Varde Å ved Tarphage. Af . Begrænset anvendelse

Varde Kommune

Kort over Varde Kommune.

.

Varde Kommunes logo

.
Vinden suser i tagrørene, og skyerne tegner abstrakte mønstre på himlen over Karlsgårde Sø øst for Varde. Den store sø, der blev anlagt for at forsyne Karlsgårdeværket med vand, er i dag et populært rekreativt område. En sti går næsten hele vejen rundt om søen, som i øst krydses af en smal bro, der fører de besøgende videre nordpå til bl.a. Tambours Have og Rolandhytten.
.
Det gamle rådhus, tegnet af L.A. Winstrup og opført i 1872, er Vardes fjerde rådhus. I dag anvendes rådhuset til bl.a. vielser.
.

Artikelstart

Danmarks vestligste kommune, Varde, strækker sig fra Ho Bugt nær Esbjerg ca. 40 km mod nord til Ringkøbing Fjord og fra Vestkysten knap 50 km ind i landet. Den nye Varde Kommune blev skabt gennem en fusion mellem fem kommuner og blev, da Strukturreformen trådte i kraft i 2007, landets femtestørste kommune målt på areal. Med et indbyggertal på 50.129 er befolkningstætheden samtidig betydelig lavere end på landsplan.

Faktaboks

Areal
1.240,1 km²
Højeste punkt
63,9 m.o.h.
Kystlinje
83 km
Region
Syddanmark
Stift
Ribe
Provsti
Varde
Antal sogne
28
Befolkningsudvikling
42.569 personer (1950), 47.243 personer (1980), 50.129 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
40 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,4 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
267.303 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

vardekommune.dk

Den gamle købstad Varde er kommunens hovedby og betydelig større end de to næststørste byer, Ølgod og Oksbøl. Nær sidstnævnte by ligger dog kommunens største arbejdsplads, Oksbøl Kaserne (indtil 2019: Oksbøllejren), hvor Danske Artilleriregiment, dele af Trænregimentet og afdelinger af Forsvarets Hovedværksted, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse beskæftiger ca. 700 ansatte. Under 2. Verdenskrig udbyggede besættelsesmagten lejren til at huse tyske soldater, og i årene 1945‑49 boede der ca. 35.000 tyske flygtninge i Nordlejren. Flygtningelejren var dermed uofficielt Danmarks sjettestørste by.

Forbindelsen til Tyskland blev bibeholdt i efterkrigstiden, hvor tyske soldater tog deres familier med på ferie til området, hvor de havde været udstationeret. Dette lagde grundstenen til turistindustrien, som er et dominerende erhverv i kommunen, der årligt besøges af ca. 3 mio. tyske turister: Efter Københavns Kommune er Varde den kommune i landet, som har flest kommercielle overnatninger, og det er især kystområdet ved Vesterhavet, som er en skattet feriedestination.

Vesterhavskysten er en del af Naturpark Vesterhavet. Denne vestlige del af kommunen, der er præget af flyvesand, kendetegnes af brede sandstrande, høje klitter, omfattende klitplantager og vidtstrakte heder. En af de største heder, Kallesmærsk Hede, indgår i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og rummer et omfattende dyre- og planteliv. Flere af de tidligere hedeområder op langs kysten er dog fra 1800-tallet blevet tilplantet for at dæmme op for den voldsomme sandflugt, hvilket bl.a. har skabt Blåbjerg og Kærgård Klitplantager. Øst for sidstnævnte ligger den i 2012 genskabte sø Filsø, der byder besøgende velkommen med en spektakulær ellipseformet bro opført af Schønherr A/S. Ikke langt derfra findes Henne Kirkeby Kro, som kokken Paul Cunningham har sat på det gastronomiske verdenskort: Siden 2012 har den haft to Michelinstjerner.

Varde fik sine købstadsprivilegier i 1442. Byen voksede op ved et vadested, hvor Drivvejen passerede åen. Hovederhvervene har været handel og håndværk, og eksistensgrundlaget var byens opland, der stort set svarede til den nuværende kommunes størrelse. Oplandets erhverv var landbrug med hovedvægten på opdræt af kreaturer på de vidtstrakte enge ved Varde Å-systemet. Vandet fra Varde Å var med anlæggelsen af Karlsgårde Vandkraftværk 1919‑21 med til at modernisere landbruget, og fornyelsen fortsatte med traktorerne efter 2. Verdenskrig. Fra 1990’erne er oplandets landbrug blevet specialiseret, hvilket har medført et fald i antallet af landbrugsbedrifter. Alligevel spiller landbruget en meget stor rolle for erhvervslivet i kommunen, der fx har landets næststørste antal malkekøer. Af større landbrug kan nævnes godset Nørholm med den restaurerede vandmølle. På godsets jorder findes 23 fredede oldtidshøje.

Landbruget var forudsætningen for, at Varde blev til byen med et af landets største kvægmarkeder. I 1873 var der 10 kreaturmarkeder årligt i byen. I forbindelse med markederne transporterede over hundrede jernbanevogne kreaturer til og fra hvert marked. Derfor var anlæggelsen af Den Vestjyske Længdebane i 1874 og banerne Varde-Nørre Nebel i 1903 samt Varde- Grindsted i 1919 en væsentlig årsag til markedernes vækst. Således er mange af de mindre byer i kommunen også gamle stationsbyer, hvilket præger både deres bystruktur og arkitektur.

Ændringer i landbrugsproduktionen medførte, at tilførslerne blev mindre, og det sidste levekvægsmarked blev afholdt i 1989. Det var også oplandets kvægbrug, der var forudsætningen for dannelsen af landets første andelsmejeri i Hjedding syd for Ølgod i 1882. Bygningen eksisterer stadig og er en del af Varde Museerne, der bl.a. omfatter Tirpitz, Museum Frello og Nymindegab Museum, der i slutningen af 1800-tallet dannede rammen om en kunstnerkoloni. Arkæologerne fra Vardemuseerne har i tidens løb gjort mange fund i kommunen fra sten-, bronze- og jernalder samt vikingetid.

Oplandets landbrugsproduktion var eksistensgrundlaget for Vardes store købmandsgårde, der opkøbte landbrugsprodukter og eksporterede dem til Altona ved Hamborg. Herfra importeredes kolonialvarer, som blev solgt til byens og oplandets befolkning. Betalingsmidlet i denne handel var veksler, og derfor oprettede byens købmænd i 1872 Varde Bank for at kunne diskontere veksler. Tre af disse købmandsgårde er endnu bevarede: Den Palludanske Gård, Den Schultzske Gård og Den Kampmannske Gård. De to sidstnævnte var bygget af bygmesteren Mikkel Stobberup, der repræsenterede den sydvestjyske klassicisme. En anden murermester, der har sat sit præg på byen, var Henrik Ferdinand Hansen, der har bygget mange af byens markante bygning: det gamle rådhus på Torvet, Statsbanegården, apoteket og Vestbanegården.

De folkelige bevægelser Indre Mission og grundtvigianismen satte med deres missions- og forsamlingshuse og deraf følgende foreningsdannelser deres præg på såvel Varde som oplandet. De fleste oplandsbyer fik i løbet af 1890’erne og de første årtier af 1900-tallet et missions- og forsamlingshus med ungdomsafdelinger: KFUM og KFUK samt flere sociale- og frivillige foreninger.

Kommunevåben

Varde Kommunes våben.

.

Varde har siden i hvert fald omkring år 1300 og sandsynligvis længere tilbage anvendt en leopard som våbenfigur. En leopard er i heraldikken en løve med hovedet vendt en face. Grev Vilhelm af Lüneburg, der førte en løve i sit våben og var gift med kong Valdemar den Stores datter Helene, fik gods ved Varde som medgift, og det er givetvis herfra, at Varde har fået sin løve. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 23. januar 2007 og er tegnet af Friedrich Britze.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en gående guld leopard med rød tunge.

Natur og landskab

To ryttere er på vej op langs Houstrup Strand på en sen augustdag, hvor det næsten mennesketomme kystlandskab vidner om, at årets turistsæson går på hæld. Selv om Varde Kommunes ca. 83 km lange kystlinje ligger ud til både Vesterhavet og Vadehavet, er det især den vindomsuste Vesterhavskyst med brede sandstrande, der i sommerhalvåret tiltrækker flokke af badegæster og havsportsudøvere.

.

Blåvands Huk strækker sig ud i Vesterhavet og danner landets vestligste punkt, hvilket samtidig gør Varde til Danmarks vestligste kommune. Selv om kysten kun udgør en lille del af den store kommune, er det netop de brede sandstrande og høje klitter ud mod Vesterhavet samt den jævnligt oversvømmede marsk ud mod Vadehavet, som de fleste forbinder med Varde Kommune. Fra Blåvands Huk strækker halvøen Skallingen sig mod sydøst og udgør den nordligste del af den barriere, der beskytter Vadehavet mod Nordsøens bølger.

Landskabet er en del af det vestjyske bakkeø- og slettelandskab, der blev dannet under næstsidste istid, Saale, og sidste istid, Weichsel. På de nøgne flodsletter har istidens storme skabt sandflugt, og flere steder i kommunen kan man derfor møde store indsander. Langs kysterne findes vidtstrakte heder, hvor en af de største er Kallesmærsk Hede, som indgår i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Det store hedeareal med fattigkær, enge og småsøer huser et bemærkelsesværdigt dyre- og planteliv, hvilket ikke mindst kan tilskrives den militære udnyttelse og forvaltning.

Fra slutningen af 1800-tallet blev mange af de kystnære hedearealer beplantet for at dæmpe den voldsomme sandflugt, som havde hærget området i århundreder. Det skabte kommunens mange klitplantager, der strækker sig ned langs kysten i et næsten ubrudt bånd. I Blåbjerg og Kærgård Klitplantager kan man tydeligt se effekten af sandflugten i de såkaldte løvklitter, der samtidig udgør nogle af Danmarks mest særegne skovområder. Løvklitterne er egekrat, som blev begravet af flyvesand under sandflugten i 1600- og 1700-tallet, og i dag er det kun toppene af de gamle ege, der titter frem fra klitterne.

Kommunen gennemstrømmes af Varde Å, som i forbindelse med en uddybning i 1920’erne blev genstand for et kortvarigt perleeventyr, da flodperlemuslinger i hobetal blev kastet op på bredden. Siden 1970’erne har man frygtet, at den sjældne musling var forsvundet fra Varde Å, men i 2017 kunne det ud fra eDNA påvises, at den stadig holder til i åen; i øvrigt som det eneste sted i Danmark.

Der er flere søer i kommunen, heriblandt den næringsfattige hedesø Kvie Sø og den kunstige Karlsgårde Sø, som blev anlagt for at drive Karlsgårdeværket. I nyere tid er kommunen især kendt for den store, lavvandede Filsø (også kaldet Fiilsø), som blev endeligt afvandet 1941‑51, men opkøbt af Aage V. Jensen Naturfond i 2010 og genskabt i 2012. Ved søen er der anlagt et besøgssted med naturrum, skoletjeneste og en ellipseformet udsigtsbro.

I de fleste naturområder findes både cykel- og vandrestier. Enkelte steder er der desuden anlagt mountainbikespor, hvor man kan opleve det bakkede landskab på mountainbike. Sommeren igennem bruges strandene langs Vesterhavet flittigt til strand- og badehygge, og når det blæser op, er det kite- og windsurferne, der indtager bølgerne. Vestkysten er desuden et populært sted at fiske efter pighvarrer fra stranden, og hvert år afholdes der »DM i Pighvar« ved Vejers Strand.

Historie

Tidslinje over oldtiden i Varde Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Varde Kommune.

.

Spor af nogle af danmarkshistoriens ældste kunstværker fra ældre stenalder i form af ornamenterede ravhængesmykker er fundet langs Vestkysten fra Skallingen til Nymindegab. Desuden er der fundet bopladsspor fra de yngre perioder af ældre stenalder langs åerne inde i landet. I yngre stenalder, hvor befolkningen indførte agerdyrkningen, anlagdes også adskillige store gravanlæg, og fra bronzealderen kendes der foruden fornemme gravfund, også til flere levn af huse. Jernalderen har givet sig til kende i talrige fund fra både grave og bopladser, og ved Snorup var der en omfattende produktion af jern. Fra vikingetiden kendes der både gravpladser og huse, og ved Henne Kirkeby er der udgravet et større produktionssted med 300‑400 grubehuse og adskillige langhuse.

I middelalderen var landbrug det dominerende erhverv med bl.a. en omfattende eksport af levende okser, men fiskeri var også udbredt langs Vestkysten. Horneherredernes sogne var præget af små landsbyer og enkeltgårde, mens befolkningstætheden var større i det frugtbare Skast Herred. Der var givetvis en befolkningstilbagegang i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet, og kystsognene begyndte at lide under øget sandflugt i senmiddelalderen.

