Himlen spejler sig i Filsøs blanke overflade, hvor blegt rosa blomster i en tue af krybende søpryd strækker sig op mellem de slanke blade. Krybende søpryd, der dukkede op i søen i 2015 efter 40 års fravær fra Danmark, er nærmest blevet en maskot for Filsøprojektet, om end den blot er én ud af de 56 vandplantearter, som blev fundet i søen i 2015.
.
Den 8. juli 2017 blev den ellipseformede betonbro ved velkomstcenteret på bredden af Filsø indviet. Broen, som er en del af Realdanias kampagne »Stedet Tæller«, er udformet af Schønherr A/S, og i 2019 modtog den sammen med resten af besøgsstedet både Betonelement- prisen og Utzon-statuetten. Fra broen er det muligt at tage søen og det vidtstrakte landskab ind i én panorerende bevægelse, ligesom man kan udnytte den massive siddekant til en pause, nyde roen og lytte til fuglenes sang og vandets skvulpen.
.
Området omkring Filsø, som det ser ud i dag. Da Littorinahavet nåede sit højeste niveau for 7.000 år siden og bredte sig østpå, var Filsø en lagune. Littorinahavets bølger skar sig dog ind i Varde Bakkeøs kystklinter, så der blev frigjort materiale til en vældig barriereodde, der fra området med den nuværende Blåbjerg Klitplantage voksede sydpå. For 4.200 år siden havde sandbarrieren vokset sig så stor, at den afsnørede lagunen helt fra havet og derved omdannede Filsø til en ferskvandssø.
.

Bag klitrækkerne, hedearealerne og de vidtstrakte klitplantager ved Henne Strand breder den lavvandede Filsø sig ud mellem flade marker og græsarealer. Med et areal på op til 2.800 ha var den engang Danmarks tredjestørste sø, kun overgået af Arresø og Kolindsund, men er i dag blot omkring en tredjedel af sit fordums omfang.

Siden den opstod som sø for 4.200 år siden, har mennesker sat deres tydelige præg på såvel søen som dens omgivelser. I stenalderen udnyttede jægere og fiskere søens rige ressourcer, og ved Kirkeby nær Filsøs nordlige bred opstod der i vikingetiden en boplads med ca. 375 små værksteder, hvor der bl.a. blev vævet uld. Omkring 1140 blev den første vandmølle anlagt ved Henne Å, og samtidig blev der etableret et stemmeværk, så vandstanden i søen kunne reguleres. Langt den største effekt, som mennesket har haft på Filsø, var dog søens afvanding og efterfølgende genopretning.

Afvanding og genopretning

Tanken om en delvis tørlægning af Filsø opstod allerede i slutningen af 1700-tallet. Der skulle dog gå frem til 1852, før vandstanden i søen blev sænket med over 3 m. Det reducerede søarealet til ca. 750 ha, og i en årrække kunne bønderne drive høslæt og rørhøst på den tørlagte søbund. Filsø blev endeligt afvandet 1941‑51, så kun Fidde Sø på 70 ha i nordøst og Søvig Sund på 20 ha i sydøst stod tilbage som vidnesbyrd om den engang så vidtstrakte sø. I alt kom 1.200 ha tidligere søbund under plov, og i 1990 blev der anlagt en svinefarm på Langodde. Som det så ofte er tilfældet ved afvandingsprojekter, satte jorden på den afvandede søbund sig dog med tiden, og gradvis blev opdyrkningen mindre og mindre rentabel.

I 2010 erhvervede Aage V. Jensen Naturfond Filsø Gods med det formål at genskabe Filsø. Arbejdet begyndte i foråret 2012. Pumpestationerne blev standset, det 7 km lange dige langs landkanalen blev udjævnet, og landkanalen blev opfyldt. Afvandingsgrøfter ude på søbunden blev bevaret, så søens fisk havde steder at overvintre ved stærk frost og isdække, mens grøfterne tættest på land blev fyldt op. Derudover blev der anlagt en række kunstige fugleøer. Søndersø blev fyldt med vand i løbet af sommeren 2012, og da vandet d. 7. oktober 2012 fik lov at løbe ind over søbunden nord for Kærgårdvej dukkede også Mellemsø op. Sammen med Fidde Sø og Søvig Sund har Filsø i dag et areal på ca. 970 ha med en middeldybde på 1,05 m og en størstedybde på knap 3 m.

Dyre- og plantelivet vender tilbage

Vandplanterne indvandrede hurtigt til den nye sø, og allerede få år efter genopretningen var Filsø voksested for flere arter af vandplanter end nogen anden dansk sø. I 2014 fandt man 40 arter, i 2015 56 arter og i 2016 hele 60 arter i søen, heriblandt strandbo, vandportulak, krybende ranunkel, vandpeberbækarve, sideskærm, nålesumpstrå, alm. pilblad og krybende vandkrans samt flere arter af vandaks og kransnålalger. Blandt de mest bemærkelsesværdige fund var dog krybende søpryd, som ikke var set i Danmark siden 1975.

Også fuglene tog hurtigt søen til sig, og siden genskabelsen er der iagttaget ca. 250 forskellige fuglearter ved Filsø. I efteråret 2012 kunne man således registrere mere end 10.000 krikænder, hvilket var det tredjestørste antal i Danmark nogensinde, ligesom mere end 200 skestorke kunne ses på Storeholm i eftersommeren 2013. Store sjældenheder som nordisk lappedykker, sorthovedet måge og sandterne ynglede i en periode ved søen, men er siden forsvundet. I dag omfatter ynglefuglene bl.a. havørn, rørhøg, trane, rørdrum, klyde, dobbeltbekkasin, sydlig blåhals, skægmejse og rødrygget tornskade. Desuden er Filsø og dens omgivelser et meget vigtigt raste- og fourageringsområde for sangsvane, pibesvane, bramgås, grågås og kortnæbbet gås. Også rovfugle som fiskeørn, vandrefalk og blå kærhøg er regelmæssige gæster.

Odderen indfandt sig snart og yngler i dag med flere par ved søen. Den har fået selskab af de invasive mink og mårhund, som pga. deres indhug i fuglebestanden regelmæssigt reguleres. Derudover huser området en stor krondyrbestand, som ved deres græsning bidrager til at holde landskabet lysåbent. Krondyrrudler ses særlig ofte ved Petersholm.

Ikke alt har dog været idyl. Eksempelvis døde ca. 160 tons fisk efter tre dages iltsvind i begyndelsen af august 2018. Formentlig skyldtes iltsvindet en pludselig udledning af ophobet organisk materiale i drænrør, grøfter og dybe jorder, som på én gang blev skyllet ud i søen under et skybrud. Iltsvindet tog livet af hele Søndersøs bestand af gedder, og for at genoprette balancen mellem rovfisk og fredfisk er der siden 2019 udsat geddeyngel i søen. De små gedder skal dele Filsø med en overlevende fiskestand af bl.a. aborre, skalle, brasen og ål.

Fremtiden for Filsø

Der er gjort en stor indsats for at åbne området for publikum. Eksempelvis fører en afmærket rundtur på 16 km hele vejen rundt om Mellemsø og Fidde Sø, ligesom der langs søens vest- og nordside er anlagt parkeringspladser og udsigtspunkter. På søbredden over for fugleøerne Petersholm, Storeholm, Kirkebyvad og Langodde er der desuden rejst fire fugletårne, så besøgende i ro og mag kan iagttage øernes rige fugleliv. Mest iøjnefaldende er dog nok det nye besøgssted nord for Filsøgård med bl.a. parkeringsplads, naturrum, skoletjeneste og en ellipseformet betonbro, som strækker sig ud over søkanten.

Fidde Sø, som før afvandingen udgjorde det nordlige bassin af Filsø, blev fredet i 1958 sammen med bl.a. Kirkeodde og hedearealetmellem Henne Strand og Kærgård Klitplantage. Den gendannede Filsø er derimod ikke fredet, men indgår til gengæld i habitatområdet Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage samt i fuglebeskyttelsesområdet Filsø. Derudover er søen et naturmæssigt kerneområde i Naturpark Vesterhavet.

Videre læsning

Læs mere om De ferske vande i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande