Odin Teatret - Nordisk Teaterlaboratorium

Der trænes i forbindelse med afholdelse af en Ikarus-workshop for unge skuespillere i 2018. Projekt Ikarus er en del af Nordisk Teaterlaboratorium, og der arbejdes med forskellige metoder til bl.a. at skabe forestillinger og gadeoptrædener.
.

Odin Teatret blev skabt i 1964 i Oslo af den italienske instruktør Eugenio Barba. Efter at have turneret i Danmark i 1965 blev gruppen inviteret af det daværende byråd til at være fast teater i Holstebro og tilbudt lokaler på en nedlagt gård i byens nordlige ende, hvor teateret fortsat har til huse. Teateret har en international skuespillerstab og er i sit udgangspunkt inspireret af især den polske instruktør Jerzy Grotowskis teaterteorier. Barba og teaterets faste ensemble har sammen med Nordisk Teaterlaboratorium for Skuespillerkunst og fra 1979 ISTA – International School of Theatre Anthropology – forsket i og udviklet skuespilteknikker, bl.a. inspireret af asiatisk praksis. Teateret turnerer over hele verden, men afholder også seminarer i Holstebro, der tiltrækker teaterfolk fra hele kloden. Odin Teatret står desuden bag en lang række lokale initiativer som Odin Week Festival, Holstebro Festuge, TRANSIT Festival, børneforestillinger, udstillinger mv.

Videre læsning

Læs mere om Teater i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film