Varde har eksisteret som by fra omkring år 1100. Byen kom i 1200-tallet under de braunschweig-lüneburgske hertuger, men fik først egentlige købstadsrettigheder i 1442. Borgen Vardehus blev nedbrændt under et bondeoprør i 1439, og samme år blev byen afbrændt af Rigsrådets hær.

Det vurderes, at krige og epidemier tog hårdt på området i 1600-tallet, men i 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige. Området var fortsat domineret af landbrug, en del fiskeri og endvidere af saltsydning. Antallet af gårde steg, men mange af dem var små. Varde havde et stort opland, men byudviklingen hæmmedes af beliggenheden et stykke op ad Varde Å, hvorved byen fik konkurrence fra Ho, Oksbøl, Hjerting og Fanø.

Fra 1850 var der en markant befolkningsudvikling, især uden for Varde. Der blev anlagt nye veje, og i 1874 åbnede Den Vestjyske Længdebane. Danmarks første andelsmejeri oprettedes i 1882 i Hjedding, og andelsbevægelsen fik et solidt tag i området.

I slutningen af 1800-tallet fik kommuneområdet konkurrence fra den nye by Esbjerg. I 1888 anlagdes et fyrtårn ved Horns Rev af hensyn til den øgede skibsfart, ikke mindst til Esbjerg; det afløstes i år 1900 af det nuværende. Byen Varde begyndte fra omkring år 1900 at få industri, bl.a. landets første stålstøberi, og industriens rolle blev ved med at vokse igennem 1900-tallet. Fra 1930’erne begyndte turisme at få en stadig vigtigere rolle i kommunen, især i kystområderne. Under Besættelsen anlagde tyskerne store befæstninger i området, som stadig sine steder præger landskabet. I slutningen af 1900-tallet voksede landbrugsbedrifterne, mens beskæftigelsen inden for sektoren faldt pga. mekaniseringen. Industrien i Varde Kommune oplevede en vis omstrukturering pga. globaliseringen. Flere af virksomhederne blev opkøbt af store danske eller internationale koncerner, mens andre måtte lukke. Turismesektoren var i begyndelsen af 00’erne af stor vigtighed for kommunens økonomi.

Læs videre om

Byerne

Centralt i Varde og nord for Varde Å, der deler byen i en nordlig og en sydlig del, ligger Torvet. Her og i gaderne omkring er Vardes handels- og serviceliv koncentreret. På Torvet ligger bl.a. Sankt Jacobi Kirke og det tidligere rådhus med en statue af Frederik 7. foran.

.

Varde Kommune er efter areal en af Danmarks største, men med blot 40 indbyggere pr. km2 også en af de tyndest befolkede.

Den gamle købstad Varde er med sine 28 % af befolkningen langt større end kommunens næst- og tredjestørste byer, Ølgod med 8 % og Oksbøl med 6 % af befolkningen. Varde har et stort handelsopland, men er selv en satellit til Esbjerg mod syd. I alt ni byer har mere end 1.000 indbyggere: Varde, Ølgod, Oksbøl, Tistrup, Nørre Nebel, Agerbæk, Ansager, Alslev og Outrup. Alslev er en boligby nær Esbjerg. Beliggenheden af de øvrige otte byer kan relateres til jernbanenettet, idet de alle er eller har været stationsbyer med de erhvervsmuligheder, det har medført. Varde, Tistrup og Ølgod ligger på banestrækningen Esbjerg- Struer. Banen fra Varde til Nørre Nebel passerer Oksbøl og Outrup, mens Ansager ligger på Varde-Grindstedbanen, som blev nedlagt i 1972. Agerbæk helt i sydøst var station på Funder- Bramming-banen, der var i drift til 1971. Herudover har kommunen 16 byer på 200‑1.000 indbyggere, og hele 27 % af befolkningen bor i endnu mindre bebyggelser eller spredt. Der er for perioden 2007‑19 en tendens til, at de sydlige byer nær Esbjerg vokser, og de nordlige mister befolkning. Kommunens bypolitik er især rettet mod at fastholde og tiltrække befolkning, herunder unge, som er fraflyttet under deres uddannelse. Bypolitikken sigter derfor mod et varieret boligudbud, arbejdspladser og institutioner.

I hovedbyen Varde skal bymidten både bevares og udvikles som et attraktivt miljø, hvad angår handel, kultur og tilgængelighed for fastboende, kunder og turister. Det skal bl.a. ske ved at udvikle bymidten mod sydvest, således at Torvet kan opleves som byens centrum. Endvidere skal Arnbjergparken og ådalen knyttes bedre sammen med bymidten.

Læs videre om

Kultur

Et af landets nyeste kunstmuseer, JANUS Vestjyllands Kunstmuseum, blev i 2020 en del af Vardemuseerne. Kunstmuseet har rødder tilbage til private initiativer i begyndelsen af 1970’erne, der arbejdede for at etablere et udstillingssted i Tistrup.

.

Kulturhistorien i Varde Kommune formidles af Vardemuseerne. De omfatter bl.a. Hjedding Mejerimuseum, som har til huse i Danmarks første andelsmejeri, og bunkermuseet Tirpitz ved Blåvand, som er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG), og hvor udstillingerne næsten udelukkende formidles via audioguides. Malerkunsten præsenteres ikke mindst på Nymindegab Museum, hvor værker af bl.a. landskabsmaleren L. Tuxen er udstillet. Tuxen kom til Nymindegab for første gang i 1879 og vendte mange gange tilbage til området, hvor naturen og lyset også tiltrak flere af hans kolleger og elever. På JANUS Vestjyllands Kunstmuseum ligger fokus på figurativ dansk kunst fra tiden omkring 1950 og frem. Museum Frello rummer landets største samling af den lokale kunstner Otto Frello samt en udstilling om keramikkens historie. Netop keramikken er en vigtig del af kulturarven på egnen, fra de karakteristiske sorte jydepotter til moderne keramik.

Der findes 282 foreninger i kommunen, og heraf udgør idrætsforeninger ca. halvdelen. Både dame- og herrefodbold samt ikke mindst speedway har en høj profil på landsplan. Også folkekirken nyder stor tilslutning i Varde Kommunes sogne, hvor medlemskabet af folkekirken ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, og hvor både grundtvigianismen og Indre Mission historisk har stået stærkt. Af kommunens 32 kirker stammer 24 fra middelalderen, og bl.a. kan man i Aal Kirke se kalkmalerier fra begyndelsen af 1200-tallet. Også to af kommunens tre herregårde kan føres tilbage til middelalderen, og på Nørholm satte A.C. Teilmann i midten af 1700-tallet sit præg på kommuneområdet, bl.a. ved at iværksætte en omfattende opdyrkning af hedearealer, kær og moser.

En række forfattere stammer fra eller er bosiddende i kommunen, og flere af dem lader havet og naturen i det hele taget spille en væsentlig rolle i deres værker eller skildrer det lokale liv. Eksempelvis fortæller Salomon J. Frifelt om bl.a. hedeopdyrkningen og andelsbevægelsen i sine romaner fra begyndelsen af 1900-tallet, mens Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund lader deres børnebøger udspille sig ved bl.a. Blåvands Huk. Varde Kommune har en af landets største amatørteaterforeninger, og på Friluftsscenen Arnbjerg kan man hver sommer opleve Varde Sommerspil.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Befolkning og areal i Varde Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var området omkring Varde et af dem, der fulgte regeringens opfordring til at skabe større enheder. Den nye Varde Kommune blev skabt gennem en fusion mellem fem kommuner og blev, da reformen trådte i kraft i 2007, landets femtestørste kommune målt på areal. Med et indbyggertal på omkring 50.000 er befolkningstætheden betydelig lavere end på landsplan.

Efter landets tre største bykommuner – Københavns, Aarhus og Aalborg – er det Varde Kommune, der har den største turistomsætning, hvilket først og fremmest skyldes den tyske kystturisme. Landbrug og industri spiller en større rolle end på landsplan, men en række af de største arbejdspladser er pga. især Oksbøl og Varde Kaserner placeret inden for militæret. Politisk har kommunen et klart borgerligt flertal og tradition for borgmestre fra partiet Venstre.

Erhvervs- og pendlingsmæssigt er kommunen knyttet til Esbjergområdet og indgår sammen med Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner i samarbejdet Business Region Esbjerg, der arbejder for bedre rammevilkår for erhvervslivet. Visionen er at skabe Danmarks tredjestørste vækstcenter og udvikle området til en af Nordeuropas mest attraktive feriedestinationer.

Læs videre om

Landbruget i Varde Kommune hører til de mest mælkeproducerende i Danmark. Her ses en besætning på det konventionelle kvægbrug Søndergård I/S, som primært består af racerne dansk holstein og rød dansk malkerace. På gården var der i januar 2020 registreret ca. 1.500 stykker kvæg i Det Centrale HusdyrbrugsRegister.

.

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner