Faktaboks

Areal
793,1 km²
Højeste punkt
90,1 m.o.h. (Ryde Bavnehøj)
Kystlinje
92 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg, Ribe
Provsti
Holstebro, Ringkøbing
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
38.429 personer (1950), 52.518 personer (1980), 58.418 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
74 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,4 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
262.285 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

www.holstebro.dk

Holstebro Kommunes logo.

.

Kort over Holstebro Kommune.

.

Skulpturen Borgerne fra Holstebro fra 2004 af Bjørn Nørgaard er placeret på hjørnet ved Struervej og Nørreport. De 12 figurer er afstøbninger af borgere i byen placeret højt på en skrånende granitsten.

.

Nørregade i det centrale Holstebro er på hele sin ca. 500 m lange strækning omdannet til gågade med et bredt udvalg af handels- og servicebutikker, caféer og restauranter. På turen gennem gågaden kan lokale og besøgende desuden opleve en række kunstværker i det offentlige rum.

.
Området omkring slusen i Thorsminde er populært blandt lystfiskere.
.

Det var i den sydvestlige del af Holstebro Kommune i Stråsø Plantage nær stationsbyen Ulfborg, at det første ulvepar i Danmark i mere end 200 år slog sig ned og fik et kuld hvalpe i 2017. Når dette naturområde er så attraktivt for den genindvandrede ulv, skyldes det bl.a. den gode bestand af hjorte i plantagen, som gennem flere årtier var udlagt som kronvildtreservat.

Holstebro Kommune har et relativt stort skovareal på 14.050 ha, som svarer til knap 18 % af kommunens areal. Langt de fleste af skovene er plantager med nåletræer, men der findes dog også egekrat, især på hederne langs Flyndersø og Stubbergård Sø. Storå, Danmarks næstlængste vandløb, er især kendt for sine laks og har et næsten ureguleret forløb gennem Holstebro Kommune.

Geografisk strækker kommunen sig fra Venø Bugt i nord til Nissum Fjord og Vesterhavet i vest. Landskabet består af bakket moræneland mod nordøst, sletteland og fladt kystområde mod vest.

De ældste spor efter mennesker i Holstebro Kommune er fundet ved Mundbjerg og består af en pilespids fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). De fleste oldtidsfund er gjort i de lerede morænelandskaber mod nordøst, mens fundene på de magre jorder er fåtallige. Mange af de gravhøje, der ligger i et bælte langs Oldtidsvejen, stammer fra bronzealderen, og der er adskillige spor efter bebyggelser fra både jernalder, ved bl.a. Tovstrup og Vesterlund, og fra vikingetid, ved bl.a. Trabjerg og Nørre Felding Kirke.

Ved overgangen mellem vikingetiden og middelalderen lagde bebyggelsen sig fast, og i 1100‑1200-tallet blev der i området opført mange kirker samt klostre, herunder Tvis Kloster ved Tvis Å. Sahl Kirke er kendt for sit gyldne alter fra sidste del af 1100-tallet. Byen Holstebro opstod som et vadested over Storå og nævnes første gang i skriftlige kilder i 1274. Da byen ikke havde nogen havn, kom Struer til at fungere som ladeplads.

Spredt i den nuværende Holstebro Kommune lå der også i middelalderen en række herregårde, som drev heste- og studeavl med Nørre Vosborg og Rydhave som de største. På dette tidspunkt var Holstebro et vigtigt handelssted, og man mener, at den blev betragtet som en købstad, da midfastemarkedet, hvor der især blev handlet med heste og kvæg, kendes fra 1345. Gennem flere hundrede år var byen kendt for sin markedshandel, især Store Mandags-Marked, som blev holdt i begyndelsen af oktober, og som en kilde fra 1833 nævner som det vigtigste i Jylland.

Tobaksfabrikken R. Færchs Fabrikker fra 1869, flere jernstøberier og svineslagteriet markerede den gryende industrialisering i Holstebro sidst i 1800-tallet. Det styrkede også erhvervslivet, at der kom jernbaneforbindelse til Struer i 1866 og til Ringkøbing i 1875, og at områdets heder blev opdyrket.

Grundlaget for Holstebro Kommunes profil som en fremtrædende kulturby blev lagt i 1960’erne, da den daværende kommunale ledelse med borgmester Kaj K. Nielsen i spidsen valgte at satse kraftigt på kunst og kultur. Nu kan byens borgere møde kunst i det offentlige rum mange steder. Særlig kendt er et af Alberto Giacomettis hovedværker, Kvinde på kærre, som kommunen købte i 1966, og Bjørn Nørgaards skulpturgruppe Borgerne fra Holstebro fra 2004. Odin Teatret, der kom til byen i 1966, er stadig aktive, og Det Kongelige Teaters Balletskole har siden 1996 haft en afdeling i Holstebro.

Den store kultursatsning blev sat i værk i en forventning om, at det ville tiltrække nye indbyggere og skabe vækst i kommunen. Indbyggertallet er da også steget jævnt fra 47.813 i 1970 til 58.418 i 2018, og en fremskrivning viser, at der fortsat vil ske en mindre stigning til 61.438 indbyggere i 2045. Om befolkningstilvæksten skyldes kommunens satsning på kunst og kultur, er uvist, men med sloganet »Kulturen til forskel« fastholder kommunen sin strategi.

De største byer i kommunen er Holstebro og stationsbyerne Vinderup, Ulfborg og Vemb. Kommunens femtestørste by, Tvis, mistede sin station i 1979, men med sin placering blot 7 km fra Holstebro fungerer den som forstad hertil.

Af kommunens byer er ingen så stormomsuste som Thorsminde ved Vesterhavet. Utallige skibe er i tidens løb blevet bragt ud af kurs her. Det bedst kendte forlis og danmarkshistoriens største strandingsulykke fandt sted i 1811, hvor de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence strandede. Næsten 1.400 mand omkom. Den dramatiske historie formidles på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.

Holstebro rummer ikke blot 62 % af kommunens indbyggere (2018). Byen er også centrum for størstedelen af det private erhvervsliv med en række store traditionsrige virksomheder og for den store Dragonkasernen, der er et af kommunens største arbejdssteder. Holstebro Kommune rummer også en stor fødevaresektor og har den største minkproduktion blandt landets kommuner. Regionshospitalet Holstebro er et andet af kommunens store arbejdssteder. Det lukker i 2020, når Regionshospitalet Gødstrup ved Herning står klart.

Op til Strukturreformen fra 2007 var der planer om en storkommune med Holstebro som centrum og i alt omkring 100.000 indbyggere, men det endte med, at den eksisterende Holstebro Kommune alene fusionerede med Ulfborg-Vemb og Vinderup Kommuner. Siden 2010 har kommunen haft en socialdemokratisk borgmester.

Kommunevåben

Holstebros kommunevåben.

.

Holstebros ældste segl, kendt fra 1584, men nok noget ældre, viser en kronet rytter til hest på en bro, nok broen over Storå, hvor byen er opstået. I et nyere signet fra 1625 er der tilføjet en drage, og rytteren er således blevet til Sankt Jørgen. I en lokal variant af Sankt Jørgen-legenden dræber ridderen Holst en lindorm, der har taget bo under Storås bro. Våbenet er senest registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt bestrøet med seksoddede guld stjerner en på en rød pælebro på en sølv hest ridende naturligt farvet rytter i guld harnisk med en fældet sølv lanse nedlæggende en grøn drage.

Natur og landskab

Som strøet med flormelis har rimfrosten lagt sig blidt over landskabet langs Idom Å. Det ca. 16 km lange vandløb løber i den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø.

.

Holstebro Kommune strækker sig i en flad bue fra Venø Bugt i nord til Nissum Fjord og Vesterhavet i vest. På den lange strækning veksler landskabet mellem flade, kystnære arealer mod vest, slettelandet på Skovbjerg Bakkeø og Sønderhede samt det bakkede moræneland ved Ryde og Sevel mod nordøst. Det varierede landskab er overvejende dannet af is og smeltevand under de to sidste istider. Hovedstilstandslinjen skærer sig gennem kommunen i nordøst og markerer grænsen for Nordøstisens udbredelse under sidste istid. Nord for Hovedstilstandslinjen består jordbunden af næringsrig moræne, mens den mod vest og syd hovedsagelig udgøres af næringsfattige smeltevandsaflejringer.

Syd for Storå i den centrale del af kommunen strækker den nordligste del af Skovbjerg Bakkeø sig op i kommunen. Det store område blev hverken berørt af is eller smeltevand under sidste istid. Derimod blæste vinden sand fra de omkringliggende nøgne sletter op på bakkeøen, så der opstod indsander og indlandsklitter. Flyvesandet, som stadig ligger på store dele af Skovbjerg Bakkeø, kan bl.a. ses i vindbrud på Sønder Vosborg Hede.

Med undtagelse af fx egekrattene langs Flyndersø og Stubbergård Sø er langt hovedparten af Holstebro Kommunes skove plantager, der blev anlagt som en del af hedens opdyrkning eller for at dæmpe sandflugten. I dag har kommunen et stort skovareal, og selv om de er menneskeskabte, huser mange af plantagerne et både mangfoldigt og bemærkelsesværdigt plante-, svampe- og dyreliv. Det var også i en af plantagerne i kommunen, at Danmarks første genindvandrede ulvepar fik hvalpe i 2017.

I bakkelandet mod nordøst ligger Hjelm og Hjerl Hede. Da Nordøstisen trak sig tilbage i slutningen af sidste istid, efterlod den store mængder begravet dødis. Efterhånden smeltede også dødisen, hvorved der opstod talrige dødishuller. De største dødishuller ligger i en tidligere tunneldal og rummer de to store hedesøer Stubbergård Sø og Flyndersø.

Selv om den store Karup Å løber langs kommunegrænsen i øst, er det Storåsystemet, der helt dominerer kommunens vandløb. På sin vej mod udløbet i Felsted Kog løber Storå gennem Holstebro, hvor den opstemmede Vandkraftsøen tidligere leverede strøm til bl.a. byens gadebelysning. Den store å huser i dag en god bestand af den oprindelige jyske laks samt små bestande af den efterhånden stærkt truede stalling.

Kysterne ud mod Vesterhavet, Nissum Fjord og Limfjorden giver sammen med det varierede landskab rige muligheder for friluftsliv. Langs Vesterhavskysten og Limfjordskysten findes en række gode badestrande, der benyttes flittigt om sommeren, mens man på flere af søerne og åerne kan sejle i kano eller prøve fiskelykken med krog og snøre. Derudover har kommunen et stort antal vandre- og cykelruter, heriblandt stier rundt om Vandkraftsøen, Stubbergård Sø, Nissum Fjord og op langs Vestkysten.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Holstebro Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Holstebro Kommune.

.

I ældre stenalder, da de første jægere dukkede op i området, mødte de et landskab præget af enorme vidder, der strakte sig helt over til De Britiske Øer, som det var landfast med. Mod slutningen af ældre stenalder, da klimaændringer og havstigninger gradvis havde ændret landskabet, begyndte jægerne at orientere sig mod Limfjordskysten, hvor der var opstået nye fødemuligheder.

For ca. 6.000 år siden begyndte befolkningen at rydde skoven for at skabe plads til at dyrke jorden, og snart opførtes de store gravanlæg, der endnu ses i landskabet. Der kendes til spor af bøndernes bebyggelse i hele området.

Bebyggelsen lagde sig endelig fast ved overgangen mellem vikingetiden og middelalderen. I første halvdel af middelalderen opstod Holstebro ved et centralt overgangssted over Storå. I 1100‑1200-tallet opførtes der mange kirker i området samt klostre i Tvis og Stubberkloster ved Stubbergård Sø. Landbrug var hovederhvervet, og heste- og studeavl var udbredt. Pesten i ca. 1350 førte til et betydeligt fald i befolkningen og mange ødegårde.

Befolkningen stabiliserede sig i 1500-tallet, men 1600-tallets krige og epidemier førte til ny stagnation, inden befolkningstallet begyndte at stige igen i begyndelsen af 1700-tallet. Forløbet af udskiftningen af landsbyerne, som skete i perioden ca. 1780‑1810, varierede fra område til område. Der skete en del udstykninger af jorderne, og der opstod en lang række nye husmandssteder.

Væksten i samfundet fortsatte også efter 1850, hvor området oplevede en kraftig befolkningstilvækst, godt hjulpet af en forbedret infrastruktur, heriblandt bedre veje, en havn for Holstebro i Struer og anlæggelse af jernbaner. Industrialiseringen nåede også til området i anden halvdel af 1800-tallet; der blev etableret et elværk i 1907, og Ringkjøbing Amtssygehus blev lagt i Holstebro 1894-95.

I 1900-tallet fortsatte befolkningstallet med at stige, dog fortrinsvis i og omkring Holstebro i århundredets sidste årtier, hvor der også skød forstads- og parcelhuskvarterer frem. Efter 2. Verdenskrig mistede landbruget sin betydning som det vigtigste erhverv til fordel for håndværk og industri, men mod slutningen af 1900-tallet var serviceerhvervene, delvis som følge af vækst i turismen samt de offentlige institutioners udbygning, hovederhvervet i området.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Holstebro Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). *Byen Handbjerg ligger i både Holstebro og Struer Kommuner. Her er alene medtaget befolkning og areal i Holstebro Kommune.

.

Kommunens hovedby, Holstebro, hvor hele 62 % af befolkningen bor, ligger centralt i kommunen. Holstebros opland omfatter hele kommunen og store dele af nabokommunerne, især de nordlige. På handels- og erhvervsområdet er Herning og Viborg byens største konkurrenter.

Den næststørste og tredjestørste by er stationsbyerne Vinderup og Ulfborg, hhv. i kommunens øst- og vestlige del. De fungerer som lokale handels- og servicecentre og har desuden nogen industri. Den lidt mindre stationsby Vemb nord for Ulfborg har en halv snes butikker samt anden privat og offentlig service. Tvis, som er af omtrent samme størrelse, mistede sin jernbanestation i 1979, men har industri, som drager fordel af Holstebromotorvejen, og da den kun ligger 7 km sydøst for Holstebro, fungerer den også som forstad hertil. Ud over de fem nævnte byer har kommunen 16 mindre byer med mere end 200 indbyggere. De 14 har færre end 500 indbyggere; størst er Nørre Felding 5 km syd for Holstebro.

Samlet set er folketallet vokset siden Strukturreformen 2007, men det er Holstebro og dens nærområde samt områdecentrene Vinderup og Ulfborg, der er gået frem, mens de øvrige byer nogenlunde har bevaret folketallet. Kommunens spredtboende befolkning er ligefrem reduceret.

De mindste byer og den spredte bebyggelse udmærker sig ved rolige og grønne omgivelser, men også ved et stort arealforbrug og svære vilkår for kollektiv trafikbetjening. I den gældende kommuneplan er det tanken at forsøge at opretholde et vist serviceniveau i disse områder ved samarbejde og arbejdsdeling i såkaldte landsbyklynger.

Vinderup og Ulfborg er begge belastede af gennemkørende trafik, og de skal gøres mere attraktive gennem æstetiske og trafikale forbedringer af midtbyerne.

Læs videre om

Kultur

Blandt Holstebros skulpturer finder vi ofte mandlige helte og nøgne kvindefigurer og meget sjældent blot en Knælende dreng som Astrid Noacks bronzeskulptur fra 1942, der blev opstillet på Nørregade i 1986.

.

Før Nørrelandskirken i Holstebro blev bygget, havde frivillige i årene 1965‑67 opført hele menighedsfløjen. I 1969 blev selve kirken, som er tegnet af Inger og Johannes Exner, indviet.

.

Holstebro Kommune har en høj profil på kulturområdet. De kulturhistoriske opgaver varetages af De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, som har tre afdelinger: Holstebro Museum, Frilandsmuseet Hjerl Hede og Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Desuden hører Lokalhistorisk Arkiv Holstebro og Vinderup Egnshistoriske Arkiv under Holstebro Museum. Den selvejende institution Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv ligger i kulturhuset Tinghuset i Ulfborg.

Foreningslivet i Holstebro Kommune omfatter bl.a. godt 150 godkendte idrætsforeninger med ca. 32.000 medlemmer, og der er 23 spejdergrupper. På den tidligere Danish Crown-slagterigrund trives ungdomskulturmiljøer, og i Kultur & Frivillighuset i Holstebro holder mere end 130 foreninger til.

Medlemskab af folkekirken ligger 10 % over landsgennemsnittet. Igennem 1900-tallet havde Indre Mission en stærk position i især Holstebro, og som reaktion herpå oprettedes en grundtvigiansk valgmenighed. Desuden findes en pinsekirke og en baptistkirke i byen. Somalisk Kulturforening lejer i Holstebro lokaler, der b.la. fungerer som moské.

I kommunen findes 33 kirker: 20 fra romansk tid, en gotisk og 12 fra perioden efter 1885. Staby Kirke rummer fine eksempler på romansk stenhuggerkunst, mens Sahl Kirke er berømt for det gyldne alter fra den sidste del af 1100-tallet. Holstebro Kirke var en af landets bedst bevarede gotiske kirker, indtil den blev nedrevet i 1906 og erstattet af den nuværende kirke året efter. Thorsminde Kirke fra 1939 er indrettet i et redningsbådshus fra 1890.

I Holstebro Kommune lå der to klostre, ligesom der kendes seks middelalderlige voldsteder. Herregården Rydhave stammer også fra middelalderen og blev siden et af Jyllands største godser. Herregården Nørre Vosborg og dens middelalderlige forgængere er blevet grundigt arkæologisk undersøgt.

Holstebro har siden midten af 1960’erne haft en aktiv kulturpolitik, og byen rummer mange offentlige kunstværker og kulturinstitutioner. Holstebro Kunstmuseum åbnede i 1967, og under ledelse af kunsthistoriker og forfatter Poul Vad opbyggedes en stor samling af dansk og international moderne kunst.

Blandt Holstebros mange offentlige kunstværker er Alberto Giacomettis Kvinde på kærre på Torvet blevet et vartegn for Holstebro som kunstby. Desuden er der rundtom i byen værker af bl.a. Albert Mertz, Astrid Noack, Ejler Bille, Henry Heerup, Anna Thommesen, John Olsen, Bjørn Nørgaard, Hanne Varming og Frithioff Johansen.

Landskabet i kommunen er blevet beskrevet af bl.a. H.C. Andersen og Jens August Schade. Flere forfattere har tilknytning til området, fx Malte Tellerup, Kirsten Carlsen og Kim Karmark.

Odin Teatret under ledelse af Eugenio Barba har siden 1966 haft base i Holstebro, hvilket har givet byen international bevågenhed. Også Musikteatret Holstebro har haft betydning for det rige teaterliv. Peter Schaufuss Balletten fungerede 1997‑2009, og Det Kongelige Teater har en filial af sin balletskole i byen. Black Box Theatre holder til i Musikteatret Holstebro. Der undervises desuden på Musikdramatisk Talentskole, Kulturspirerne og Dansk Talentakademi. Musiklivet er mangfoldigt, bl.a. har symfoniorkesteret Orkester MidtVest base i Holstebro.

Kulturbyen Holstebro

I Balletskolen i Holstebro indgår bl.a. en af to satellitskoler til Det Kongelige Teaters Balletskole i København.

.

Holstebro Kommune har siden 1960’erne gjort sig særligt bemærket ved sine investeringer i kunst og kultur. Det hele kom nærmest ud af ingenting, da Kaj K. Nielsen, der var borgmester i perioden 1964‑81, og kommunaldirektør Jens Johansen med et samlet byråd i ryggen satte en bevægelse i gang, der skulle trække kommunen væk fra at være en søvnig provinskommune, som man hellere flyttede fra end til. Der blev talt om at gøre Holstebro til »Nordens Firenze«.

Det hører med til historien, at kultursatsningen ikke blev sat i gang ud fra en speciel veneration for kunst og kultur, men ud fra en forventning om, at investeringer i kultur ville komme igen på sigt i form af befolkningstilgang og vækst hos områdets virksomheder. Således introducerede Holstebro på mange måder begrebet kulturøkonomi, endnu før ordet var opfundet.

I 1965 indledte Holstebro Kommune et samarbejde med Statens Kunstfond om indkøb af kunst til byrummene og bygninger rundtomkring i kommunen. I årene op til havde politikerne været sparsommelige, og der var penge på bogen, så det blev til et årelangt parløb mellem kunstfonden og Holstebro Kommune, hvor udgifterne til mange af kunstindkøbene blev delt mellem de to parter.

En af undtagelserne var erhvervelsen af Alberto Giacomettis Kvinde på kærre. Købssummen lød på 210.000 kr., og Ny Carlsbergfondet gav 60.000 kr. Det var rigtig mange penge på det tidspunkt, og beslutningen mødte hård kritik fra store dele af befolkningen og i pressen. Det var dog et enigt byråd, der stod bag købet. Den fælles opbakning var kendetegnende for det politiske klima i den periode, hvor der blev foretaget store investeringer i kunstværker og opførelse af kulturinstitutioner.

Helge Bertrams keramikudsmykning af Holstebros nye svømmehal i årene 1969-72 er et eksempel på, hvor vidtrækkende udsmykningen af byen var, og omfanget af Statens Kunstfonds støtte. I 1966 blev den nye Holstebro-Hallen opført, og allerede året efter indviede man Holstebro Kunstmuseum. Samme år kom en ny musikskole til. Det var den første i amtet, og kommunen ansatte noget, på det tidspunkt, så besynderligt som en stadskomponist, Jørgen Plaetner. I 1966 inviterede kommunen desuden den norske teatertrup Odin Teatret til Holstebro med et tilbud om husly og økonomisk støtte.

Det var dog ikke alle, der var begejstrede for, at kommunen på den måde brugte penge på kultur. Særligt fagbevægelsen var stærkt kritisk over for den socialdemokratiske Kaj K. Nielsens meget offensive kulturpolitik. Det gjaldt ikke mindst, efter at fjernsynet i april 1967 bragte et længere klip fra en af Odin Teatrets prøver, som viste en flok råbende og skrigende skuespillere. Byrådet og Kaj K. Nielsen blev udsat for læserbrevsstorm og en skrivelse fra byens blikkenslagere, som mente, at den slags var spild af skatteborgernes penge.

Men borgmesteren og den trofaste makker, kommunaldirektør Jens Johansen, holdt fast i strategien i den overbevisning, at »kulturen kan betale sig«.

Som årene gik, faldt kritikerne til ro. De fleste holstebroere kom efterhånden til at holde af den spinkle kvinde på kærren, og det affødte da også en vis stolthed, da Odin Teatrets leder, Eugenio Barba, i år 2000 modtog Sonningprisen for sin indsats på kulturområdet.

Sideløbende med Odin Teatrets og Marens indtog havde Holstebro-Hallen, senere Musikteatret Holstebro, med den initiativrige direktør Ernst Trillingsgaard fejret store succeser. Det skete bl.a. med etableringen af Holstebro Revyen, der med kendte skuespillere som Dirch Passer og Lisbet Dahl gjorde byen kendt på underholdningsindustriens landkort.

Op igennem 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev den kulturelle udvikling nærmest sat på hold. Holstebros kulturelle position blev desuden presset af konkurrence fra nabokommunerne. I årenes løb havde andre provinsbyer også haft succes med at opbygge er stort kulturudbud, bl.a. yndlingsrivalen Herning. Holstebro nød ikke længere den samme omtale i den landsdækkende kulturpresse.

Men i årene 1996‑97 skete det igen, nu med fokus på dans.

I 1996 etableredes Balletskolen i Holstebro. Skolen eksisterer stadig i dag.

I 1997 valgte den verdensberømte balletmester Peter Schaufuss at etablere et nyt balletkompagni i Holstebro. Byen oplevede igen at komme på det kulturelle landkort, selv om indbyggerne måtte køre til Aarhus for at opleve Peter Schaufuss Ballettens premiere på Svanesøen. Men ligesom i 1960’erne og 1970’erne lød der igen kritiske røster, og kritikken voksede, i takt med at samarbejdsproblemer mellem Peter Schaufuss og Holstebro Kommune blev større. I modsætning til Odin Teatret, som stadigvæk er aktive i Holstebro, ophørte samarbejdet med Schaufuss i 2009. Balletmesteren forlod byen og efterlod en nyopført sort teaterbygning, som han selv havde designet. Black Box Theatre, som bygningen blev døbt, er i dag fyldt med kulturelle arrangementer og huser bl.a. sit eget dansekompagni, Black Box Dance Company.

Holstebro bryster sig stadig af at være en kulturkommune, og kommunens nye slogan er da også »Kulturen til forskel«. Den store kultursatsning, som tilbage i 1960’erne blev sat i gang for at gøre en ende på fraflytning og stagnation, har sat sine spor. Om det var kultursatsningen, der ændrede på den udvikling, står hen i det uvisse. Men de to arkitekter bag huskes stadig af mange, og i udkanten af byens anlæg finder man buster af Kaj K. Nielsen og Jens Johansen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

En medarbejder forarbejder tobak på Scandinavian Tobacco Groups nye fabrik på Valdemar Birns Vej 10 i Holstebro. Fabrikken åbnede i september 2014, og de omkring 100 ansatte producerer hovedsagelig fint skåret rulletobak.

.

Holstebro Kommune er et langt stykke Vestjylland med fortsat befolkningsvækst og store interne forskelle. Fusionerne i forbindelse med Strukturreformen i 2007 skabte en halvmåneformet kommune, der strækker sig fra Vesterhavet til Karup Å ved grænsen til Viborg Kommune.

Selve Holstebro rummer ikke blot 62 % af kommunens indbyggere, men også en stor del af erhvervslivet og det kulturliv, kommunen er kendt for.

Kommunen har fortsat en række store industrivirksomheder og et betydeligt landbrug, og som hjemsted for Jydske Dragonregiment er Holstebro samtidig en vigtig dansk militærby.

Socialdemokratiet og Venstre kæmper om magten. Socialdemokratiet står stærkest i byen Holstebro, og efter de sidste tre kommunalvalg i hhv. 2009, 2013 og 2017 har socialdemokraten H.C. Østerby fået borgmesterposten.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner