Gågaden i Ringkøbing by af . Begrænset anvendelse

Ringkøbing

Bybrønden på Torvet i Ringkøbing, der oprindelig var udformet af en moseegestamme, blev genrejst af byens borgere i anledning af købstadens 500-års jubilæum i 1943. Brønden var oprindelig placeret foran det ældste hus på Torvet, Hotel Ringkøbing. T.h. ses det gamle rådhus, kendt under navnet Amtsrådhuset, opført i 1849.
.

Ringkøbing, der er Ringkøbing-Skjern Kommunes største by og kommunecenter, har en befolkning på 9.958 og et areal på 7,1 km2. Byen ligger sydøst for Vonås udløb i Ringkøbing Fjord på den vestligste rand af Skovbjerg Bakkeø, der mod fjorden afløses af moræne- og smeltevandssand. Den regulerede Skelbæk løber gennem byen. På bakkeøen øst for byen er der anlagt plantager, som samlet går under betegnelsen Velling Plantage. Disse er en del af byens rekreative områder sammen med Alkjær Lukke nær bymidten. Ringkøbing har nem adgang til landsdelens hovedveje. Der er 22 km til Skjern, 38 km til Holstebro og 46 km til Herning. Byen har både havn og station, og hovedvejen fra Herning er ført nord om byen i en halvcirkel og fortsætter mod Holmsland.

Den middelalderlige bymidte er velbevaret og har et velordnet gadenet vinkelret på kysten. Her er lave købstadshuse, hvoraf flere er bygget i 1800-tallet. Byens handelsgader er især Torvet, Nygade og Algade med restauranter og specialbutikker, som appellerer til de mange turister, der logerer på bl.a. Holmsland Klit. Dagligvarer kan bl.a. købes hos supermarkederne ved Skolevænget, Enghavevej og Herningvej. Bymidten er ikke Ringkøbings geografiske centrum, da byen har udviklet sig mod sydøst og nu næsten er udbygget inden for rammerne af Nordre Ringvej. Placeringen af de offentlige institutioner strækker sig som et bånd gennem byen fra rådhuset og biblioteket ved kysten via Familieretshuset ved stationen til gymnasierne og handelsskolen samt idræts- og fritidscenteret ROFI-Centret i nordøst.

Byens industrikvarterer ligger langs Herningvej og Ndr. Ringvej samt nord og vest for Enghavevej. På havnen ligger Vestas Wind Systems A/S’ såkaldte nacellefabrik, der producerer dele til vindmøller. Havnen benyttes desuden af erhvervsfiskere, fritidsfiskere og fritidssejlere.

Den brostensbelagte Øster Strandgade er en af rækken af parallelle gader, der løber fra handelsgaden Algade mod sydvest til Ved Fjorden. Her ligger bl.a. Ringkøbing-Skjern Rådhus.

.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Ringkøbing er fra *ca. 1325, hvor formen Rennumkøpingh optræder. I senere belæg findes former som Rennekøping (1368), Rynkøbyng (1425) og Ringkiøbing (1688). Navnet er sammensat af sognenavnet Rindum og substantivet købing, der betyder »handelsplads«. Navnet sigter således til en handelsplads ved Rindum.

Mere om stednavne i kommunen

Byvåben

Ringkøbings byvåben.

.

Ringkøbings ørn findes i et seglaftryk fra 1608, men kan være ældre. Ørnens oprindelse er uvis. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv en på grøn jord stående flyvefærdig, naturligt farvet ørn.

Mere om byvåben i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer