Kantet af frodige enge bugter Kongeå sig ned gennem det flade landskab syd for Plovstrup. Kongebro, som her krydser åen, blev anlagt i slutningen af 1800-tallet af Lauritz Hagen Jensen, som ejede Møllegård i Plovstrup. I 1870 havde han opført en vindmølle, og for også at give bønderne syd for åen mulighed for at få malet deres mel på møllen måtte der en bro til. Udgifterne til anlæggelsen var dog store, og ville man over åen, skulle der derfor betales afgift: 4 øre for gående og 16 øre for et køretøj, men med mulighed for rabat til dem, som benyttede broen mest.
.
Bådene ligger på række langs Ribe Å, kort før åen forlader Ribe for at fortsætte gennem marsken mod Kammerslusen og udløbet i Vadehavet. Netop Ribe danner et tydeligt skel mellem de to typer landskaber, som åen gennemløber. Opstrøms Ribe kaldes åen også Ribe Østerå og kantes af ferske enge og moser, mens strækningen, som løber gennem marsklandskabet nedstrøms byen, meget passende kaldes for Ribe Vesterå.
.
Med sit mærkværdige skeformede næb er skeanden en af vores mest iøjnefaldende og specielle andefugle. Næbbet spiller en vigtig rolle, når skeanden skal finde føde, da det er tæt besat med fine hornlameller, som kan filtrere smådyr og plantefrø ud af søvandet og mudderet. I Vestdanmark er skeanden en fåtallig ynglefugl, men yngler bl.a. i Sneum Digesø, hvor den også kan opleves på træk om foråret og efteråret.
.

Selv om Esbjerg Kommune har en ganske stor andel våd natur i form af vidtstrakte marskområder, ferske enge og flere store vandløb, er kommunen meget fattig på søer. I alt er der 1.467 søer på mindst 100 m2, som tilsammen dækker 391 ha eller blot 0,5 % af kommunens areal. Langt de fleste er småsøer og vandhuller, og blandt kommunens få større søer er hovedparten kunstige. Det gælder fx Sneum Digesø, som med sine 26 ha er kommunens største. Også de hhv. 13, 5 og 3 ha store Marbæk Søer er kunstige og blev anlagt på de lavtliggende enge ved Marbækgård 1972‑79. Den 21 ha store Munkesø ved Skallebæk øst for Ribe er betydelig ældre. Dens historie går tilbage til 1400-tallet, hvor den var vandreservoir for Munkemølle eller Skallebæk Mølle. I dag findes møllen ikke længere, og den næringsrige sø fungerer i stedet som et rekreativt naturområde.

Hvor kommunen er fattig på søer, er den til gengæld rig på vandløb. I alt er der ca. 825 km offentlige vandløb i Esbjerg Kommune. Hertil kommer et stort antal private vandløb samt utallige grøfter og kanaler.

Hele Esbjerg Kommune afvandes til Vadehavet af en række mellemstore til store vandløb, som gennemskærer området fra øst til vest. I nord løber Varde Å kortvarigt på kommunegrænsen, inden den løber ud i Ho Bugt. Da åen ikke gennemskærer et dige, er dens udløb ikke reguleret af en sluse. Syd for Esbjerg ligger sluserne derimod nærmest som perler på en snor. Således har den ca. 34 km lange Sneum Å sit udløb ved Sneum Sluse syd for Esbjerg, mens den mindre Darum Bæk løber ud gennem slusen ved Østerenge. Ved Kongeåslusen en smule længere mod syd løber Kongeå ud i Vadehavet, og ved Mandø Hølade lidt længere nede ad kysten ligger Kammerslusen, hvor Ribe Å har sit udløb. Lige vest for Vester Vedsted løber den lille Vester Vedsted Bæk ud gennem en sluse, som er anlagt under diget, mens man ved nordkanten af den store, marskdækkede Råhede Vade finder slusen med Grænsegrøften, hvis løb 1864‑1920 markerede sydgrænsen for det danske kongerige.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande