Esbjerg Havn

Havnen ved Esbjerg blev taget i brug i 1874. Fra begyndelsen var rederiet Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS) en dominerende aktør, og hovedaktiviteten var eksport af levende kreaturer til England. Den første faste rute mellem Esbjerg og England påbegyndte besejlingen i 1875, i 1880 flyttedes ankomsthavnen til Harwich. Med andelsbevægelsens gennembrud i dansk landbrug i 1880’erne blev Esbjerg desuden den vigtigste eksporthavn for forarbejdede produkter som bacon og smør samt æg til det britiske marked. Den øgede trafik på havnen satte initiativer i gang med øget import. Skibsreder Ditlev Lauritzen etablerede sig i byen med handel og rederi og forsynede det danske marked med varer som kul, koks, kunstgødning og byggematerialer.

Esbjerg Havn var ikke tiltænkt rollen som fiskerihavn, men fiskeriet kom hurtigt til at spille en stor rolle både for havnen og for byens udvikling. Fiskere fra mange egne af landet, navnlig den jyske vestkyst, søgte til Esbjerg Havn, og med snurrevodsfiskeriet efter rødspætter indtog kutterne den sydlige Nordsøen. I kraft af sin beliggenhed tæt ved Nordsøens fiskebanker og med sin jernbaneforbindelse til Tyskland blev Esbjerg et centrum for det indbringende danske Nordsøfiskeri. Træskibsværfter og motorfabrikker skød op på og omkring havnen, og antallet af kuttere voksede hastigt.

Fiskeriets og landbrugseksportens vækst førte til et øget behov for havnekapacitet. Havneudvidelser fandt sted løbende allerede fra 1870’erne, og i 1922 afsluttedes en omfattende udvidelse af både fiskeri- og trafikhavn. Samtidig åbnede Danmarks første fiskeauktion på den nye havn i Esbjerg, og i 1924 indviedes auktionshallen. Kuttere fra andre danske fiskerihavne benyttede i stort omfang Esbjerg som landingshavn, og fisken eksporteredes med jernbane og lastbil til Tyskland.

Esbjergkuttere landede store mængder af fisk i Grimsby og Hull i England, og fiskernes indtjening førte til øget vækst i den hjemlige fiskerflåde og i mængden af fiskerirelaterede virksomheder i Esbjerg. Væksten i landbrugseksporten og i importen af gods fortsatte indtil 1930’erne, hvor verdenskrisen afspejlede sig i faldende omsætning på havnen. På dette tidspunkt havde havnens vokseværk imidlertid gjort nybyggerbyen Esbjerg til Danmarks femtestørste by med over 30.000 indbyggere.

De to verdenskrige betød en midlertidig nedgang i godstrafikken, men til gengæld øget indtjening i fiskeriet pga. den store tyske efterspørgsel på fisk. Navnlig efter 2. Verdenskrig stod Esbjergs kutterflåde med en markant forøget kapacitet, og nye erhvervsområder inden for fiskeriet blev opsøgt. Med trawlfiskeri efter industrifisk til fiskemel og -olie opbyggedes en stor fiskemelsindustri, og Esbjerg fiskerihavn deltes i to afsnit, en konsumfiskerihavn ved auktionshallen og en industrifiskerihavn ved fiskemelsfabrikkerne. I løbet af 1960’erne flyttede Statens Bedding og en række af de tilknyttede træskibsbyggerier fra den gamle fiskerihavn ved Dokhavnen ud til den nye industrifiskerihavn. Omkring 1970 kulminerede antallet af kuttere, da ca. 600 fartøjer fiskede fra Esbjerg.

I 1960’erne begyndte Esbjerg en omlægning af godstransporten til containere, hvilket i endnu højere grad gjorde havnen til knudepunkt for den danske landbrugseksport til England. Godstrafikken fik i stigende grad selskab af passagertrafik på Englandsbådene, som blev indrettet som en art flydende hoteller med restauranter, bar, natklub og toldfrie supermarkeder. Passagertallet til England kulminerede omkring 1980 med næsten 500.000 passagerer årligt. I 1990’erne faldt passagertallet som følge af bl.a. billige flyrejser samt bortfaldet af det toldfri salg ombord. I 2014 indstilledes passagersejladsen mellem Esbjerg og England. Fra midten af 1980’erne fik fiskeriet efterhånden faldende betydning for havnens samlede aktiviteter, og i 1990’erne og 00’erne forsvandt næsten hele fiskerflåden og fiskeindustrien. Årsagerne var en kombination af faldende fiskebestande, øget regulering og vanskelig rekruttering af unge mennesker til fiskeriet. I 2002 lukkede Esbjerg Fiskeauktion, og i 2007 ophørte fiskemelsindustrien med at modtage industrifisk over kajen i Esbjerg. Den var nu en by med mange andre erhvervsmuligheder end fiskeri, og på havnen orienterede man sig i højere grad mod andre brancher, herunder ikke mindst offshoreindustrien.

De seneste årtier har offshoreaktiviteter fået en dominerende rolle for Esbjerg Havn, mens fiskeri og passagertrafik gradvis er lukket. Havnen har med et samlet areal på 4.500.000 m² status som Danmarks fysisk største. Fraregnet færgetrafikken til Fanø blev den i 2018 anløbet af knap 6.000 skibe, og den årlige godsomsætning over havnens i alt 14 km kajer lå på ca. 4,4 mio. tons. Havnen rummer mere end 200 virksomheder og er arbejdsplads for omkring 10.000 mennesker.

En stor del af de fartøjer, der kan ses på havnen, ligner ikke almindelige skibe. Det er specialfartøjer, der benyttes i forbindelse med produktion af energi på Nordsøen. Denne sektor kom til i 1960’erne og omfattede i første omgang efterforskning og indvinding af olie og gas fra Nordsøens undergrund.

I årene omkring år 2000 blev udnyttelse af vindenergi på havet gennem etablering af havmølleparker også en del af offshoresektoren, der hermed blev delt i to afsnit: den sorte offshore med fokus på olie og gas og den grønne offshore baseret på vind. Esbjerg Havn blev omdrejningspunkt for Danmarks offshoreaktiviteter på Nordsøen. 2017‑18 udskibedes hvert år vindmøller svarende til en kapacitet på over 1.200 MW (på det tidspunkt var de største havvindmøller på 10 MW). Esbjerg er blevet en af verdens førende havne inden for havvind.

Et halvt århundrede tidligere, i årene omkring havnens 100-års jubilæum i 1968, var det fiskeri og Englandsbåde, som dominerede havneaktiviteterne. Passagerfarten blev imidlertid lukket i 2014, hvor også Esbjergs fiskerflåde med kun en halv snes tilbageværende fartøjer stort set var afviklet.

I betragtning af havnens betydning som økonomisk dynamo for Esbjerg by og kommune kunne udviklingen i fiskeriet og passagertrafikken have været fatal, men der opstod livskraftige alternativer, som i det halve århundrede fra 1968 til 2018 medførte noget nær en fordobling af havnens areal, firdoblede havnens godsomsætning, genererede tusindvis af jobs og skabte økonomi i regionen.

Med etableringen af motorvejs- og broforbindelser til det øvrige Danmark i årene omkring år 2000 fik havnen adgang til et større opland og bedre mulighed for at udnytte sin strategiske position som Danmarks store havn mod vest. I takt hermed har havnen specialiseret sig i transport, hvor godsets placering i flytbare enheder som containere eller trailere muliggør overførsel fra skib til bane eller bil, uden at godset i sig selv skal håndteres. Samtidig er der blevet opbygget et søværts netværk; seks forskellige linjer besejler på ugebasis 25 havne i Nord- og Vesteuropa samt Middelhavsområdet. I 2018 var kajerne bl.a. scene for landets største import af nye biler.

Et vigtigt skridt på denne vej var havnens overgang fra statseje til kommunal selvstyrehavn i år 2000. Det øgede havneledelsens operative frihed, og i perioden 2003‑14 investerede havnen omkring en milliard kroner i arealudvidelser og nye faciliteter til fremme af aktiviteter og vækst. Udvidelserne har bedret mulighederne for den intermodale transport, men kan også udnyttes i forbindelse med offshoresektorens voksende pladsbehov.

I 1966 var Esbjerg blevet valgt som basehavn for de danske offshoreaktiviteter i Nordsøen. I Danmark er der kun fundet olie og gas i Nordsøen, og Esbjerg Havn var på grund af geografi og infrastruktur den oplagte basishavn for den nye sektor.

Geologisk er den vigtigste forudsætning for oliefelterne i Nordsøen en kildebjergart, der typisk er den sorte skifer fra Sen Jura, som med et højt indhold af organisk materiale har dannet udgangspunkt for dannelse af kulbrinter i undergrunden. I Nordsøen er olien dannet i 2-5 km’s dybde under havbunden og begyndte derefter at vandre opad. Indvinding af olie og gas kræver også en reservoirbjergart, der er så porøs, at olien kan trænge ind i den. I de fleste kulbrintefelter i Nordsøen består denne bjergart af kridt fra Sen Kridt og Danien. Over reservoirbjergarten skal der være en seglbjergart, der er så uigennemtrængelig, at den kan bremse kulbrinternes vandring, så der derved dannes en kulbrintelomme. I Nordsøen udgøres seglet af ler fra Palæogen.

I 1972 begyndte produktion af olie fra Danfeltet, men alligevel var det først med opbygningen af felterne Gorm, Skjold og Tyra i begyndelsen af 1980’erne, at offshoresektoren for alvor blev synlig i Esbjerg. Nye danske og udenlandske virksomheder kom til, byens arbejdsmarked fik et internationalt præg, og antallet af arbejdspladser steg. På havnen blev opfyldte arealer øst for den oprindelige havn taget i anvendelse til coating og oplæg af titusindvis af rør til olie og gasrørledningerne i Nordsøen, og specialfartøjer til forsyning og overvågning af felter, lægning af rørledninger og boring af brønde fyldte stadig mere i havnebilledet. Op gennem 1990’erne og frem til 2010’erne voksede betydningen af olie- og gasaktiviteterne, i takt med at de første fire felter voksede til 21 i 2020.

Det afgørende ryk i offshoresektorens behov for plads opstod i forbindelse med opførelsen af havmølleparkerne på Horns Rev. De stadig større mølledele krævede store arealer til oplæg inden afskibning, men fordrede også udretninger og justeringer af tilkørselsvejene fra havmøllernes produktionssteder og frem til havnen. Operationen lykkedes, og i 2010’erne positionerede Esbjerg sig som verdens største havn for vindenergi med udskibning af havmøller til hele Nordsøområdet.

Nye virksomheder fra vindindustrien og nye specialfartøjer til transport og opsætning af havmøller rykkede ind på havnen, som foruden eksport af vindmøller efterhånden også magtede håndtering af opgaver som base- og udskibningshavn for flere havmølleparker ad gangen. I takt med denne udvikling har stadig flere virksomheder specialiseret sig i leverancer til både den sorte og den grønne offshore.

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Esbjerg Kommune

Læs videre om

• Blue Water Shipping A/S
• VIKING Life-Saving Equipment A/S
• A/S Vestfrost
• Babcock & Wilcox Vølund A/S

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked