Holstebros historie

Holstebro menes at være opstået som et trafikalt knudepunkt i form af et vadested over Storå. Byen, der nævnes første gang i 1274, har antagelig allerede været et vigtigt handelssted i senmiddelalderen og er utvivlsomt fra denne tid anset som købstad, da midfastemarkedet, hvor der især blev handlet med heste og kvæg, kendes fra 1345, og en kilde fra 1485 fortæller, at en række borgere i Holstebro dette år udførte et stort antal heste og stude via Gottorp i Slesvig. Flere kongebesøg i 1300‑1500-tallet vidner også om, at byen havde stor betydning.

De ældste arkæologiske spor i byens centrum stammer fra 1100-tallet. Bebyggelsen voksede frem langs den nord-syd-gående Nørregade, der fra det rige nordre opland ledte trafikken ind til byens torveplads, Store Torv. I løbet af 1200‑1300-tallet fik Nørregade flere forgreninger og stikveje, heriblandt Østergade og Vestergade. I det velundersøgte Nørregadeområde er der fundet kulturlag, lergulve, bygningsfundamenter og brolægninger fra 1300‑1400-tallet, som tegner et billede af en middelalderlig bykerne med nogen grad af regulering.

Den første stenbyggede kirke er dateret til begyndelsen af 1200-tallet. Undersøgelser på kirkegården dokumenterer, at gravlæggelser fandt sted her fra begyndelsen af 1200-tallet. Byens kirke blev fornyet ved midten af 1400-tallet, idet den romanske kirke blev brudt ned og erstattet af et teglbygget, gotisk langhus med tresidet østafslutning. Indtil ca. år 1500 havde Holstebro en regional retslig funktion som hjemsted for Hardsyssel ting. Byen var dog, som de øvrige købstæder i Hardsyssel, forholdsvis lille og havde et udpræget agrart præg.

Holstebros handel blomstrede i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet. Udførslen af levende dyr til Nordtyskland og Holland fandt sted via Ribe, som også var mellemstation ved eksport af uld til bl.a. Hamburg og Lübeck. Derimod foregik eksporten af huder til Holland og importen af kolonialvarer og klæde derfra fortrinsvis via havnen i Hjerting, mens overskudskorn fra Holstebroområdet for det meste blev ekspederet til Aalborg for derfra at blive sejlet videre til bl.a. Norge og København. Fra omkring år 1600 begyndte Struer at blive anvendt som omladningssted for produkter, der skulle transporteres mellem Holstebro og Aalborg.

Ligesom mange andre købstæder befandt Holstebro sig i en langvarig krise fra 1640’erne og 1650’erne, da byen blev hærget under svenskekrigene, til slutningen af 1700-tallet. Krisen skyldtes primært dårlige landbrugskonjunkturer, men Holstebro blev yderligere svækket af en række store bybrande. I området nær kirken er der udgravet en tomt fra et afbrændt bindingsværkshus samt affaldslag indeholdende kakler og keramik m.m. Fundet er dateret til 1500‑1700-tallet, en tid, hvor bykernen var blevet forholdsvis tæt bebygget.

Trods krise og brande fastholdt Holstebro positionen som et af de vigtigste jyske centre for markedshandel, og i 1760’erne var byen nået op på 11 årlige markeder, hvoraf nogle drejede sig om handel med levende dyr, andre om køb og salg af kramvarer. I 1769 blev der registreret 479 indbyggere; i 1801 var antallet steget til 853, og i 1855 var det 1.526.

Holstebro havde gavn af den positive konjunkturudvikling i Danmark efter ca. 1830, og anlæggelsen af en ny havn i Struer i 1855-56, etableringen af jernbaneforbindelser til Struer i 1866 og Ringkøbing i 1875 samt hedeopdyrkningen i regionen bidrog alt sammen til at styrke erhvervslivet i Holstebro. Byens befolkningstal voksede da også betydeligt fra 2.047 i 1870 til 3.863 i 1890 og 6.861 i 1911. Selv om Struers og Hernings vækst i slutningen af 1800-tallet medførte en begrænsning af Holstebros store opland, var byen stadig en udpræget handelsby, og kvægmarkederne, især Store Mandags-Markedet i oktober, hvor handelsfolk fra Thy, Mors og Salling mødtes med opkøbere fra Nordtyskland, trivedes endnu. Etableringen af Holstebro Eksportstalde i 1915 betød endda, at kreaturhandlere fra andre lande, bl.a. Italien, Belgien og Holland, nu også begyndte at gøre opkøb her.

I anden halvdel af 1800-tallet blev Holstebro også hjemsted for en række industrier, hvoraf R. Færchs Fabrikker (1869) med tobaksfremstilling, Birns jernstøberi (det senere Vald. Birn) og maskinfabrik (1896) samt svineslagteri (1879) fik stor og langvarig betydning for byen. Omkring år 1900 var trikotagefabrikken dog den virksomhed, der havde flest ansatte, nemlig ca. 125 personer, og Holstebro Aktiebryggeri rangerede også højt med ca. 50 medarbejdere.

Efter at have haft flere små sygehuse i løbet af 1800-tallet fik byen 1894-95 et amtssygehus med 30 sengepladser; ved en række udvidelser fra 1914 til 1958 blev det forøget til 427. Holstebro fik også andre institutioner i tiden omkring år 1900, bl.a. en handelsskole (1884), en teknisk skole (1890‑91), et bibliotek (1903), et museum (1918), en valgmenighedskirke (1884‑85, fra 1914 frimenighedskirke), en metodistkirke (1891) og et missionshus (1890‑91). Den middelalderlige sognekirke blev revet ned og erstattet af en ny på samme sted 1906‑07.

Holstebro fortsatte med at vokse støt op gennem 1900-tallet. I 1921 var der således 8.423 indbyggere i købstaden, i 1950 var der 15.020, og i 1970 var tallet steget til 25.006. Det var til stor gavn for byens økonomi, at Jydske Dragonregiment i 1953 blev forflyttet fra Randers til Holstebro. R. Færchs Fabrikker, der omkring 1960 var byens største virksomhed med ca. 1.200 ansatte, fusionerede i 1961 med to andre tobaksfabrikker til Skandinavisk Tobakskompagni A/S. Beslutningen førte til afvikling af virksomhedens tobaksfremstilling i Holstebro, men til gengæld etablerede Jørgen Færch i 1969 en succesfuld plasticindustri i byen. Der opstod også mange andre virksomheder i 1960’erne, og sammen med en række nye uddannelsesinstitutioner gav de byen en større erhvervsmæssig bredde. I 1960’erne valgte den kommunale ledelse at satse kraftigt på en udvikling af byens kulturliv. Opførelsen af Holstebro-Hallen i 1966, indvielsen af kunstmuseet i 1967, ansættelsen af Danmarks første stadskomponist i 1967 og aftalen med Statens Kunstfond i 1965 om at anskaffe kunst til udsmykning af byen og de offentlige bygninger for op til 1 mio. kr. var vigtige led i denne proces. Holstebro nød også godt af, at Odin Teatret slog sig ned i byen i 1966.

Den stærke befolkningsvækst fortsatte efter 1970, og i 2004 nåede Holstebro op på 31.808 indbyggere. Udbygningen med nye boligkvarterer har fortrinsvis fundet sted i den nordlige del af byen, mens industrien har bredt sig langs Ringvejen. Holstebros profil som en fremtrædende kultur- og uddannelsesby er blevet forstærket siden 1970. I 1974 blev byen fx hjemsted for DR’s P4 Midt & Vest, og siden 1989 har TV MIDTVEST sendt regional-tv herfra.