Tvis Kloster ca. 4 km øst for Holstebro ved Tvis Å blev stiftet i 1163 af jarl Buris Henriksen, muligvis som familiekloster for hans gren af kongeslægten. Der var tale om et cistercienserkloster oprettet af munke fra Herrevad Kloster i Skåne, der i Tvis snart forvandlede Buris’ gamle herregård beliggende på en lille holm i Storå til et stort klosteranlæg, der på latin fik tilnavnet Tuta Vallis, »den trygge dal«. Under ledelse af en abbed tog både munke og lægbrødre del i klosterfællesskabet på klosteret. Normalt nød abbeden stor anseelse, men i 1268 var hans undergivne så utilfredse med ham, at de afsatte ham og smed ham fysisk ud af klosteret. Årsagen kendes ikke.
Klosteret havde ganske meget jordegods, især i Hammerum Herred, som det havde erhvervet gennem gaver. I alt ejede Tvis Kloster omkring 200 gårde fordelt på 24 sogne, og derudover bestyrede munkene fire møller, tre sognekirker og et kapel. I 1308 gav kong Erik Menved klosteret skattefrihed, og i 1314 fik munkene desuden ret til at rejse med kongelige færger rundtom i landet uden at betale for det.
I forbindelse med Reformationen blev Ribebispen Oluf Munk i første omgang indsat som kongens lensmand på klosteret, som efterfølgende blev omdannet til herregård i 1547. Indtil 1537 var der stadig munke, der boede på klosteret, men siden hørtes ikke mere til dem.
