Ved middelalderens begyndelse var bebyggelsen rimelig etableret, og i højmiddelalderen kom flere udflytterlandsbyer til. I midten af 1300-tallet blev området ramt af den sorte død, og senere blev især kystegnene hærget af sandflugt. Hvor landbrug var det dominerende erhverv mod øst, spillede fiskeri en afgørende rolle i kystegnene; her opstod fiskerlejer. Varde opnåede købstadsrettigheder i perioden.
Kalkmalerier fra 1200-tallet i den romanske Aal Kirke. Af Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2019.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Varde Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Varde Kommune.
Den romanske Aal Kirke blev i begyndelsen af 1200-tallet udsmykket med kalkmalerier. På skibets nordvæg er der scener fra Sankt Nicolajs legende; kirken er indviet til denne helgen. Her ses to begivenheder: Tv. for vinduet genopliver Nicolaj tre gejstlige, th. kaster han uset en pengepose ind til sin nabo og forhindrer herved, at manden som følge af fattigdom sælger sine tre døtre til et bordel. Herunder er der en fremstilling af en drabelig rytterkampscene med bl.a. tvekampe, skildret med elegance og dynamik i bevægelserne. Her ses lange sværd, båret i én hånd, med stor slagstyrke, så et hoved kløves. Det er ikke muligt at sætte kampscenen i forbindelse med en konkret historisk – eller bibelsk – begivenhed.
I forbindelse med en arkæologisk undersøgelse vest for Sankt Jacobi Kirke i Varde 2007‑08 blev der fundet en dragtnål dateret til 1100-tallet. Nålen er udformet som en drage med vingerne foldet sammen bagud over selve nålen, og på nålens underside ligger dragens ben. Ud af det opspilede gab springer en knyttet næve, som griber om en ring. Ved sit besøg i Varde i 2016 fik dronning Margrethe overrakt en kopi af nålen i sølv.
I forbindelse med arkæologiske undersøgelser i Varde 2007‑08 blev der fundet bebyggelsesspor, der går helt tilbage til 1100-tallets midte. Sporene omfattede bl.a. huse og et længere middelalderligt vejforløb i den nuværende Grydergade. På billedet ses et af de afdækkede huse markeret med hvid farve inden udgravning.
Administrativ inddeling
Den nuværende Varde Kommune bestod i middelalderen af dele af fire herreder: hele Vester og Øster Horne Herreder, et sogn (Strellev) fra Nørre Horne Herred og seks hele sogne (Alslev, Fåborg, Næsbjerg, Vester Starup, Årre og Øse) samt en del af et syvende (det nyligt udskilte Rousthøje Sogn fra det oprindelige Grimstrup Sogn) i Skast Herred. Øster, Vester, og Nørre Horne Herreder opstod omkring år 1300 som følge af en deling af det store Horne Herred, der omtales i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. I den tidlige middelalder lå hele den nuværende kommune under Vardesyssel, som i 1202 blev givet som medgift, da kong Valdemar den Stores datter Helene giftede sig med hertug Vilhelm af Lüneburg. Disse besiddelser blev formentlig administreret fra Vardehus, også da området fra 1296 kom i de holstenske grevers besiddelse. I 1340 overgik godset til hertug Valdemar af Slesvig, men vendte efter den slesvigske hertugslægts uddøen i 1375 igen tilbage til de holstenske grever, indtil dronning Margrete 1. indløste det i 1395. I senmiddelalderen lå Skast Herred under Riberhus. Vester, Øster og Nørre Horne Herreder var selvstændige len indtil 1526, da Nørre Horne Herred blev lagt ind under Koldinghus Len; Øster Horne Herred lå fra 1520’erne til 1550’erne skiftevis under Koldinghus og Riberhus Len. I 1542 kom Vester Horne Herred under Riberhus. I kirkelig henseende hørte hele den nuværende kommune under Ribe Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Bebyggelsen var allerede forholdsvis veletableret, da man oprettede sognestrukturen i begyndelsen af middelalderen. Kun et fåtal af sognekirkerne blev anlagt i bebyggelser, hvis navnetyper tyder på en grundlæggelse i den højmiddelalderlige vækst- og ekspansionsfase (ca. 1150‑1300). Her drejer det sig om sognelandsbyer med endelser som -rup, -trup eller -rød (Outrup, Thorstrup og Tistrup). I Ovtrup Sogn fandtes derudover mindst fire udflytterlandsbyer, hvilket tyder på befolkningsvækst og nyopdyrkning i området i netop højmiddelalderen.
Horneherredernes sogne var forholdsvis store og præget af små landsbyer og mange enkeltgårde, mens sognene i Skast Herred lå tættere, hvilket afspejler områdets højere frugtbarhed og større befolkningstæthed. Kongemagten havde i den tidlige middelalder omfattende besiddelser her og var ifølge Kong Valdemars Jordebog i stand til at opkræve den betydelige årlige afgift på 300 mark sølv af Skast Herred, hvilket vidner om områdets forholdsvise rigdom. Ifølge Ribe Oldemoder, Ribe domkapitels brevbog fra 1380’erne, blev en række af de store kystnære sogne i den nuværende kommune som Henne, Ål og Billum vurderet højt, hvilket muligvis allerede da kunne føres tilbage til den mangfoldige udnyttelse af naturressourcerne her.
Der er kun få vidnesbyrd om pestens og den senmiddelalderlige krises indvirkninger på den nuværende kommune, men de kan dog indirekte spores gennem den fornyede byggeaktivitet på sognekirkerne i form af hvælv, våbenhuse og tårne, som fandt sted i senmiddelalderen i fx Horne, Lunde og Henne Kirker. Denne aktivitet tolkes almindeligvis som tegn på, at pestens befolkningsfald havde frigjort de nødvendige ressourcer til byggeriet, som også blev drevet fremad af befolkningens øgede religiøsitet i senmiddelalderen.
I senmiddelalderen begyndte kystsognene derimod at lide under den tiltagende sandflugt, som skyldtes en overudnyttelse af naturressourcerne; Lønne Sogn nævnes allerede kort efter år 1500 som lidende under sandflugt, mens Ho og Oksby Sogne også var blevet ramt af såvel sandflugt som stormflod ved reformationstiden.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Et stort antal vandløb, med Varde Å som det største, løber primært fra det indre af landet mod vest og har udgjort naturlige forhindringer, hvor vejforløbene må have samlet sig ved mulige overfartssteder. Passage af vandløbene foregik i middelalderen oftest via vadesteder, mens egentlige broer derimod var nødvendige for at krydse de større vandløb. I 2009 kunne Vardemuseerne udgrave resterne af en stolpebåret bro ved Hessel nær Hodde, årringsdateret til 1340, hvis stolper var bevaret i over 2 m’s længde, men som oprindelig har været mere end dobbelt så lange. Umiddelbart opstrøms for brostedet udgjorde en samling store sten resterne af et vadested, der fungerede i 1200-tallet. I samme udgravning blev fundet rester af en mulig laksefælde, som måske var i brug i 1100-tallet. Selv om den ikke kendes arkæologisk, må det betragtes som overvejende sandsynligt, at der i hvert fald siden 100-tallet har været en bro over Varde Å umiddelbart syd for det middelalderlige Varde, hvor den ellers meget brede ådal er snævrest.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I flere tilfælde er der fundet spor af middelalderlig bebyggelse under nuværende landsbyer, hvis stednavn indikerer, at landsbyen opstod i middelalderen eller tidligere, fx Oksbøl og Klinting, hvor der er udgravet middelaldergårde. Samlet set er de arkæologiske spor i området dog forholdsvis få. Der tegner sig således et billede af en bebyggelse præget af mindre landsbyer, en væsentlig andel af enkeltgårde samt flere ubeboede områder bl.a. nord og syd for bydannelsen i Varde. Bebyggelsesstrukturen skyldes i høj grad, at de sandede og ikke specielt frugtbare jorder var bedst egnede til græsmarksbrug, som formentlig var den mest fremherskende dyrkningsform. Græsmarksbruget kræver et stort, samlet opdyrket areal, da der er behov for lange hvileperioder på 4‑5 år, hvorved landsbyen som bebyggelsesform i store dele af Vestjylland var uhensigtsmæssig. Dyrkningen i området foregik i både flade og ryggede agre, og ved Filsø er der fundet højryggede agre dateret til ca. år 1100, hvilket gør dem til de ældst kendte højryggede agre i landet.
Vikingetidens byggeskik med bl.a. treskibede, krumvæggede langhuse var formentlig endnu fremherskende i tidlig middelalder, men hurtigt blev de en- og toskibede, retvæggede huse dominerende. Stolpebyggede huse var uden tvivl i brug hele middelalderen, men der er også fundet rester af tørvevægshuse, fx i Klinting og Oksbøl. Hvorvidt tørvevægshusene var mere almindelige end huse med jordgravede stolper, er uvist, da bevaringsforholdene på de sandede jorde ofte er dårlige.
Varde eksisterede antagelig allerede som bysamfund omkring år 1100, som det antydes af arkæologiske fund samt de ældste dele af byens Sankt Jacobi Kirke. Varde nævnes første gang eksplicit i 1234, hvor Ribebispen blev kompenseret for sin halve møntret i Ribe med plovskatten af Hardsyssel, Vardesyssel og Almindsyssel samt af de to flækker Varde og Lemvig. En tidligere kongelig hirdmand, Eskil Ebbesen, nævnes allerede i begyndelsen af 1100-tallet under kong Niels som bryde i »Wartwik«, hvilket vel skal tolkes som Vardesyssel, hvor han nok primært har ført tilsyn med de kongelige besiddelser. Disse optræder også i Kong Valdemars Jordebog. I begyndelsen af 1200-tallet kom byen sammen med de øvrige kongelige besiddelser i Vardesyssel i den braunschweig-lüneburgske hertugslægts besiddelse, og det må være under disses herredømme i området, at byen fik sit våben, som er modelleret efter de braunschweig-lüneburgske hertugers våben. Ud over at udvikle sig til egnens administrative centrum fungerede byen som et vigtigt trafikknudepunkt og handelsplads. De ældst kendte købstadsrettigheder stammer fra 1442, og i 1515 fik byen bevilliget et læbælte på to mil, dvs. 15 km, omkring byen, hvor det blev forbudt at drive købmandskab og forprang.
Det ældst kendte Vardehus lå på Varde Ås nordlige bred, hvor der stod et kvadratisk trætårn.
Byens næringsveje var håndværk og handel foruden landbrug. De udstrakte engarealer gav rig mulighed for græsning, og i senmiddelalderen var kvæg, bl.a. okser, en vigtig handelsvare. Disse blev eksporteret over Ho og Hjerting, som må betragtes som byens ladepladser. Derudover medvirkede borgerne i den omfattende handel med fisk, som var en vigtig del af især kystsognenes økonomi. Købmænd fra Varde havde fra i hvert fald 1300-tallet tætte handelskontakter til de nordtyske købstæder, herunder Lübeck.
Den nuværende kommune uden for købstaden var et område med ret få større herregårde, nogle lavadelsgårde og en række bispelen. Mange af herregårdene er siden blevet udstykket, og i dag findes kun herregårdsanlægget ved Nørholm (Torstrup Sogn), hovedparcellen af Hennegård bispegård og efterfølgeren til adelsslægten Juels herregård Hesselmed (Ål Sogn). Sidstnævnte kendes fra tiden omkring år 1500, og de middelalderlige kældre er bevaret under det nuværende anlæg. Hennegård er tidligst omtalt i 1145 som Ribebispens ejendom, og den blev oprettet som eget birk (dvs. egen retskreds) i 1468. Henne Vandmølle tæt ved gården nævnes ved midten af 1400-tallet, men kan være langt ældre.
