Holstebro Kunstmuseum.
.

Det centrale Holstebro, 2018. Kortudsnittet viser Holstebros ældste bydel, hvor bl.a. Sønderbrogade udgør en del af den indre ringgade, der sammen med adskillige p-pladser, fx ved Enghaven, betjener citytrafikken. Nørregade er hovedaksen i dette område, hvis middelalderpræg efter en række brande i 1600- og 1700-tallet og saneringer i 1900-tallet stort set er forsvundet. Det rummer de fleste centerfunktioner, og her udbydes også daglig- og udvalgsvarer, bl.a. i Nørreport Centret. Lige øst herfor, mellem Lystanlægget og stationen, ligger Regionshospitalet Holstebro, hvis lukning er planlagt til 2020. Storå passerer syd for bykernen og indgår i et attraktivt fodgængermiljø med flere kulturinstitutioner omkring Brotorvet. Ved Herningvej i syd er den før så blomstrende tobaksindustri endnu repræsenteret.

.

Holstebro har en befolkning på 36.199 og et areal på 2.290 ha. Byen ligger 33 km nordvest for Herning ved Storå. Hedesletten indsnævres her til en ca. 4 km bred korridor mellem morænelandet i nord, der var isdækket under den seneste istid, og Skovbjerg Bakkeø mod syd, som består af moræne fra næstsidste istid. Den flade slette ligger i ca. 20 m’s højde, og i denne har åen skåret sig ca. 10 m ned. En dæmning øst for byen stemmer vandet op til Vandkraftsøen. Faldhøjden har tidligere været udnyttet til elproduktion.

Holstebros bycenter ligger nord for Storå, som sammen med et bælte af plantager langs Ringvejen i syd har talt for en nordvendt udvikling af byen. Byvæksten mod Måbjerg mod nord, i dag en bydel i Holstebro, samt ønsker om på længere sigt at holde mulighederne åbne for en sammenvoksning med Struers sydvendte byudvikling fik Holstebro Kommune til allerede fra begyndelsen af 1960’erne at prioritere den nordvendte udvikling. 5 km fra centrum ligger således den yderste bydel i nordlig retning ved Alstrupvej, og i samme afstand mod øst er Mejrup Kirkeby nu en del af Holstebro. Det gælder også Mejdal og Halgårde mod sydøst. Som de fleste andre steder domineres byarealet af parcelhuskvarterer. Men Holstebro har også en stor bestand af etageejendomme, opført i årtierne efter 2. Verdenskrig. De er sammen med en række af uddannelsesinstitutionerne placeret nordvest for bykernen. Det tæt-lave boligbyggeri i byens yderkanter, ofte anlagt i klynger, er opført fra omkring årtusindskiftet og et par tiår frem.

Kommunen har tidligt ført en målrettet politik for bymidten med anlæg af gågader og parkeringspladser og udflytning af virksomheder for at skabe grundlag for ekspansion af centerfunktioner.

Holstebro Kommunes gældende kommuneplan fokuserer på, at Holstebro og ikke mindst bykernen skal være en levende del af byen og trafikalt tilgængelig. Slagterigrunden vest for stationen – efter slagteriet, der lukkede i 2013 – skal rumme boliger samt erhvervsmæssige og kulturelle aktiviteter. En anden større udbygning kan ske, når Regionshospitalet Holstebro som planlagt lukker i 2020, og dets store og ligeledes centralt beliggende grund frigøres. Disse muligheder ligger fint i tråd med kommunens princip om byfortætning »indefra og ud«, hvorimod de mange spredte boligbebyggelser, fx mellem Ringvejen og Mejrup Kirkeby østpå, nok udmærker sig ved rolige og grønne omgivelser, men også ved et stort arealforbrug og svære vilkår for kollektiv trafikbetjening.

Erhvervskvartererne ligger overvejende langs Ringvejen og udfaldsvejene. Det største, som bl.a. rummer Faerch (tidligere Færch Plast), ligger i den nordøstlige del af byen ved jernbanen til Struer. I vestbyen, ved banen til Vemb, ligger støberiet Vald. Birn A/S, og syd for Ringvejen optager Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ca. 10 km2.

Som betydelig handels- og industriby har Holstebro vejforbindelse til alle større nabobyer, herunder Skive, Viborg, Herning, Ringkøbing og Struer. Ringvejen, som dog ikke er ført helt rundt om byen, knytter disse forbindelser sammen og suppleres siden 2018 af Holstebromotorvejen fra Herning.

Musikteatret Holstebro.

.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Holstebro er fra *1274, hvor formen Holstatbro optræder. I senere kilder findes former som Holzstathbroo (*ca. 1325), Hostatbro (1345) og Holstebroff (*1418). Navnets forled er enten et oprindelig sammensat substantiv, gammeldansk *holstath, som betyder »sted med dybe huller«, eller et stednavn, Holsted, sammensat af det gammeldanske substantiv hol, som betyder »hul«, eller måske holt, som betyder »lille skov«, og substantivet sted. Efterleddet er substantivet bro, og navnet sigter således til en bro ved et sted, hvor der er dybe huller i åen, eller ved et sted, der kaldes Holsted.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer