Befolkningsudviklingen i Bramming 1921-2019.
.
Det centrale Bramming, 2019. Byens førende forretningsstrøg er Storegade og gågaden Nørregade, hvor bebyggelsen i 2‑3-etagers højde fra begyndelsen af 1900-tallet veksler med nybyggeri. Forbindelsen mellem bydelene nord og syd for banelegemet sker via en viadukt, der gennemløbes af vejen Viadukten. Den gamle stationsbygning har fået nye funktioner med borgerservice og JernbaneCaféen. På rådhusets grund bygges der almennyttige boliger. I kortets nordvestlige del ses Plejecenter Solgården og i det sydvestlige hjørne en mindre del af byens industrikvarter.
.
Befolkning og areal i Esbjerg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).
.

Bramming har en befolkning på 7.077 og et areal på 5,2 km2. Kommunens tredjestørste by er stationsby og et trafikknudepunkt ca. 16 km nord for Ribe, 15 km øst for Esbjerg og 22 km sydøst for Varde. Den ligger i et fladt terræn på den vestlige del af Holsted Bakkeø, der består af moræne fra næstsidste istid. Gennem byen løber Porsholt Bæk og Høe Bæk, der begge udmunder i Holsted Å. Da jernbanen blev anlagt, dækkede lyngheder arealet syd for skinnerne, mens arealet mod nord var under plov. Varde Hovedvej leder trafikken vest om byen, og jernbanen kan krydses ved Viadukten og mod øst ved Hedemarksvej. Der er jernbaneforbindelse til Esbjerg, Tønder og Fredericia.

Brammings bycenter ligger nord for jernbanen. De vigtigste handelsgader med specialforretninger er Storegade og Nørregade, som mødes ved det lille torv, hvor også Viadukten støder til. Der er desuden butikker i Jernbanegade, mens supermarkeder findes i Storegade og Nørregades udkanter.

De fleste boliger er enfamilieshuse. I centrum består bebyggelsen af lave huse, og byggestilen varierer, idet ældre huse fra byens tidligste årtier blander sig med nyopførte forretninger og servicevirksomheder. Byens vækst accelererede i sidste halvdel af 1900-tallet, og byen spredte sig ud fra den halvcirkel, der i byens første årtier var afgrænset af Storegade, Møllegade, Plantagevej, Lindegade og Elmegade. Ved Præstevej blev der bygget socialfilantropiske enfamiliesboliger, og Bramming Boligforening byggede to komplekser ved Ribevej, som foreningen fulgte op med kædehuse på Lærkevej, der sammen med Falkevej var nyanlagt i 1950’erne, og med boligbyggeriet Kildeparken fra 1975‑77 med rækkehuse, grønne stisystemer og stikveje.

I 1960’erne blev Engsvinget og området ud mod Høe Bæk anlagt. Samtidig blev Gabelsparken bebygget med gårdhuse, mens Søparken introducerede klyngehuse som noget nyt. De første andelsboliger blev opført af Bramming Byggeforening på P. Schous Vej i 1981.

Byens ældste industriområde ligger syd for Storegade langs Industrivej, og afbrudt af boligkvarteret Godthåbsparken fortsætter det mod vest langs Vardevej. Et mere spredt industriområde ligger syd for banen ved Sønder Ilstedmarkvej, der fortsætter i Gørdingvej og Hedemarksvej. Her markerer Danish Agro sig især ved sin høje silo.

Byudviklingen skete indtil årtusindskiftet nord for jernbanen. Syd herfor lå ældre huse fra de første årtier af 1900-tallet på Ribevej, hvor bl.a. jernbanepersonalet slog sig ned. En medvirkende årsag til den manglende vækst var usikkerheden om en ny linjeføring af Vardevej, der skulle afhjælpe de daglige trafikpropper ved Viadukten.

På Ribevej 6 ved Thorsens Plads findes et treetagers lejlighedskompleks med ældreboliger. De nyeste byggerier er enfamilieshusene ved Mulvadparken og Sønderparken, mens der er nybyggeri i gang ved Stejlgårdsparken i den nordvestlige del af Bramming.

Siden 1960’erne har byen fået en grøn profil. Indfaldsvejene er kantet af træer, mens parcelhuskvartererne er indrammet af beplantning. Centralt i byen ligger Biblioteksparken og Anlægget ved Bakkevejens Skole. Desuden er der et grønt område ved golfbanen ved Holsted Å.

Stednavnets betydning

Navnet kendes fra 1291 i formen Bramming. I senere kilder findes det som Brammyngh (1483) og Bramminge (1572). Navnet består af det gammeldanske substantiv *bram, »kant, rand«, med afledningsendelsen -ung. Den samlede betydning, »stedet ved kanten«, synes at referere til den oprindelige landsbys beliggenhed ved kirken på et næs mellem Ilsted Å og Holsted Å. Den yngre og østdansk inspirerede alternativform Bramminge har især været knyttet til stationsbyen, men blev officielt afskaffet i 1968 og gled gradvis ud i årtierne derefter.

Mere om stednavne i kommunen

Området omkring Storegade er Brammings centrum for handel og service. På fotoet ses krydset mellem hovedgaden Storegade og Nørregade, der i sit første ca. 160 m lange forløb er udlagt som gågade.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer