Holstebro Rådhus er opført i årene 1982-86 og tegnet af Hans Dall og Torben Lindhardtsen. Rådhuset er på knap 11.000 m2 fordelt på fire etager og rummer foruden byrådssalen på billedet flere forvaltninger og afdelinger.

.

Den tidligere retsbygning i Holstebro, tegnet af 3XN, blev indviet i 1992. Arkitekturen understøttes af Jeppe Aagaard Andersens landskabsplan med kantede græsplæner og to cirkulære beplantninger. Retten som hævet over individet udtrykkes i taget, som svæver over bygningen, og i de tre søjler ved indgangen, der udtrykker den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

.

På grund af de mange bybrande i 1700-tallet (1720, 1733, 1734, 1787 og 1794) er der kun få gamle huse tilbage. Ældst er det fredede Bomhus (1794), der nu kun er på tre fag og er den sidste repræsentant for den traditionelle vestjyske byggeskik med hårdtbrændte mursten, hvidtede fuger og gesimser og med halvvalmede gavle. Østligst i Østergade ligger resterne af den ligeledes fredede Nyboes Gård, der med sine pudsede facader er den eneste tilbageblevne del af handelsbyen Holstebros købmandsgårde.

I 1960’erne og 1970’erne gennemgik Holstebro en ganske omfattende transformation: En ny byplanlægning fastlagde, at bykernen skulle omkranses af en indre »cirkulationsgade« med tilslutning fra alle landevejene fra Ringkøbing, Lemvig, Struer, Skive og Herning. Projektet medførte mange nedrivninger, men åbnede for en stor, central p-plads i Enghaven. Projektet gennemførtes 1964‑76 og var en forudsætning for, at store dele af det gamle gadenet i bymidten kunne omdannes til attraktive gågader. Nørregade blev den helt dominerende handelsgade. Her ligger det fredede tidligere råd- og arresthus af N.S. Nebelong fra 1846. I dag fungerer det som arresthus. I årene omkring 1900 var der stor byggeaktivitet i Holstebro med bl.a. Karolinehuset og Rømerhus med det karakteristiske lille hjørnetårn fra 1904 på Store Torv og Heinrich Wencks fredede banegård nord for bykernen fra samme år. Historicismen præger byggeriet fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1935. Den førende arkitekt i Holstebro var Thorkild H. Andersen, der boede i byen fra 1905 til sin død i 1939. Han tegnede bl.a. store dele af Danmarksgades Skole, hjørneejendommen Nørregade-Nygade, ombygningen af Hotel Schaumburg midt i Nørregade, som han gav det nuværende udseende, og Poul Andersens gård i Sønderlandsgade. Villaer og hele husrækker fra hans hånd ses i Nygade og på Poul Andersens Vej. Teknisk Skole i Danmarksgade med det imponerende murerarbejde skyldes ligeledes Thorkild H. Andersens ombygning af huset. Hans bygninger er for de flestes vedkommende opført i røde sten, behersket dekoreret med murstensdetaljer og ofte med et »bryn« over vinduerne.

Syd for Storå opførte tobaksfabrikant Søren Færch en villa. Den blev tegnet af Andreas Clemmensen med Hack Kampmanns Marselisborg fra 1902 som inspiration i den såkaldte palæstil. Villaen stod færdig i 1905. Thorkild H. Andersen opførte på Struervej 91 i 1911 en lignende villa. Færchvillaen blev i 1967 købt af kommunen, der efterfølgende ved Hanne Kjærholm har tilbygget et kunstmuseum og et kulturhistorisk museum, begge udvidet, senest i 2011.

Sygehuset i Holstebro er bygget i mange etaper.

I Lystanlægget ligger den ottekantede »Anlægspavillonen« fra 1895.

Holstebro-Hallen blev indviet i 1966 og er tegnet af K. Hansen Møller. Hallen er ombygget 1990‑91 af tegnestuen 3XN og blev omdøbt til Musikteatret Holstebro. Musikteatret blev totalrenoveret 2004‑06 af Kjær & Richter.

På Sydbanevej ligger den tidligere endestation for Ørnhøjbanen mellem Ringkøbing, Ørnhøj og Holstebro, tegnet af Ulrik Plesner.

Miljøet omkring Nørrelandskirken og sognegården fra årene 1966‑70 og det tidligere Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet er værd at fremhæve. Bygningerne er tegnet af Inger og Johannes Exner og giver associationer til tidligere tiders klosterbygninger.

På Skivevej 2 tegnede 3XN 1991‑92 en ny retsbygning, der dels betød et gennembrud for tegnestuen, dels var et nybrud i domhusarkitekturen. Bygningen har nu skiftet anvendelse, og en ny retsbygning er opført på Stationsvej.

Centralt i byen ligger rådhus- og bibliotekskomplekset fra årene 1981‑86, tegnet af Dall & Lindhardtsen A/S. 3XN har tegnet en hotel- og kontorbygning hen over Storå sammenbygget med Holstebro-Hallen, som de i flere omgange har transformeret. Vest herfor er der i 2018 indviet en campusbygning for Dansk Talentakademi

Holstebros parker og anlæg

Omkring den tidligere retsbygning har landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen i 1991 skabt et geometrisk defineret landskab. Bygningen ses liggende på en græsflade, hvor jernkanter i rette og cirkulære former danner afgrænsning mod flisebelægninger og grus. Haveplanens overordnede geometri af kvadrater, cirkelslag og diagonaler udgår fra indgangspartiets midtersøjle, og gangstier, kørevej og jernkanter aftegner præcis denne geometri. Kørende kommer til bygningens hovedindgang ad en halvcirkulær grusvej, og gående via en lineær flisesti. To cirkulære grupper af ask, hvis kroner danner en sammenhængende storkrone, står som modvægt til eksisterende høje træer. Mod syd afgrænses haverummet af et forhøjet og irregulært, men præcist afgrænset bed med et levende hegn af syren og tjørn. En stor kampestensplint i græsset skal signalere rettens tyngde og alvor.

Ved Uddannelsescenter Holstebro (Transport og Logistik) ligger skulpturprojektet Det universelle sekund.

I samarbejde med OKRA fra Holland har Schul Landskabsarkitekter i 2009 skabt nye byrum i Holstebro bymidte omkring Storå og Musikteatret. Med Storå som ledelinje og pejlemærke danner det ca. 2,3 ha store område bindeled mellem den sydlige og den nordlige del af det centrale Holstebro. Teaterpladsen knytter an til Den Røde Plads, der er belagt med ca. 80.000 røde klinker og tegnet af Sven-Ingvar Andersson i 1990’erne. Ålandskabet er omdannet fra at være »bagside« til små pladser, terrasserede trappeforløb med ramper, stier og støttemure.

Videre læsning

Læs mere om Holstebro

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur