Tvis Kloster

Tvis Kloster. Det firfløjede klosteranlægs mure er markeret af små volde. Tvis Mølle er den hvide stråtækte bindingsværksbygning, der ses tv. herfor.
.

Tvis Kloster ca. 4 km øst for Holstebro ved Tvis Å blev stiftet i 1163 af jarl Buris Henriksen, muligvis som familiekloster for hans gren af kongeslægten. Der var tale om et cistercienserkloster oprettet af munke fra Herrevad Kloster i Skåne, der i Tvis snart forvandlede Buris’ gamle herregård beliggende på en lille holm i Storå til et stort klosteranlæg, der på latin fik tilnavnet Tuta Vallis, »den trygge dal«. Under ledelse af en abbed tog både munke og lægbrødre del i klosterfællesskabet på klosteret. Normalt nød abbeden stor anseelse, men i 1268 var hans undergivne så utilfredse med ham, at de afsatte ham og smed ham fysisk ud af klosteret. Årsagen kendes ikke.

Klosteret havde ganske meget jordegods, især i Hammerum Herred, som det havde erhvervet gennem gaver. I alt ejede Tvis Kloster omkring 200 gårde fordelt på 24 sogne, og derudover bestyrede munkene fire møller, tre sognekirker og et kapel. I 1308 gav kong Erik Menved klosteret skattefrihed, og i 1314 fik munkene desuden ret til at rejse med kongelige færger rundtom i landet uden at betale for det.

I forbindelse med Reformationen blev Ribebispen Oluf Munk i første omgang indsat som kongens lensmand på klosteret, som efterfølgende blev omdannet til herregård i 1547. Indtil 1537 var der stadig munke, der boede på klosteret, men siden hørtes ikke mere til dem.

Klosterbygningerne

Klosteret udgjordes af et stort, firfløjet bygningskompleks på omkring 60 × 60 m, viet til Vor Frue og bygget helt i tegl med kirken som nordfløj.

Kirken var en treskibet basilika, og længden var i cisterciensersammenhæng beskedne 44 m. Arkæologiske udgravninger har kunnet påvise, at kirkens østparti har mindet om cistercienserkirken i Løgum, men den fik aldrig det planlagte tværskib.

Klosterets romanske østfløj rummede bl.a. en kapitelsal overdækket af ni små hvælv båret af fire søjler. Syd- og vestfløjen var to stokværk høje, og den næsten kvadratiske klostergård havde en omløbende korsgang. Dette harmoniske slutprodukt var resultatet af mange byggefaser og blev muligvis først realiseret i senmiddelalderen.

Til klosteranlægget har også hørt både en mølle, en ladegård, et teglværk og en abildgård. På stedet hvor Tvis Mølle ligger, har der været mølledrift siden klosterets dage. Holstebro Kommune er i gang med at etablere Tvis Mølle Have, der skal være en genskabelse af klosterhaven med medicinske urter, abildgård og humlehave.

Efter Reformationen fik klosterkirken funktion som sognekirke, men den forfaldt efterhånden og blev nedlagt i slutningen af 1600-tallet. Herefter fungerede klosterets vestfløj som kirke frem til 1884, hvorefter den blev revet ned som den sidste af klosterbygningerne. I dag er de eneste synlige spor efter klosteret en række sokkelsten fra kirken samt jordvolde, som markerer anlæggets placering. Vejen forløber i dag hen over den nedrevne kirkes nordøstlige del.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre