På virksomheden Flensted Food Groups fabrik i Skovlund nær Ansager fremstilles flere typer af friske salater, der pakkes i portionsbakker og sælges via danske supermarkeder og kiosker.
.
Byg udgjorde i 2018 26 % af afgrøderne i Varde Kommune og var dermed den afgrøde, der blev dyrket mest af. Majs, som her høstes ved Fåborg i den østlige del af kommunen, udgjorde samme år kun 0,2 % af afgrøderne.
.
Landbruget i Varde Kommune hører til de mest mælkeproducerende i Danmark. Her ses en besætning på det konventionelle kvægbrug Søndergård I/S, som primært består af racerne dansk holstein og rød dansk malkerace. På gården var der i januar 2020 registreret ca. 1.500 stykker kvæg i Det Centrale HusdyrbrugsRegister.
.
Trods skyer og blæst er der sommergæster på Henne Strand, hvor livreddernes røde og gule flag signalerer, at livredderposten er åben, og at de badende skal udvise opmærksomhed.
.
Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Varde Kommune, Region Syddanmark og hele landet, 2017.
.
Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Varde Kommune og hele landet i 2017.
.
De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Varde Kommune i november 2017.
.
Beskæftigelse og forsørgelse i 2017 for indbyggerne i hhv. Varde Kommune, Region Syddanmark og hele landet.
.

Turisme, landbrug og industri fylder væsentlig mere i Varde Kommune end i regionen som helhed. Den største arbejdsgiver er kommunen selv efterfulgt af militæret med Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne, Danske Artilleriregiment, Trænregimentet m.fl. på Oksbøl Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

Der ligger flest arbejdspladser i og omkring hovedbyen Varde. En del af de større virksomheder ligger dog rundtom i kommunen, med bl.a. Primo Danmark A/S i Tistrup, Norlax A/S i Outrup, Flensted Food Group A/S ved Skovlund og HTH Køkkener A/S i Ølgod.

Selv om den store og relativt tyndtbefolkede kommune har sine interne problemer med infrastruktur, nyder erhvervslivet godt af nærheden til Esbjergmotorvejen (E20) med forbindelser til landets øvrige motorveje og til Tyskland, ligesom der ikke er langt til den internationale lufthavn i nabokommunen Billund.

Som i de fleste andre kommuner faldt beskæftigelsen i kølvandet på finanskrisen i 2008, og i november 2017 havde man endnu ikke genvundet det tabte. Værst er det gået ud over industrien samt bygge og anlæg, som stadig havde en beskæftigelse væsentligt under niveauet i 2008. Til gengæld var der kommet mere gang i turismen, der i 2017 beskæftigede flere personer end før finanskrisen.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2017 var der 20.058 (16‑64-årige), der arbejdede på ca. 3.000 arbejdssteder i Varde Kommune. I forhold til Region Syddanmark var en større andel ansat i industrien og de primære erhverv, mens der var relativt færre ansatte inden for især forskning, rådgivning og forretningsservice og inden for transport.

Primære erhverv

De primære erhverv spiller en langt større rolle end i de fleste andre kommuner. De 8,6 % i denne sektor er i det sydlige Jylland kun overgået af Tønder Kommune med 9,8 %. I begge kommuner skyldes den høje andel helt overvejende landbruget. På de ca. 76.000 ha landbrugsland (2018) i Varde Kommune er den største afgrøde byg.

Varde er efter Tønder den kommune i landet, der har det største antal malkekøer. Opgjort i august 2018 var det ca. 78.000. Også når det gælder kødkvæg og slagtekalve, er Varde på andenpladsen blandt landets kommuner. Derimod ligger den langt nede på listen, når det gælder svineproduktion. Ifølge en opgørelse fra august 2018 var der ca. 900.000 høns i kommunen, hvoraf ca. en tredjedel var høns til æglægning.

Med en produktion på over 1 mio. mink placerer kommunen sig som den fjerdestørste minkproducent blandt landets kommuner. Det har fået en større gruppe minkavlere til at gå sammen om et pelseri, Sydvestjysk Pelscenter a.m.b.a., der blev oprettet i 2013 i et tidligere mejeri i udkanten af Varde. Der blev i regnskabsåret 2018/19 pelset ca. 880.000 mink. I højsæsonen i vinterhalvåret beskæftiger pelseriet i perioder omkring 100 medarbejdere, hvoraf en stor del kommer fra Letland.

Industrien

Med 17,5 % af beskæftigelsen fylder industrien en del mere i kommunen end i regionen som helhed. I de fleste kommuner med en relativt høj industribeskæftigelse skyldes det som regel en enkelt stor virksomhed som fx LEGO og Vestas i nabokommunerne. Det er ikke tilfældet i Varde Kommune.

De største brancher er møbel- og træindustrien fulgt af fødevare- og plastindustrien. De største virksomheder inden for træindustrien er HTH Køkkener A/S i Ølgod og møbelproducenten Kvist Industries A/S i Årre. Blandt de større fødevarevirksomheder er Norlax A/S i Outrup, der producerer røget laks, makrel og ørred, og Flensted Food Group A/S ved Skovlund med ca. 250 ansatte (2019), der forarbejder kartofler og salater til restauranter og detailhandel. Flensted ejes af den familieejede tyske fødevaregruppe Wernsing, der med selskabet Wernsing Scandinavia ApS også har sit skandinaviske hovedkvarter i Skovlund.

I plastindustrien er den store virksomhed Primo Danmark A/S i Tistrup, der producerer profiler i plast til brug inden for bl.a. byggeriet. Næststørst er FiberVisions A/S i Varde, der fremstiller plastfibre, som bl.a. bruges til at lave bleer og vådservietter. Den havde i 2019 omkring 320 ansatte og har siden årtusindskiftet været en del af FiberVisions Corp. i USA. Fabrikken var oprindelig en del af Jacob Holm & Sønner A/S.

Titan Wind Energy (Europe) A/S i Varde var oprindelig en del af Vestas og en arbejdsplads med flere hundrede ansatte. En ny kinesisk ejer har beskåret Vardefabrikken til kun knap 40 medarbejdere ved udgangen af 2019 for i stedet at investere i Cuxhaven i Tyskland.

Transport, forsyning og bygge og anlæg

Denne sektor fylder med 9,6 % af beskæftigelsen noget under andelen for regionen. Bygge og anlæg tegner sig for den største del med 6,6 %, transport for 2,5 % og forsyning 0,6 %. Bygge- og anlægsbranchen består hovedsagelig af mindre virksomheder, der servicerer lokale virksomheder og borgere. Transportbranchen består også af mindre virksomheder. Forsyning omfatter både el, vand og renovation.

Handel, service og oplevelseserhverv

Med 27,9 % af beskæftigelsen er handel, service og oplevelseserhverv noget mindre end for regionen som helhed. Største branche er handel, som består af engros- og detailhandel og tegner sig for 15,3 % af beskæftigelsen. Kommunens primære handelsby er Varde, der ud over at betjene byens borgere også tiltrækker mange turister, ikke mindst fra kommunens mange feriehuse.

Ud over detailhandel er der i kommunen en række engrosvirksomheder. Blandt de største er en afdeling af møbelproducenten og detailkæden BoConcept A/S, der har lager og produktion i Ølgod, hvorfra man er med til at betjene de ca. 300 butikker i 60 lande.

Blandt landets kommuner har Varde den fjerdestørste turistomsætning på 3,7 mia. kr. i 2017 – kun overgået af de store bykommuner København, Aarhus og Aalborg, fremgår det af tal fra VisitDenmark. Det afspejler sig også i oplevelseserhvervene, der alene tegner sig for 6,5 % af beskæftigelsen og omfatter hotel og restauration samt kultur og fritid. Samlet er turismeerhvervet større og rækker ind i en række andre erhverv som detailhandel, feriehusudlejning og service i form af rengøring og vedligeholdelse af sommerhuse. VisitDenmark anslår, at turismen i 2017 udgjorde 9,2 % af den samlede økonomi i Varde Kommune.

Der er over 8.000 sommerhuse i kommunen. Udlejningen af boliger udgjorde i 2018 over 4,5 mio. registrerede overnatninger, hvoraf de 76 % var udenlandske gæster – helt overvejende tyskere.

Den tyske kystturisme

Varde er den kommune i Danmark, der har næstflest kommercielle overnatninger, kun overgået af Københavns Kommune. I 2018 blev der registreret over 4,5 mio. overnatninger, heraf var 75 % i lejet feriehus og 17 % på campingplads. Af de overnattende gæster var omkring 70 %, altså omkring 3 mio., tyske.

I en kommune med omkring 50.000 indbyggere er det et betydeligt antal, der præger livet. Især i påsken og i sommerperioden bevæger mange gæster sig langs kysten, og på de centrale strøg i kyst- og sommerhusbyerne er der trængsel. Det betyder stor omsætning hos dagligvare- og detailhandlere samt hos en række forskellige service- og reparationserhverv. De tusindvis af sommerhuse, der udlejes, skal være i god stand, og det giver både sæson- og helårsbeskæftigelse til mange lokale. Sommerhusudlejningen er samtidig en stor forretning for både bureauerne og ejerne. VisitDenmark skønner, at turisme i 2017 udgjorde 9,2 % af kommunens samlede økonomi.

Det er først og fremmest de danske strande, der tiltrækker de tyske turister. I Danmark er der megen kyst pr. indbygger, og i Tyskland, hvor adgangen til stranden ikke er fri, er der kun forholdsvis korte kyststrækninger.

Den tyske turismes udvikling

Den tyske kur- og kystturisme i Danmark begyndte midt i 1800-tallet, men den mødte adskillige vanskeligheder, som især skyldtes tre krige. Nederlaget i 1864 med tabet af Slesvig-Holsten gjorde ikke just tyskere populære i Danmark. Efter at tyskerne senere havde overvundet de værste følger af 1. Verdenskrig, begyndte den tyske turisme igen at vokse, men med 2. Verdenskrig forsvandt den. Nogen tid efter krigen var tidligere tyske soldater blandt de første turister i området. De tog deres familier med op for at feriere og vise, hvor de havde været udstationeret.

Med den tyske velstandsstigning voksede turismen de følgende årtier, men der var i begyndelsen en del forbehold over for nogle af gæsternes adfærd. Flere badede nøgne og tog solbad i samme mundering. Tyske sandborge blev også i de første årtier efter krigen opfattet som provokerende af nogle danskere.

I en række kommuner langs den jyske vestkyst er den tyske turisme imidlertid blevet et vigtigt bidrag til økonomien, og fra dansk side bliver der gjort meget for at styrke den. Oprindelig tiltrak kystturismen primært børnefamilier, men det er i stigende grad blevet en turisme også for den ældre del af den tyske befolkning. En række initiativer søger at gøre det muligt at kombinere kystturismen med oplevelsesturisme, fx det nye museum Tirpitz ved Blåvand, der med sin indretning i en gammel tysk bunker fra 2. Verdenskrig forbinder fortid og nutid.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor tegner sig for 6,4 % af beskæftigelsen, hvilket er en del under andelen for regionen. De fleste virksomheder er mindre og betjener hovedsagelig det lokale erhvervsliv og borgerne, bortset fra en enkelt større gruppe virksomheder, ca. 10, der står for udlejning af sommerhuse. Blandt de større feriehusudlejere er den internationale koncern NOVASOL A/S og den lokale Admiral Strand Feriehuse ApS.

Offentlig administration, uddannelse og sundheds- og socialvæsen

Med 29,8 % af beskæftigelsen er den offentlige sektor mindre end i de fleste kommuner i Region Syddanmark. Størst beskæftigelse har socialsektoren med 12,3 % fulgt af offentlig administration, forsvar og politi med 7,9 %, hvilket er væsentligt over andelen i regionen. Det hænger sammen med militærkasernerne i hhv. Varde og Oksbøl.

Pendling

Der er flere erhvervsaktive i Varde Kommune, end der er arbejdspladser, hvilket betyder, at flere pendler fra kommunen end til kommunen; dagligt pendlede 9.586 i november 2017 til arbejde i nabokommunerne, svarende til 37,5 % af de beskæftigede med bosted i kommunen. Flest pendlede til kommunerne Esbjerg (4.909) og Ringkøbing- Skjern (1.158). Omvendt var der 6.077, der pendlede fra andre kommuner, svarende til 27,5 % af de beskæftigede på arbejdspladserne i Varde Kommune. Flest kom fra Esbjerg (2.898).

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

52,1 % af befolkningen er i arbejdsstyrken, hvilket er over gennemsnittet for både regionen og hele landet. De øvrige 47,9 % er primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64-årige er der en erhvervsfrekvens på 79,5 %, svarende til 23.452 personer. Det er højere end for både regionen og landet som helhed.

Socialgrupper, indkomst og formue

Med en gennemsnitsindkomst på 300.000 kr. (2017) ligger borgerne i Varde Kommune under landsgennemsnittet på 320.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue på 1.898.000 kr. er også noget under landsgennemsnittet på 1.976.000 kr., mens uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten er 24,4 (2018), hvilket er lavere end landsgennemsnittet (29,1.)

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked