Politik og planer i Esbjerg Kommune

Da det i januar 2004 stod klart, at Strukturreformen ville blive en politisk realitet, var Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V) overbevist om, at han skulle tage kontakt mod nord, mod den daværende Varde Kommune, hvor partifællen Kaj Nielsen var borgmester. Efter offentliggørelsen d. 14. januar af Strukturkommissionens betænkning var det klart, at den kommende reform ville lægge op til kommunale fusioner. For Esbjerg Kommune ville Varde være den oplagte samarbejdspartner, da der i forvejen var tætte forbindelser mellem de to kommuner. Kaj Nielsen (V) undersøgte stemningen i sit bagland, men vendte senere på måneden tilbage med en negativ besked: Varde ville hellere forsøge at gå sammen med to små kommuner, Blaabjerg og Blåvandshuk.

Derefter valgte Esbjerg med 82.000 borgere at afvente situationen. Kommunen var så stor, at en sammenlægning ikke var nogen nødvendighed. En kombination af Tønder, Ribe, Gram, Skærbæk, Nørre Rangstrup, Løgumkloster, Bredebro og Højer Kommuner var på et tidspunkt i spil, men blev afvist af Ribes borgmester, Preben Rudiengaard (V). Selv om denne Vadehavskommune kunne have nået op på omkring 66.000 indbyggere, så han det som et problem, at den ville omfatte et stort og tyndt befolket område. Samtidig ville Tønder og Ribe komme til at konkurrere indbyrdes om at blive centerby.

Preben Rudiengaard forsøgte derefter at få en sammenlægning med Ribe som omdrejningspunkt og tog kontakt med daværende borgmester i Bramming, Karl Kristian Knudtzen (V). Mødet endte resultatløst, og Knudtzen tog i stedet kontakt med Esbjerg. Her kunne man godt se, at Bramming og Esbjerg Kommuner kunne være en god kombination. For Ribe Kommune betød de andres forståelse, at mulighederne for Ribe nu var udtømte, og at Esbjergfusionen dermed i sidste ende blev den eneste mulighed for Ribe Kommune, der med 18.000 borgere ville være under den minimumsgrænse på ca. 20.000, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Da sammenlægningen var på plads, blev det hurtigt fastlagt, at den nye kommune skulle hedde Esbjerg. Dermed var debatten om sammenlægninger dog ikke helt slut.

På Fanø var den konservative borgmester Kjeld Nielsen overbevist om, at Fanø Kommune ville være for lille til at klare opgaverne alene, og han foreslog derfor sit byråd at gå med i fusionen med Esbjerg, Ribe og Bramming Kommuner. I den nye fusion så man ikke noget problem i at få den lille kommune med den store turisme med, men planen faldt efter en afstemning på øen, hvor et klart flertal stemte for selvstændighed. Fanø fik siden en samarbejdsaftale med Esbjerg, som forudsætning for at kunne fortsætte alene.

Den sidste afgrænsning af den nye kommune krævede tre lokale folkeafstemninger i Grimstrup Sogn, der lå i den daværende Helle Kommune, som i december 2004 havde stemt ja til Varde Kommune. Men i Grimstrup Sogn fortsatte den lokale uenighed. Det førte til en ny afstemning i tre områder d. 12. april 2005. Roust og Hjortkær gik til Ny Varde Kommune, mens selve byen Grimstrup med et flertal på 53,3 % stemte ja til Ny Esbjerg Kommune. Politikerne fulgte resultatet, selv om det betød, at både et sogn og et skoledistrikt blev delt.

Sammenlægningstiden gjorde ondt på Ribe Kommune, fordi der samtidig i 2006 kom en politi- og domstolsreform. Reformerne betød samlet, at Ribe Kommune mistede sit eget byråd, byen Ribe mistede amtsgården, ligesom Ribe ikke længere var centrum for hverken en retskreds eller en politikreds.

Samtidig blev læreruddannelsen flyttet fra Ribe til Esbjerg. Ribeområdet følte sig hårdt ramt, og det belastede relationerne mellem Ribe- og Esbjergdelen i den nye storkommune. Derimod gik det meget nemmere med integrationen med den tidligere Bramming Kommune.

Esbjerg følte sig som prygelknabe for det tilbageslag, der havde ramt Ribe. Da det lokale medie Ugeavisen Ribe ved reformjubilæet i 2017 spurgte de tidligere Ribepolitikere om det bedste og det værste ved sammenlægningen, sagde tidligere borgmester Preben Rudiengaard: »Kommunesammenlægningen har betydet, at Ribe er blevet kørt over, underdrejet og presset på vores identitet. Vi har måttet kæmpe for at få forståelse for Danmarks ældste by og den særhed, det giver.«

Som modstander af sammenlægningen med Esbjerg havde Rudiengaard dengang talt for, at »… når man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man får«. Og ti år efter så han også positive elementer i udviklingen: »Vi har fået en bedre økonomi, og det styrker vores borgernære drift, og det giver en hel stribe muligheder, vi ikke havde før,« opsummerede Ribes gamle borgmester. Det har også haft betydning, at der er kommet et nyt skattecenter på den gamle amtsgård i Ribe. Udflytningen af statslige arbejdspladser har samtidig betydet, at Færdselsstyrelsen i 2016 blev flyttet til byen.

I Esbjerg, som tilbage i begyndelsen af 1990’erne var blevet kaldt »Danmarks rødeste hjørne«, blev Johnny Søtrup uden modstand Venstres spidskandidat i den sammenlagte kommune op til valget i 2005, der var det første efter de nye kommunegrænser. På det tidspunkt var han allerede en politisk veteran. Den læreruddannede tidligere VUC-forstander havde ellers ikke nogen politisk fortid, da han ved valget i 1993 blev borgmester ved at vinde over den daværende borgmester, Flemming Bay-Jensen (S), der havde været formand for Politiforbundet. Valget af Søtrup var smerteligt for Socialdemokratiet, og man var i partiet overbevist om, at det kun ville vare en enkelt periode, før partiet igen havde borgmesterposten.

Til valget i 2005 opstillede Socialdemokratiet den tidligere trafikminister Helge Mortensen, men heller ikke han kunne vinde den tabte højborg tilbage. Venstre vandt valget og fik 15 af de 31 pladser i byrådet. Johnny Søtrup stoppede som borgmester med udgangen af 2017 og nåede dermed at få 24 år på posten med stadigt stigende personlige stemmetal.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Socialdemokratiet har forgæves forsøgt at vinde borgmesterposten i Esbjerg Kommune tilbage. Ved valget i 2017 opstillede Venstre Jesper Frost Rasmussen som ny borgmesterkandidat. Trods fremgang på to pladser for Socialdemokratiet og et stort antal personlige stemmer for partiets borgmesterkandidat ved tre valg, John Snedker, lykkedes det ikke at generobre posten for partiet. John Snedker trak sig kort efter valget i 2017, og Socialdemokratiets kandidat blev derefter sektionsleder Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik- og Byggeudvalget. Men Søren Heide Lambertsens kandidatur skabte ikke ro i Socialdemokratiet. I december 2019 trak han sig som gruppeformand og borgmesterkandidat. Søren Heide Lambertsen blev i første omgang løsgænger, men meldte sig i februar 2020 ind i Venstre. I april 2020 valgte Socialdemokratiet en ny, nærmest klassisk borgmesterkandidat: den 52-årige Jakob Lykke, formand for 3F Transport i Esbjerg. Den nye borgmesterkandidat havde været medlem af byrådet i perioden 2002 til 2009.

Jakob Lykke fik ikke bragt Socialdemokraterne nærmere magten ved kommunalvalget i 2021. Partiet gik fra 11 til ni pladser i byrådet, mens Venstre gik to pladser frem, og borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kunne fortsætte i en konstituering baseret på 13 mandater fra Venstre, tre mandater fra Det Konservative Folkeparti, et fra Dansk Folkeparti og et fra Nye Borgerlige.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De tre sammenlægningskommuner havde alle ret lave skatteprocenter: Bramming 20,4 %, Ribe 20,8 % og Esbjerg 21,2 %. Skatteprocenten steg i årene efter sammenlægningen og har i en årrække ligget på 25,6 %. Ved budgetforliget i 2019 valgte byrådet at hæve skatten fra de 25,6 % til 25,8 %. Grundskyldpromillen ligger som før på 25,29 ‰. Den seneste skattestigning har givet 28 mio. kr. mere til budgettet i 2020, stigende til 36 mio. kr. i 2023. De skal bruges til at rette op på en ubalance i økonomien.

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Baggrunden er bl.a., at kommunen får flere børn og ældre, som begge hører til de grupper, der koster penge. Omvendt falder andelen af erhvervsaktive, som bidrager med indtægter. Samtidig har der været brug for ekstra bevillinger til handicappede og udsatte familier.

De kommunale driftsudgifter i gennemsnit pr. borger var i 2018 på 61.114 kr. mod 59.275 kr. på landsplan. Udgifterne til ældre var på 47.968 pr. borger på 65 år og derover, mod et landsgennemsnit på 42.618 kr. For folkeskoleeleverne var gennemsnitsudgiften på 69.204 kr. pr. elev mod landsgennemsnittet på 67.701 kr.

Esbjerg opstod og voksede på grund af sin havn. Også i fremtidsplanerne spiller havnen en central rolle. I år 2000 overgik Esbjerg Havn fra statseje til kommunal selvstyrehavn. Typisk for kommunens tilgang styres den af en bestyrelse med fem erhvervsfolk samt to fra byrådet – borgmesteren og en fra oppositionen – og to medarbejderrepræsentanter. Erhvervslivet har flertallet ud fra den betragtning, at det ikke er en typisk kommunal kerneopgave at drive en havn. Esbjerg Havn investerede i perioden 2003‑14 omkring en milliard kroner i nye faciliteter og arealer for at imødekomme efterspørgslen fra offshoreindustrien og bane vejen for fremtidens vækst.

Det har i perioder været svært for kommunen at tiltrække arbejdskraft, navnlig de højtuddannede, selv om jobbene var der. Den langsigtede plan for kommunen er samlet i Vision 2025, som er lavet i samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Business Esbjerg og blev vedtaget i byrådet i juni 2019. Her sættes retningen for de kommende års velfærd og vækst.

Med sloganet »Energi til mere« signaleres det, at kommunen allerede har et stærkt fundament til at skabe vækst og tiltrække flere borgere. Grundlaget er havnen, energiteknologien, den gode beliggenhed og de gode trafikforbindelser. Velfærdsafsnittet handler bl.a. om livskvalitet, sundhed, kulturliv og bæredygtighed. Vækstdelen handler om at tiltrække flere borgere og kvalificeret arbejdskraft og gøre Esbjerg til en mere attraktiv uddannelsesby. Kommunens fremtid knyttes her til dens rolle som det, der kaldes EnergiMetropol, som et godt sted for iværksættere og som en stærk turistdestination ved Vadehavet.

Esbjerg Kommune nåede i sammenlægningsåret 2007 op på 114.244 indbyggere og har siden kun oplevet en meget beskeden stigning. At vende den udvikling til en befolkningstilvækst er et centralt element i Vision 2025. Blandt initiativerne er særlige indsatser over for studerende, nyuddannede, pendlere, udenlandske tilflyttere, tilflyttere fra nærområdet og børnefamilier.

Sammen med erhvervslivet er der fokus på at støtte og synliggøre de attraktive jobmuligheder, der er i området. Målet er, at et job i området er et naturligt valg for dem, der gennemfører en uddannelse i Esbjerg Kommune. Samtidig vil man arbejde på at styrke sit image, så kommunen ikke forbindes med fisk og fiskemel, men ses som en moderne fremadrettet kommune, der satser på energi og på en videnstrategi med fokus på uddannelse og udvikling. Med i billedet er også gode bosætnings- og erhvervsmuligheder i Bramming og de enestående attraktioner i Ribe. Esbjerg Strand er et nyt byområde og en ny lystbådehavn, der er under udvikling.

Esbjerg Strand ses som en rekreativ havn, der bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum og udflugtsmål. Området kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i den tidligere fiskerihavn, men den nye havn giver mulighed for langt flere aktiviteter. Med i planerne for den rekreative havn er også mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter.

Med Esbjergs beliggenhed ved kysten og med Kongeå og flere mindre vandløb, der skærer gennem landskabet, trues kommunen af både stigende havvand, stigende grundvand og øget nedbør. I 2018 blev Esbjerg Kommune føjet til statens liste over højrisikoområder for oversvømmelse fra hav og vandløb. Esbjergs klimatilpasningsplan fra 2013 havde fokus på at identificere oversvømmelsestruede områder i det åbne land for at undgå byudvikling af disse områder. Kategoriseringen som højrisikoområde betyder en ændret tilgang til kommunens arbejde med klimatilpasning og byplanlægning.

Selve byen Esbjerg, der i store træk udgøres af havneområdet, industriområdet og den indre by, er sårbar med potentielt forurenende virksomheder, kritisk infrastruktur i form af bl.a. renseanlæg og fjernvarmeværk, hvorfor klimasikring af by og havn er en vigtig del af byplanlægningen. Digerne langs Vadehavet er dimensioneret til de fremtidige vejrmæssige udfordringer med kraftigere storme og vandstandsstigninger, og kommunen har i budgetaftalen for 2020 afsat midler til flere vandløbsprojekter, som skal modvirke oversvømmelser.

• Esbjerg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Esbjerg Kommune

Læs videre om

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Esbjerg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Esbjerg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Esbjerg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer