Religion og trossamfund i Holstebro Kommune, 85,3 % af Holstebro Kommunes indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket ligger en del over landsgennemsnittet på 75,3 % (2018). Der er 30 sogne i Holstebro Kommune, hvoraf 22 ligger i Holstebro Provsti, som ligger i Viborg Stift, og 8 i Ringkøbing Provsti, som ligger i Ribe Stift. Flere steder udøves kirkeligheden med vægt på lokale centre som sognegårde, præstegårde og middelalderkirker.
Frem til 1880 var sognepræsterne i Holstebro præget af en almindelig folkekirkelighed. Herefter blev Holstebro en kampplads for de to store kirkelige retninger: Indre Mission og grundtvigianisme.
Byen blev domineret af Indre Mission, idet sognepræsterne H.C. Møller i årene 1880‑1901 og herefter Axel Bülow i perioden 1901‑10 begge tilhørte Indre Mission. I 1891 byggedes missionshuset, der havde flere siddepladser end sognekirken. En betydelig luthersk lægprædikant, Anders Stubkjær, fik i 1890’erne prædikantvirke i Holstebro. Han sad i Indre Missions landsstyrelse i årene 1869‑1902. Gennem hele 1900-tallet stod det indremissionske samfund fortsat stærkt i Holstebro.
Holstebro Friskole, der har eksisteret periodevis siden 1886, har et grundtvig-koldsk udgangspunkt. Holstebro Valgmenighed blev grundlagt i 1888. Hurtigt blev der bygget et kapel, da H.C. Møller ikke ville lade grundtvigianerne bruge sognekirken. I 1906 blev kapellet ombygget til kirke, og valgmenigheden blev i 1914 frimenighed. Menighedens markante præst, Morten Larsen, der virkede fra 1888 til sin pensionering i 1926, fik stor betydning for kirkelivet, både på landsplan og lokalt. Efterhånden blev det Morten Larsens opfattelse, at præstefriheden blev undertrykt i folkekirken. Baggrunden var den voldsomme kirkelige kritik af pastor N.P. Arboe Rasmussen, der var præst i Skibsted-Lyngby, pga. hans radikale syn på trosbekendelse og jomfrufødsel. Det førte efterfølgende til, at biskopperne rejste en straffesag over for Arboe Rasmussen ved Højesteret, som de tabte i 1916. Kritikken påvirkede Morten Larsens frihedsforståelse, og i 1914 fulgte valgmenigheden deres præst og blev en frimenighed uden for folkekirken. I 1966 blev frimenigheden igen valgmenighed i folkekirken.
Der er i efterkrigstiden opstået mindre frikirker på egnen. Holstebro Pinsekirke har eksisteret siden 1960. Holstebro Baptistkirke går tilbage til 1964 og har været selvstændig menighed siden 1981.
Siden 2003 har Somalisk Kulturforening lejet lokaler i Holstebro, der bl.a. fungerer som moské.
