, hovedvej 12 og Esbjergmotorvejen gør, at centeret har et stort opland i Syd-, Vest- og Midtjylland. De mindre byområder Sædding, Østerbyen, Strandby, Hjerting og Tjæreborg har en god forsyning af dagligvarer, privat og offentlig service samt kulturtilbud. Disse byer har også udlagt områder til erhverv.

Læs videre om

Kultur

Mennesket ved havet af Svend Wiig Hansen.

.

Treenighedskirken blev indviet i 1961.

.

Esbjerg Kommunes kulturarv er præget af Esbjerg og Ribes vidt forskellige historie. Ribe var allerede i middelalderen, i kraft af sin position som bispesæde, et center for kultur og kunst. Fra 1960’erne fik Esbjerg stigende betydning som kulturelt og sportsligt midtpunkt i kommunen. Esbjerg Kunstpavillon, i dag Esbjerg Kunstmuseum, som er højt profileret inden for samtidskunsten, blev indviet i 1962. Museet blev således den første kunstudstillingsbygning bygget til formålet uden for København. Også kunst i det offentlige rum er Esbjerg rig på med værker som Svend Wiig Hansens ni meter høje skulpturgruppe Mennesket ved havet og Eva Koch og Steen Høyers Lyshøjen uden for byen. Flere af kommunens kulturhistoriske museer er samlet under museumsorganisationen Sydvestjyske Museer, herunder bl.a. Museet Ribes Vikinger, Esbjerg Museum og Bramming Egnsmuseum. I Vester Vedsted finder man Vadehavscentret, som formidler Vadehavets natur- og kulturhistorie.

Medlemstallet af folkekirken ligger over landsgennemsnittet. Indre Mission har traditionelt stået stærkt blandt såvel landbefolkningen som Esbjergs fiskere. Kommunen rummer hele 39 kirker, hvoraf de ældste fordeler sig jævnt over hele kommunen, mens de nyeste hovedsagelig er at finde i Esbjerg, hvilket afspejler byens kraftige vækst i tiden efter 1880. Dertil kommer et stort antal ødekirker i Ribe samt naturligvis Ribe Domkirke med det karakteristiske Borgertårn.

Idræt spiller en stor rolle i Esbjerg Kommune, ikke mindst fodbold, ishockey, håndbold og svømning. Musikhuset Esbjerg, tegnet af Jørn og Jan Utzon, rummer både en koncertsal og en teaterfløj, hvor der opføres turnéforestillinger og egne produktioner ved bl.a. Den Ny Opera. Der er desuden et omfattende amatørteaterliv i både Esbjerg og Ribe. I Esbjerg findes en afdeling af Syddansk Musikkonservatorium, som sammen med Esbjerg Kulturskole er med til at profilere byen.

Salmedigteren Hans Adolph Brorson var biskop i Ribe og lod sig bl.a. inspirere af marsklandskabet. Af senere forfattere, der havde tilknytning til kommunen, kan nævnes Per Højholt, Benny Andersen, Henrik Noer, Viggo Madsen, Jens Henrik Jensen og Line Wenzel. Hvad angår det skrevne ord, kan også nævnes, at Ugeavisen Esbjerg flere gange har markeret sig nationalt med sine dybdeborende artikelserier, mens JydskeVestkysten har en udgave med det lokale stof i kommunen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Befolkning og areal i Esbjerg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Med sine lidt over 114.000 indbyggere blev Esbjerg Kommune den tredjestørste i Jylland, da Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 medførte sammenlægninger landet over. For den tidligere Esbjerg Kommune var det naturligt at søge en fusion med nabokommunen Bramming. Også Ribe Kommune endte nødtvungent med at gå med i fusionen. I kombination med den samtidige politi- og domstolsreform mistede Ribe ikke blot amtsgård (for det nu nedlagte Ribe Amt) og rådhus, men også at være hovedby i en retskreds og en politikreds.

Den nye Esbjerg Kommune er centrum for et erhvervsliv, der tiltrækker arbejdskraft også fra omegnskommunerne. Et af de centrale aktiver er Esbjerg Havn, der siden 1960’erne har været centrum for en stor del af offshoreaktiviteterne i Nordsøen. Siden årtusindskiftet er den yderligere blevet den centrale base- og udskibningshavn for vindmøllebranchen.

Politisk har Esbjerg været kendt som en rød by, men siden 1993 har Venstre beklædt borgmesterposten. Efter et tæt valg i 2017 lykkedes det senest Venstres Jesper Frost Rasmussen at samle et flertal i byrådet.

Læs videre om

Fra det naturskønne område ved Sneum Digesø syd for Esbjerg ses byens havn med Esbjergværkets skorsten og de mange kraner. Havnen er hjemsted for ca. 200 virksomheder med tilhørende arbejdspladser, der tiltrækker arbejdskraft fra andre kommuner.

.

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner