Vinderup opstod omkring stationen, der blev opført, hvor banen krydsede landevejen mellem Holstebro og Skive, og indviet i 1865. I de første år var der kun en avlsgård, Vinderupgård, samt en kro og købmandshandel, men ved folketællingen i 1901 blev der registreret 61 huse og 505 indbyggere, heraf mange handlende og håndværkere. I begyndelsen af 1900-tallet havde byen bl.a. fået et mejeri (1884), et bibliotek (1893), et menighedshus (1894), to hoteller (1898 og 1904), et bryggeri (1905), en kirke (1905), en skole (1905), et apotek (1905), en bank (1906), en klædefabrik, et farveri og en mølle. Desuden var Vinderup ramme om årlige heste-og kreaturmarkeder. Den kraftige befolkningsvækst fortsatte i de første to årtier af 1900-tallet, og i 1921 havde byen 1.285 indbyggere.
Også i mellemkrigs- og besættelsesårene noterede Vinderup en pæn vækst, og i 1945 var befolkningstallet kommet op på 1.627. En ny vækst satte ind i 1960’erne, og i 1970 havde byen 2.284 indbyggere. I løbet af 1900-tallet fik Vinderup en række mindre industrier. Ud over de allerede nævnte drejer det sig bl.a. om cementstøberi, møllebyggeri, en fabrik for transformatortårne (A/S Alfred Priess), en kemisk fabrik (Ago), flere møbelfabrikker samt Vinderup Bogtrykkeri, der bl.a. har været ansvarlig for udgivelsen af Vinderup Avis (siden 1932). Som den største by i den daværende Sahl Kommune fik Vinderup et kommunekontor i 1958, og byen har også været hjemsted for bl.a. en realskole, en teknisk skole, en handelsskole, en politistation, en biograf og Folkets Hus (opført af Arbejdsmændenes Fagforening i 1949).
Ved Kommunalreformen i 1970 blev Vinderup administrativt center i den nye Vinderup Kommune, og i år 2000 var Vinderups befolkningstal nået op på 3.037. Omkring årtusindskiftet havde byen stadig en mangesidig industri. Vigtigst var Vinderup Fjerkræslagteri, som blev etableret i 1952. Efter en fusion med Skovsgaard Fjerkræslagteri i 1999 skiftede det navn til Rose Poultry A/S.
