1970-2007 i Varde Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Den nuværende Varde Kommune var også efter 1970 langt overvejende placeret i Ribe Amt og vedblev at være det indtil Strukturreformen i 2007. Efter Kommunalreformen i 1970 fordelte området sig ligeledes langt overvejende på fem kommuner: Blåbjerg, Blåvandshuk, Varde, Ølgod og Helle. I 1972 overgik mindre områder fra Blåbjerg til Egvad, fra Varde til Ølgod og fra Helle til Varde. De to småbidder af Egvad Kommune, der hidtil havde ligget i Ringkøbing Amt, overgik i 1974 til Ølgod Kommune og Ribe Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1970 begyndte kommunens befolkningstal at stige jævnt, således at det i 1990 nåede 48.382 og i 2005 50.036. Væksten skyldtes fødselsoverskud og tilflyttere. I begyndelsen af 1970’erne faldt befolkningstallet i byen Varde dog, hvorefter det igen steg langsomt. I Ølgod og Oksbøl voksede befolkningen også svagt igennem det meste af perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Det stigende antal biler på vejene skabte trafikproblemer ved byerne, og i 1976 blev der bygget en omfartsvej ved Oksbøl. Varde fik Østre Omfartsvej i 1979 og Vestre Omfartsvej i 1994. For at lette trafikken til og fra lufthavnen i Billund blev der i 1972 åbnet en ny landevej fra den sydlige del af Varde til Starup, hvor vejen mødte Tingvejen fra Korskroen til Give. Stigningen i vejtrafikken betød et dalende passagertal på mange jernbanestrækninger, og i 1972 blev Varde-Grindsted-banen nedlagt.

Der blev ikke anlagt motorveje i kommunen, men da motorvejen mellem Kolding og Esbjerg var færdig i 1998, havde den frakørsel mod Varde. Efter at Karlsgårde Vandkraftværk siden 1945 havde leveret strøm til store dele af Sydvestjylland, blev driften gradvis indstillet fra 2006.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbrugsbedrifterne voksede i størrelse, men den øgede mekanisering betød, at antallet af ansatte inden for landbruget faldt. Derimod steg antallet af ansatte inden for industrien og serviceerhvervene.

I den offentlige sektor var den største arbejdsgiver Forsvaret, der med Varde Kaserne og Oksbøllejren (i dag Oksbøl Kaserne) havde store afledte virkninger på det private erhvervsliv. Dette var i form af håndværkerfirmaer, der arbejdede på kasernen og i Oksbøllejren, samt forretninger, der leverede varer til de militære institutioner.

Selv om der stadig skete en afvandring fra landområderne og en vis centralisering, var landbruget indtil 1990 præget af alsidighed med både planteavl, kreaturer, grise og høns. Herefter faldt antallet af landbrug, mens dyreholdet var nogenlunde konstant, hvorfor dyrene blev samlet på færre og større ejendomme. Det var stadig kvægavlen, der dominerede, men koncentrationen af dyr øgede smittefaren, og fra 1980’erne blev der ikke længere afholdt levekvægsmarkeder og dyrskuer. Mejerierne blev med tiden fusioneret under MD Foods (fra år 2000: Arla Foods) eller nedlagt, og mælkebehandlingen flyttet ud af kommunen.

Minkavl blev et betydeligt erhverv. Da den store efterspørgsel fra Kina satte ind ved årtusindskiftet, blev vilkårene for minkavlerne særdeles gunstige, og i 2005 var der over 100 farme i kommunen. Flere af kommunens virksomheder gik fra at være lokalejede til at blive opkøbt af store internationale og danske koncerner, fx HTH, der blev overtaget af Nobia under den nordiske kapitalfond Industri Kapital. I Varde indgik virksomheden Danaklon i et samarbejde med den amerikanske Hercules-koncern, og Falkenborg Stålindustri blev overtaget af først Vølund og siden Vestas.

Andre virksomheder var fortsat ejet og ledet af lokale personer, og flere kom til. I 1974 blev Udviklingscentret Hansen & Hundebøl (i dag: Fladder Danmark A/S) etableret i Ansager. Firmaet leverede løsninger på tredimensional slibning inden for møbelindustrien, og med tiden også bil-, tog-, fly- og våbenindustrien. I Lunde overgik Anneberg A/S (i dag: Anneberg Limtræ A/S) fra 1985 fra trælastvirksomhed til i stigende grad at fokusere på limtræsproduktion.

Globaliseringen og computerteknologiens indtog medførte krav om øget hastighed, og ikke alle virksomheder formåede at tilpasse sig de ændrede vilkår. Mange måtte enten afskedige folk eller dreje nøglen om. A/S Jerntrådsspinderiet brændte i 1980 og blev ikke genetableret, og Varde Stålværk standsede produktionen i 1984.

Ved byerne blev der opført parcelhuskvarterer, og det skabte beskæftigelse for kommunens håndværkere. Detailhandelen i kommunen gennemgik en kraftig strukturændring, især på dagligvareområdet. Det øgede antal kvinder, der kom ud på arbejdsmarkedet, og det stigende antal pendlere betød, at mange foretog deres indkøb i indkøbscentrene ved de store byers indfaldsveje, hvorfor mange mindre lokalbutikker måtte lukke.

Turismebranchen var i begyndelsen af perioden præget af mange deltids- og enkeltmandsvirksomheder. Igennem perioden ændrede branchen karakter, og fra 2007 blev alle de lokale foretagender samlet under Varde Erhvervs- og Turistråd. På dette tidspunkt spillede turismeerhvervet en vigtig rolle for kommunens økonomi, og turisterne, hvoraf over halvdelen kom fra Tyskland, forbrugte for over 1,5 mia. kr. årligt i kommunen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Ved lokalvalgene dominerede lokallisterne i meget af perioden, på nær i den daværende Varde Kommune, hvor borgmestrene kom fra Venstre. Mod slutningen af perioden havde Venstre overtaget i samtlige kommuner på nær Blåvandshuk, som havde en konservativ borgmester i perioden 1986‑90.

Ved folketingsvalgene fik Venstre sædvanligvis et mandat i Vardekredsen, og ved folketingsvalget i 1981 erobrede socialdemokraten Henning Rasmussen et mandat. Han var i 1979 blevet justits- og indenrigsminister, en post, han beholdt indtil 1982, og i perioden 1993‑94 var han formand for Folketinget. Mellem 1977 og 1994 fik Fremskridtspartiet også et mandat i Vardekredsen. Ved valgene i hhv. 2001 og 2005 delte Socialdemokratiet og Venstre amtskredsen mellem sig.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og sociale forhold

I 1971 var Varde Gymnasiums lokaler blevet for små, og gymnasiet flyttede til nye lokaler på Frisvadvej. Varde Handelsskole fik efterhånden også pladsproblemer, og i 2007 blev det besluttet at bygge en ny skole ved gymnasiet. Centralisering i hospitalsvæsenet betød, at Regionshospital Varde, det gamle Varde Sygehus, fra 2004 blev omdannet til Sundhedscenter Varde.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007