Rapsmark ved Døeshøjene af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Holstebro Kommune

Landskabet i Holstebro Kommune er varieret og omfatter både de ringe sandjorder i vest og øst samt de gode lerjorder nord for Holstebro og ved Tvis. Den store andel af magre jorder betød, at landbruget længe var præget af store græsningsarealer med et tilsvarende stort kvæghold.

I takt med hedens opdyrkning voksede også landbrugsarealet, som toppede i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor ca. 70 % af kommunen var opdyrket. Siden er landbrugsarealet faldet en smule, og sammen med gartneri dækker det i dag 59,7 %. På markerne dyrkes især korn, men også en ganske stor andel af græs og grøntfoder. Dertil kommer et stort husdyrhold med både kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Holstebro Kommune i hhv. år 1800 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede landbruget ca. 20 % af kommunens areal. Det steg til ca. 50 % i slutningen af 1800-tallet og toppede i årene omkring 2. Verdenskrig med godt 70 %. I dag udgør landbrug og gartneri 59,7 % af kommunen. Omkring år 1800 var kommunen meget skovfattig, men siden er skovarealet vokset, så det i dag ligger på knap 18 %, hvilket er over landsgennemsnittet på 16 %. I samme periode er hede- og vådbundsarealerne reduceret kraftigt, hvilket især skyldes opdyrkning til landbrugsformål og i mindre omfang anlæggelse af skov.

.

Oldtid

Området, som i dag udgør Holstebro Kommune, har været udnyttet og beboet af mennesker gennem alle oldtidens perioder. Beboelsen var formentlig koncentreret i de lerede morænelandskaber, hvor der er gjort flest fund. Derimod er fundene mere spredte og fåtallige på hedesletten.

De fleste fund stammer fra stenalderen, men langs vandløbene i den midterste og nordøstlige del af kommunen er bronzealderen også rigt repræsenteret. I jernalderen spredte befolkningen sig også til den vestlige del af kommunen, og pollenanalyser viser begyndende agerdyrkning i romersk jernalder på den østlige hedeslette, om end der overvejende var tale om åbne græsnings- og hedelandskaber stort set uden skov.

Middelalder

Det meste af kommunen må betegnes som mager hedebygd. Ved middelalderens begyndelse blev der dog etableret ca. 24 sogne, hvor der blev bygget romanske kirker. Sognene var i gennemsnit 50 % større end i det øvrige land, hvilket afspejler det ringe ressourcegrundlag. De bestod overvejende af små landsbyer og mange enestegårde og havde enten ikketidsbestemte naturnavne eller navne, der tyder på ret sen dannelse, måske i vikingetid. Der var også en del herregårde, hvilket tyder på, at området havde potentiale for udnyttelse af bøndernes afgifter. Allerede i 1274 fremhæves Holstebro for sine heste- og kreaturmarkeder, hvilket ikke mindst skyldtes byens store opland af ådale, enge og heder, der egnede sig til studeopdræt.

1536‑1850

Spredt i den nuværende kommune lå der en række herregårde, som drev studehold. Blandt de største var Nørre Vosborg og Rydhave. I 1680’erne benyttede landsbyerne sig af græsmarksbrug, hvor markerne var delt i såkaldte tægter, der indgik i faste dyrknings- og græsningsrotationer. Det betyder, at der har været store græsningsarealer og dermed også et stort kvæghold. På det tidspunkt udgjorde de dyrkede arealer derimod kun knap 20 %.

Omkring år 1800 dækkede hederne over 40 %, enge og vådbundsarealer fyldte 15 %, mens græsningsarealer udgjorde ca. 20 %. Derimod var der næsten ingen skov bortset fra spredte egekrat og en lille lund ved Rydhave. Dyrkningsfællesskabet i landsbyerne blev opløst ved udskiftningen ca. 1780-1810.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landbrugsdriften intensiveret, samtidig med at heden gradvis blev opdyrket. I 1881 udgjorde omdriftsarealet således 50 %, mens hederne var svundet ind til 30 % og vådbundsarealerne reduceret til ca. 10 %. Tendensen fortsatte til omkring 1950, hvor landbrugsarealet var vokset til ca. 70 %, hvorimod hederne og engene hver især var reduceret til ca. 5 %. Til gengæld var skovarealet steget til knap 15 % og bestod især af store nåletræsplantager i klitterne og på de tidligere hedearealer. Den øgede opdyrkning gav basis for nye gårde og huse i det åbne land, som samtidig blev mere lukket ved plantning af læhegn.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Holstebro Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Trods en ganske høj andel af skov og lysåben natur må Holstebro Kommune i dag betegnes som et udpræget landbrugslandskab. Det dyrkede land udgør 59,7 % af kommunens areal, hvilket blot er en smule under landsgennemsnittet på 61,1 %. Kommunen rummer da også nogle af landets mest intensivt dyrkede områder, særlig på de fede jorder i Sir, Handbjerg og Borbjerg Sogne, hvor landbruget dækker hhv. 87, 83 og 80 % af arealet. Selv deciderede sandjordssogne som Bur og Staby er blevet kraftigt opdyrket og har i dag en landbrugsandel på hhv. 76 og 72 %. Den største mangfoldighed i arealanvendelsen findes generelt omkring byerne. Det er særlig udpræget omkring Holstebro, som ud over Storå og Vandkraftsøen også har bynære skove og heder, kirkegårde, haver, parker og stadionanlæg samt en række andre rekreative arealer.

Landbrugets strukturudvikling mod større bedrifter og det forhold, at færre vælger at bo på landet, medfører dog også, at stadig flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Holstebro Kommune drejer det sig potentielt om 5.235 landbrugsbygninger, som står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,18 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det tiendehøjeste areal blandt alle landets kommuner.

På markerne omkring Holstebro dyrkes en række forskellige afgrøder; især korn, som udgør 53 % af landbrugsarealet, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet på 55 %. Andelen af korn er særlig høj på lerjorderne og på ejendomme med svin og fjerkræ. Størstedelen dyrkes som vinterkorn til modenhed. Derudover dyrkes der gartneriafgrøder, rodfrugter og industrifrø, herunder raps, men typisk i mindre andele end landsgennemsnittet. Til gengæld er andelen af græs og grøntfoder i omdrift høj og ligger med 31 % betydeligt over landsgennemsnittet på 20 %. Græs og grøntfoder dyrkes især i forbindelse med kvægbedrifterne og på sandjorderne, hvor der ofte kan vandes. Desuden findes der ofte vedvarende græsmarker på de lavtliggende humusjorder.

Omkring Holstebro præges landbruget af en omfattende husdyrproduktion med både kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Arla Foods har et stort mejeri i Holstebro, som aftager egnens konventionelle og økologiske mælk til produktion af smør og flødeost. Kommunen rummer både økologisk planteavl, mælkebrug og frilandssvineproduktion. Faktisk dyrkes hele 12,5 % af kommunens areal økologisk, hvilket er noget over landsgennemsnittet på ca. 9 %.

Kravene til en stadig mindre påvirkning af vandmiljøet og behovet for harmoniarealer til udspredning af husdyrgødning er en udfordring for udviklingen af husdyrbruget. Det gælder især pelsdyrbedrifterne, som ofte har et begrænset jordtilliggende. I den forbindelse medvirker Maabjerg Energy Center til en bedre fordeling af husdyrgødningen, samtidig med at der produceres biogas og kraftvarme. Det er et godt eksempel på samspillet mellem grøn innovation og udvikling inden for arealanvendelse, jordbrugsproduktion og relaterede erhverv.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Holstebro Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber