Forår på torvet i Esbjerg. Af . Begrænset anvendelse

Esbjerg Kommunes befolkning og boliger

Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2019 og i fremskrivningen til 2045 for Esbjerg Kommune og hele landet.
.
Befolkningsudviklingen 1971‑2019 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Esbjerg Kommune, Region Syddanmark og hele landet. Indeks: 1971 = 100.
.
Fra Ribe Domkirkes tårn ses mod vest en række villaer og mindre kædehuse med de røde tegltage. Andelen af parcel- og stuehuse i Esbjerg Kommune udgjorde i 2019 48 %.
.

Artikelstart

Esbjerg Kommune var stadig i 2019 landets femtestørste kommune målt på befolkning, men nu i tæt opløb om pladsen med Vejle Kommune. Befolkningsfremskrivningerne tyder på et næsten stabilt befolkningstal de kommende årtier. Kommunens egen prognose for 2019‑29 forudsiger en beskeden vækst på samlet ca. 1 %.

Befolkningsudviklingen

Fra 1970 til midten af 1990’erne var der en befolkningsvækst på omkring 10 % i det område, der udgør den nuværende Esbjerg Kommune. Herefter stoppede væksten næsten. Den 1. januar 2019 var der 115.652 indbyggere i kommunen, og ifølge fremskrivningen fra 2019 forventes et svagt fald til 115.157 i 2045. I Region Syddanmark var der en vækst igennem hele perioden, som forventes at fortsætte i hele fremskrivningsperioden.

Befolkningsændringerne de seneste ti år består især af en indenlandsk nettofraflytning og en nettoindvandring. Fra 2009 til 2018 var kommunens årlige nettofraflytning (forskellen mellem indenlandske til- og fraflytninger) på i gennemsnit 419 personer. Med undtagelse af 2018 har der i mere end ti år været en konstant nettoindvandring. Det årlige gennemsnit har ligget på 390 og har varieret fra 217 i 2011 til 663 i 2015. Nettoindvandringen omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. I 2018 ændredes billedet med en nettoudvandring på 110.

Kommunen har i mere end ti år haft et årligt fødselsoverskud (flere nyfødte end døde), der fra 2009 har ligget på gennemsnitligt 120 personer. Det forventes i fremskrivningen, at kommunen i 2020’erne vil have et relativ stabilt fødselsoverskud, der fra 2032 vil vende til et underskud. Underskuddet hænger sammen med en forventning om såvel et faldende fødselstal som et stigende dødstal i fremskrivningsperioden. Den samlede fertilitet er et mål for det antal børn, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. I 2018 var den samlede fertilitet 1.772 i kommunen og dermed tæt på regionen (1.783) og hele landet (1.730). Fra 2009 til 2018 har gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen med enkelte udsving været omkring 28 år. Det er lidt lavere end i regionen og var i 2018 over et år lavere end i landet som helhed (29,3 år). Førstegangsfædrene var ca. to år ældre end de førstegangsfødende.

Andelen på 65 år og derover forventes at stige fra 20,4 % i 2019 til 26,7 % i 2045. Dermed imødeser kommunen en stærkere aldring end i landet som helhed. Kommunens ældrekvote, der er antallet af borgere på 65 år og derover i forhold til antallet i erhvervsaktiv alder (15‑64 år), forventes at vokse fra 32 % i 2019 til 47 % i 2045. Ældrekvoten vil i 2045 således være på niveau med regionen (48 %), men betydelig højere end i landet som helhed (42 %).

Boligforhold

Der er i kommunens boligmasse en stor andel af parcel- og stuehuse (48 %), ligesom det er tilfældet i hele Region Syddanmark (50 %) mod på landsplan 40 %. 58 % af kommunens boliger stammer fra perioden 1950‑90, mens 29 % er ældre.

I den østlige del af hovedbyen Esbjerg ligger en stor del af de etageboliger, der blev opført i 1960’erne og 1970’erne. Det er bl.a. de almeneboligafdelinger Stengårdsvej samt Hedelundgårdparken og Præstebakken/ Syrenparken. Stengårdsvej har været på regeringens såkaldte ghettoliste i 2010’erne og blev i 2019 karakteriseret som en »hård ghetto«. Hedelundgårdparken og Præstebakken/ Syrenparken har enkelte år været på ghettolisten, men var i 2019 placeret på den bredere liste over særlig udsatte boligområder. Alle er de omfattet af den ghettoplan, som Folketinget vedtog i 2018.

Private ejerboliger er den hyppigst forekommende ejerform i kommunen. 57 % er ejerboliger, hvilket er ganske tæt på landsniveauet (61 %). Til gengæld er forekomsten af almene lejeboliger ganske stor, idet hele 26 % af kommunens boliger er almene mod 19 % af boligerne på landsplan. Endvidere er der 9 % private udlejningsboliger.

Priserne på ejerboliger ligger et stykke under det nationale niveau. Således var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel-/rækkehuse i 2018 ca. 11.500 kr. mod 13.600 kr. i landet som helhed. Til gengæld ligger priserne et stykke over niveauet i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 2018 kun var på 9.800 kr.

Indvandring

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 1,7 % af befolkningen i Esbjerg Kommune. I 2019 var andelen steget til 10,9 %, hvilket det år var lavere end i både regionen (11,8 %) og især hele landet (13,7 %). De seneste ti år op til 2019 steg antallet af indvandrere til 9.803 og efterkommerne til 2.822 personer. Blandt de 5.784 indvandrere fra ikkevestlige lande var de største oprindelseslande Syrien (14,2 %), Bosnien-Hercegovina (11,8 %) og derefter Tyrkiet, Vietnam og Irak (6‑8 % hver). Blandt de 4.019 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU lande) var knap halvdelen fra Polen, Tyskland eller Rumænien (hhv. 21,8 %, 13,9 % og 12,9 %).

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger