Nørre Vosborg

I det lavtliggende terræn vest for det nyfundne Vosborg 2 ligger resterne af det middelalderlige Vosborg (Vosborg 1), der som nævnt næsten var blevet totalt udslettet af en eller flere voldsomme stormfloder. Der er bevaret rester af én, muligvis to, kunstigt opbyggede forbanker. Den ligeledes kunstigt opbyggede hovedbanke er i kanten forstærket med en massiv trækonstruktion. Fundene viser, at der på banken har stået et anseeligt 14 × 22 m stort stenhus bygget i tegl til en højde på mindst 16 m. Tømmer fra bankerne, og de broer, som forbandt dem, daterer opførelsen til 1341, dvs. til Niels Bugges tid, og anvendelsen frem til ca. 1570’erne, ca. 20 år før omtalte stormflod endelig ødelagde det forladte Vosborg 1.

900 m sydvest for det nuværende Nørre Vosborg (Vosborg 3) ligger voldstedet Vosborg 2, som undersøgelser i årene 2008‑09 kortlagde som et firfløjet herregårdsanlæg, beliggende på en lav banke og dateret til ca. 1550‑1610.

Anlægget blev opført, da det ældre Vosborg (Vosborg 1) deltes i to arvedele, og den ene arvepart valgte at bygge sin borg tæt ved den ældste Vosborg. Vosborg 2 stod dog kun kort tid og blev ca. år 1600 flyttet til det sted, hvor voldstedet Sønder Vosborg (Vosborg 4) ligger.

Den nuværende herregård Nørre Vosborg (Vosborg 3) ligger tæt ved Vestkysten i bunden af Nissum Fjord, hvor Storå løber ud i fjorden. Herregården udgøres af et firfløjet, voldgravsomkranset anlæg, opført på en borgbanke, der ud mod fjorden er beskyttet af en markant vold, som værnede mod højvande og stormfloder. Øst for gården ligger avlsgården, der domineres af to øst-vestgående fløje. Helt i øst danner en markant portbygning ramme om indgangen.

Borgbankens østfløj, Gyldenstjernehuset, er den ældste stående bygning. Den to etager høje teglbygning er knap 20 m lang og forsynet med en markant rundbuefrise i etageadskillelsen. Årringsdateringer af tagværket viser, at det er bygget af tømmer fældet 1570‑75, hvorfor fløjen menes opført af Preben Gyldenstierne. Undersøgelser af bindingsværksbygningen, Ida/Ide Lange Huset, der udgør nordfløjen, daterer dens opførelse til ca. 1655. I midten af 1700-tallet blev vestfløjen, De Lindehuset, opført til erstatning for en ældre bindingsværksbygning. Den grundmurede sydfløj, Tanghuset, rejstes i 1839 på samme sted og med omtrent samme grundplan som en ældre sydfløj, der formentlig var blevet opført ca. 1704‑11. Tanghuset blev siden forlænget i 1857.

Af dette anlæg er bevaret en stor lav banke omgivet af en voldgrav. Stedet er ikke arkæologisk undersøgt.