De største jordejere i det nuværende kommuneområde var Ribe bispestol, kongemagten (frem til 1200-tallet) og i perioden 1202 til begyndelsen af 1300-tallet den braunschweig-lüneburgske hertug. Sidstnævnte solgte sine besiddelser til de holstenske grever (i deres besiddelse indtil 1395/1399), hertugen af Slesvig (i årene 1337‑75), de lokale adelsslægter Fasti, Lange og Stygge samt kirkelige institutioner som Løgum Kloster i den nuværende Tønder Kommune.
Herregården Visselbjerg (Alslev Sogn), der i middelalderen lå under Ribe bispestol, og de adelige herregårde Lydumgård (Lydum Sogn) og Frøstrupgård (Lunde Sogn), som tilhørte hhv. slægten Lange og Stygge, er forsvundet. Tilsvarende er der sparsomt med voldsteder i forhold til områderne omkring Vejle-Kolding, Sundeved eller Haderslev Næs. Kong Valdemar Atterdag købte voldstedet Karlsgård på grænsen mellem Torstrup og Øse Sogne af Laurids Olufsen af Øse i 1373, mens Margrete 1. i 1406 tvang ridderen Bjørn Svendsen til at afstå Uregård i Tistrup Sogn.
Af ødekirker kendes kun én i Sig syd for Thorstrup, hvor der er udgravet en kapelruin ved siden af et ikke fuldført kirkebyggeri af romansk type. I Lydum Sogn fandtes der yderligere et kapel, sandsynligvis opført af Langeslægten til Lydumgård, der dog først nævnes i 1541. I Alslev Sogn har der været en helligkilde med tilhørende valfartskapel, mens der i Oksby Sogn fandtes et valfartskapel for Sankt Ender af Oksby.
Hovederhvervet i Skast Herred var landbrug, hvor man dyrkede rug, byg og havre og producerede smør. Områdets vidtstrakte hedeområder og overdrev var sammen med græsmarksbrugets store, hvilende marker endvidere særdeles velegnede til kvæghold, og i senmiddelalderen var der en omfattende eksport af levende okser (græsøksne), som på markeder i Ribe og Kolding blev solgt til tyske opkøbere. Efterhånden kom der også en særdeles omfattende eksport direkte til de nordtyske byer. Eksporten af okser i senmiddelalderen (før det, måske heste) foregik ad den såkaldte Drivvejen, og generelt har landfærdslen fulgt nord-syd-gående vejstrøg.
I Horneherrederne spillede agerbruget en mindre rolle; i de mindre frugtbare egne holdt man får, men i kystsognene var især fiskeriet efter sild og torsk det helt dominerende erhverv.
Bønderne var ved reformationstiden i stand til at betale deres afgifter i fisk; i 1537 betalte fiskere fra Riberhus Len således 163.200 torsk i skat, ligesom de var i stand til at afsætte dem mod rede penge, som de købte de fornødne landbrugs- og handelsvarer for. Desuden kunne bønderne også fange laks, ørred, ål og gedder i Varde Å. Vigtige fiskerlejer udviklede sig i løbet af 1400- og 1500-tallet ved Nymindegab, Henne, Oksby, Ho og især ved Sønderside, hvor der også fandt markeds- og handelsaktiviteter sted, som dog ikke altid foregik helt efter lovens bogstav, indtil det blev udslettet af stormfloden i 1634. Dets placering var i århundreder ukendt, men i 1995 blev en af fiskerlejets hustomter fundet. Importeret glas og keramik mv. viste, at fiskerne havde handelskontakter i udlandet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
I 2014 blev der i Hornelund fundet 125 mønter, nedlagt efter 1056, som kan have tilknytning til den såkaldte Hornelundskat, der blev fundet tæt ved. Ved en udgravning på Vardehus 2 er fundet 31 mønter fra kong Erik af Pommern, sandsynligvis nedlagt i 1439. I en Madonnafigur i Billum Kirke blev i 1918 fundet 19 mønter fra senmiddelalderen, den yngste fra 1498.
Videre læsning
Læs mere om historie i Varde Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Varde Kommune
- 1536-1850 i Varde Kommune
- 1850-1920 i Varde Kommune
- 1920-1970 i Varde Kommune
- 1970-2007 i Varde Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
