Mandø

Som kunne de køre på vandet, triller Mandøbusserne lige så stille ud ad Ebbevejen mellem Mandø og fastlandet. Mandøbusserne er passagervogne, som trækkes af traktorer, og modsat privatbiler kan de køre på Ebbevejen, som ligger lavt og blot er markeret med koste på vadefladen. Afhængigt af vejrlig og højvande fragter de i sommerhalvåret turister til og fra Mandø to gange i døgnet.
.
Møllen er Mandøs højeste bygning og kan betragtes som øens vartegn.
.

Artikelstart

Mandø er en ca. 800 ha stor tidevandsø i Vadehavet ud for Vester Vedsted sydvest for Ribe. Omkring 1890 havde øen 262 indbyggere, men siden er indbyggertallet faldet betydeligt. I 2020 udgjordes det af blot 38 fastboende, som overvejende var koncentreret i Mandø By i øens sydvestlige hjørne. Der er forbindelse til fastlandet ad Ebbevejen og Låningsvejen. Ved lavvande kan privatbiler køre ad Låningsvejen, som hæver sig ca. 0,75 m op over vaden, mens Ebbevejen udelukkende benyttes af traktorbusser i sommerhalvåret.

Som fastlandet mod øst er også Mandø beskyttet af diger. Bydiget fra 1887 løber i en bue øst om byen, mens Mandø Havdige fra 1937 strækker sig rundt om Gammel Mandø i nord. Mod vest er Mandø By beskyttet af et bælte af klitter og et højereliggende overdrev. Uden for digerne ligger en bræmme af strandeng, mens hovedparten af de inddigede arealer ligger hen som ferske enge, der om sommeren udnyttes til græsning. Sydvest for Mandø ligger desuden det over 20 km2 store højsande Koresand, som i de seneste årtier er vokset kraftigt i både højde og omfang.

Øens planteliv præges af en række almindelige eng- og strandengsplanter, men tæller også mere usædvanlige arter som slangetunge, engelsk vadegræs, tætblomstrethindebæger, gul frøstjerne, liden tusindgylden og strandkrageklo. Blandt insekterne kan man bl.a. opleve klitperlemorsommerfugl, engoldenborre og den lille løbebille tidevandsglansløber, der lever i tidevandszonen, hvor den fanger rovbiller, tanglopper og slikkrebs. På tørre, sandede steder langs kysten kan man om foråret desuden møde små korteger af strandringspinderens farvestrålende lyseblå og orange larver. Larvernes behåring beskytter dem til en vis grad mod rovdyr og kan give udslæt hos nogle mennesker, hvis man tager dem op i hånden.

Mandø er dog især kendt for sit meget rige fugleliv, og gennem tiden er der iagttaget mere end 270 forskellige fuglearter på øen. Ynglefuglene omfatter bl.a. gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, knarand, troldand, ederfugl, strandskade, klyde og rørhøg, ligesom stor kobbersneppe her har en af de sidste stabile ynglepladser i Sydvestjylland. Til øens mere usædvanlige ynglefugle hører desuden skestork, sorthovedet måge og sydlig blåhals. Derudover er øen af stor betydning som rasteplads for trækkende gæs og vadefugle, der under forårs- og efterårstrækket kan ses i tusindvis på og omkring Mandø.

Størstedelen af øens strandengskyster indgår i vildtreservatet Vadehavet. Desuden er øen en del af habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, fuglebeskyttelsesområdet Mandø og Ramsarområdet Vadehavet.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster