Holstebro Aktiebryggeri blev grundlagt i 1882, foto fra 1907 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Holstebro Kommune

Farvelagt Illustration af et smykkesæt fra vikingetiden fundet i en rig kvindegrav i Grydehøj ved Skærum i forbindelse med tørvegravning i slutningen af 1800-tallet. Akvarellen udført af J. Magnus-Petersen i 1902 afspejler en pædagogisk stil, der genfindes i de såkaldte anskuelsestavler, som var farvelagte naturtro billeder, der skulle danne udgangspunkt for dialogen mellem lærer og elever omkring fx biologi, bibelhistorie og historie. De vandt stor udbredelse i løbet af 1800-tallet, hvor der kun var få bøger til rådighed i skolerne, og hvor de færreste nogensinde havde været længere væk end nabosognet eller den lokale købstad.
.
Holstebro Aktiebryggeri blev grundlagt i 1882, og øllet herfra blev hurtigt kendt for sin gode kvalitet. Fra 1917 blev der også produceret mineralvand. I 1926 kunne bryggeriet ikke længere klare konkurrencen med bl.a. københavnske bryggerier og måtte lukke. På dette foto fra 1907 ses en imponerende opstilling af medarbejderne foran bygningerne på Herningvej. Disse blev senere overtaget af R. Færchs Fabrikker.
.
Slyk Bro, vest for Vemb, fører over Damhus Å. Den velbevarede bro, der er 12 m lang og 6 m bred, blev bygget i 1857 og blev fredet i 2011. De anvendte mursten stammer fra det lokale teglværk ved Nørre Vosborg.
.

Kommunens befolkning mere end fordobledes i perioden. Der kom flere jernbaner til området samt en del industri, og derudover foregik der en omfattende tilplantning af de tidligere hedearealer. I 1870 anlagdes en sluse ved Thorsminde.

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune omfattede i 1850 en købstadskommune, Holstebro, og 18 sognekommuner. I 1855 skete en mindre udveksling af områder mellem Ulfborg og Råsted Sognekommuner. I år 1900 blev Holstebro Købstadskommune let udvidet mod syd med et område af Nørre Felding-Tvis Sognekommune. I 1913 blev Nørre Felding-Tvis Sognekommune delt. Området lå fortsat i Ringkøbing Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunen oplevede en kraftig befolkningstilvækst i perioden; det samlede indbyggertal steg fra 12.822 i 1850 til 30.370 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Holstebro anlagde en havn ved Struer 1855‑56. Kommuneområdet fik flere jernbaner i perioden; da der blev åbnet en jernbane mellem Skive og Struer i 1866, kom der stationer i Handbjerg og Vinderup. Banen Holstebro-Vemb-Ringkøbing blev anlagt i 1875, og i 1879 anlagdes en jernbane fra Vemb til Lemvig. Banen Holstebro-Herning blev åbnet i 1904. Ringkøbing-Nørre Omme, som åbnede i 1911, havde endestation i Holstebro, der desuden havde betydning som vejknudepunkt.

Holstebro fik gasværk i 1881, vandværk i 1906 og elværk i 1907.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Der blev i 1869 gjort et forgæves forsøg på at udtørre Husby Sø ved at grave en kanal til Nissum Fjord. Samme år påbegyndtes inddæmningen af Felsted Kog ved opførelsen af et ca. 13 km langt dige. Det tørlagte område blev tilsået med græs, men da udbyttet var skuffende, og området ofte stod under vand, bl.a. som følge af digebrud, blev projektet opgivet i 1885. I forbindelse med inddæmningen anlagdes ved Thorsminde en sluse, der skulle regulere vandstanden i Nissum Fjord.

En arealtælling fra 1896 viser, at kun 26 % af det samlede areal i landsognene var opdyrket på dette tidspunkt, hvorimod enge og andre græsområder samt brakmarker udgjorde 39 %, heder og klitter 24 %, fælleder, kær og moser 4 % og skovområder 2,5 %. Der var dog store forskelle mellem arealudnyttelsen i de enkelte sogne. Efter flere årtier med flittig tilplantning af tidligere hedearealer voksede der i 1898 skove i næsten alle kommunens sogne. Havre var den mest udbredte kornsort, og der blev også dyrket en del rug, mens bygdyrkningen var temmelig beskeden. Området havde et omfattende husdyrhold.

Fra slutningen af 1800-tallet foregik der en vis industrialisering i købstaden Holstebro, med fx tobaksfabrikken R. Færchs Fabrikker fra 1869, flere jernstøberier samt det betydningsfulde Holstebro Svineslagteri fra 1879. Andelsbevægelsen kom også til området, og der blev oprettet flere andelsmejerier, fx i Vinderup (1884), Ulfborg (1888), Tvis (1892) og Andelsmejeriet Fuglsang i Holstebro (1897).

I 1890 forsørgede 67 % af beboerne i landsognene sig ved landbrug, mens 11 % levede af håndværk eller industri. Immaterielle erhverv og daglejerarbejde tegnede sig for hver 4 %, og fiskeri og handel udgjorde begge 2 %.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og social omsorg

Det nuværende kommuneområde var delt mellem flere valgkredse; fra 1895 hørte købstaden og 12 af landsognene til Holstebrokredsen, fem sogne under Ringkøbingkredsen og fem under Vinderupkredsen. I slutningen af 1800-tallet blev Venstre det dominerende parti.

1894-95 grundlagdes Ringkjøbing Amtssygehus i Holstebro. Syd for byen opførtes 1864‑65 en fattiggård, der i 1896 ombyggedes til tvangsarbejdsanstalt.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Holstebro Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920