Majs høstes ved Fåborg i den østlige del af Varde Kommune
Majs høstes ved Fåborg i den østlige del af Varde Kommune. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Varde Kommune

Arealanvendelsen i procent i Varde Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Arealanvendelsen i Varde Kommune i hhv. 1803‑04 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var knap halvdelen af arealet dækket af hede, mens ca. 10 % var under opdyrkning, ca. 10 % var græsningsarealer, og ca. 20 % var vådområder. I slutningen af 1800-tallet dækkede det dyrkede land ca. 40 % af arealet. Opdyrkningsniveauet steg frem til efter 2. Verdenskrig, hvor det udgjorde to tredjedele af arealet, hvorefter det faldt en smule. I dag udgør landbrug og gartneri 56 % af kommunens areal, mens bebyggelse og infrastruktur dækker ca. 9 % og skovene ca. 15 %. Bemærk, at kortet fra 1803‑04 kun viser købstaden Varde og ikke landsbyerne.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Jordbunden i Varde Kommune er overvejende sandet og mager, hvilket også afspejler sig i kulturlandskabet. I 1600-tallet drev herregårdene fx græsmarksbrug med studeopdræt og høproduktion i de mere næringsrige ådale, mens en væsentlig del af 1800-tallets landbrug bestod af hedebrug. Selv om Varde i dag hører til blandt landets naturrigeste kommuner, dækker landbrug og gartneri godt 56 % af arealet, hvilket er blot en smule under landsgennemsnittet. Det præges af en stor husdyrproduktion af især malkekvæg, men også en del svin. En væsentlig del af de dyrkede afgrøder udgøres derfor af grovfoder, ligesom mange arealer er udlagt til græsning.

Kulturlandskabets udvikling

Naturgrundlaget har til alle tider sat et umiskendeligt præg på kulturlandskabet. Således var bakkeøernes sandede, magre hedearealer ikke særlig attraktive til udnyttelse, og selv om de mest frugtbare ådale både tiltrak bebyggelse og produktion, var området ikke ligefrem frugtbart. Det kom bl.a. til udtryk i de knap 30 sogne, som blev anlagt ved middelalderens begyndelse; i gennemsnit var de omkring dobbelt så store som landsgennemsnittet. I slutningen af 1600-tallet var ca. 10 % af jorden under dyrkning. Markerne blev udnyttet til græsmarksbrug, og med udgangspunkt i græsmarkerne og ådalenes høproduktion blev især studeopdræt en yderst givtig driftsform. Netop studedriften udgjorde grundlaget for områdets herregårde, hvoraf bl.a. Hennegård kan føres tilbage til middelalderen. Derudover førte studedriften til anlæggelsen af et udskibningssted ved Janderup, hvor også de lokale jydepotter indgik i eksporten.

Knap halvdelen af jorden blev i år 1800 udnyttet som hede. Enge udgjorde ca. 20 %, mindre end 10 % af arealet var klitter, mens skov nærmest fyldte ingenting. Området hørte til hedebygden, som netop er karakteriseret ved lav landbrugsproduktion og stor forekomst af lynghede. Mange af gårdbebyggelserne lå orienteret mod enge og vandløb, hvad enten det var spredte gårde på rækker i små landsbyer eller enestegårde. Det er karakteristisk for områdets herregårde, at de blev udparcelleret umiddelbart efter landboreformerne og dermed overgik til bondeselveje. Undtagelsen var stamhuset Nørholm, der først blev opløst i 1922.

Efter udskiftningen blev arealudnyttelsen intensiveret. I 1881 var knap 40 % af arealet under dyrkning, mens heden var svundet ind til under 40 %. Landets første andelsmejeri blev anlagt i Hjedding i 1882.

Filsø blev delvis tørlagt efter 1852 og helt udtørret 1941‑51. Karlsgårdeværket blev anlagt 1919‑21 som et stort vandkraftværk til elproduktion med opstemning af Karlsgårde Sø. Store hedearealer blev beplantet, og omkring 1950 var skovarealet vokset til ca. 15 %, mens heden var svundet ind til under 10 %. På samme tid udgjorde landbruget to tredjedele af arealet. Fra 1874 blev Varde et trafikalt centrum med jernbaneforbindelse til Esbjerg og Lunderskov samt i 1875 til Ringkøbing. I 1903 og 1919 kom der også forbindelser til hhv. Nørre Nebel og Grindsted.

I 1929 blev der anlagt en militærlejr ved Oksbøl. Efter at være beslaglagt af besættelsesmagten under 2. Verdenskrig fungerede den frem til 1949 som flygtningelejr og blev siden overtaget af Forsvaret. Ved ekspropriation og nedlæggelse af landbebyggelse indrettede Forsvaret et øvelsesterræn over Kallesmærsk Hede op mod Børsmose og Grærup. Især fra 1960’erne begyndte turismen så småt at udvikle sig med sommerhuse, hoteller og campingpladser i de kystnære områder.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Omkring en femtedel af arealet består af enten tør eller våd natur, hvilket placerer Varde blandt de ti af landets kommuner, som har den største andel natur. Således ligger nogle af landets største sammenhængende naturområder langs Vesterhavskysten. På især Skallingen, omkring Ho Bugt og på Langli findes vidtstrakte strandenge, og i det tidligere Ho Sogn udgør den våde natur omkring halvdelen af arealet. Vesterhavskysten domineres derimod overvejende af de mere tørre klitnaturtyper, som kan udgøre helt op til 60 % af sognenes arealer. I flere sogne dækker skovene op til 20‑40 % af arealet, ligesom de store sommerhusområder ved bl.a. Blåvand, Vejers Strand og Henne Strand er med til at sætte deres præg på de kystnære dele af kommunen.

Trods den store naturandel dækkes størstedelen af kommunens areal i dag af intensivt landbrug. Landbruget er hovedsagelig koncentreret på Varde Bakkeø, hvor jorderne præges af grove og finere lerblandede sandjorder med få mere lerede jorder. De omkringliggende hedejorder indeholder typisk grovsand, men mod vest også finsand eller fygesand. På de lavereliggende arealer findes humusjorder, mens man længst ude mod havet møder flade marskområder med tunge lerjorder, særlig ved Varde Ås udløb i Ho Bugt samt ved Nymindegab.

Blandt de mest opdyrkede dele af kommunen er områderne omkring Horne, Fåborg og Lunde, hvor landbrug dækker 70‑80 % af arealet. Også omkring Ølgod, Skovlund og Ansager samt nord for hovedbyen Varde er opdyrkningen intensiv, om end det i og omkring byerne ofte er andre anvendelser som beboelse med rekreative anlæg, industri og plantager, der dominerer.

Strukturudviklingen og det forhold, at færre vælger at bo på landet, betyder, at stadig flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Varde Kommune drejer det sig potentielt om ca. 6.000 landbrugsbygninger, der står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,5 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det sjettestørste tal blandt alle landets kommuner.

Husdyrholdet er ganske stort. Kvæg udgør 60 % af dyreenhederne, hovedsagelig i form af malkekvæg, mens svin udgør 32 %. Resten af dyreenhederne udgøres af især fjerkræ og pelsdyr. Af hensyn til husdyrene dyrkes der en del grovfoder, ligesom både mel- og spisekartofler er vigtige højværdiafgrøder. Der kan ofte vandes, især på de mest sandede jorder, hvilket er af stor betydning for kartoffelproduktionen samt for at kunne opretholde en stabil grovfoderforsyning til kvægavlen. Størstedelen af jorderne er drænede, og pga. pyritindholdet er okkerforureningen mange steder et problem. Det kommer også til udtryk ved udfældninger af myremalm, der tidligere har været brugt til udvinding af jern.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber