Ifølge sagnet boede der engang en troldkonge i Kvie Sø, og hvert år krævede han en kvie som offergave. Et år udeblev ofringen dog, og trolden forsøgte selv at trække en kvie i søen med sin bådshage. Det lykkedes ikke, og trolden mistede sin bådshage, som bønderne hængte op ved kirken. Trolden blev så vred, at han slog den ind i kirkemuren, som revnede. Derefter fløj han væk fra søen og er ikke set siden; formentlig til stor glæde for de mange badegæster, som hver sommer køler sig i Kvie Søs klare vand.
.

Omkring 2 km nordøst for Ansager ligger den 30 ha store, næsten cirkelrunde Kvie Sø. Oprindelsen er usikker, men formentlig er søen opstået ved vinderosion under sidste istid. I dag fremstår den som en lavvandet, næringsfattig hedesø med en middeldybde på 1,3 m og en størstedybde på 2,6 m. Søen har ingen overjordiske tilløb eller afløb og ligger omgivet af indlandsklitter, kantet af moser og engarealer. På søens sydvestside ligger Tørvemosen, hvis småsøer opstod under den tørvegravning, som fandt sted fra 1944 til midt i 1960’erne. Langs søens sydøstlige side ligger ca. 180 sommerhuse, mens den tidligere campingplads i nord i dag huser et pandekagehus.

Søen blev tidligere belastet af næringsrigt drænvand. Siden er drænene blevet omlagt, så tilløb fra de gamle afvandingsområder forhindres. Derudover blev der i 1992 ulovligt tilført kalk til søen, og frem til 1999 pumpede det daværende Ribe Amt surt grundvand til søen for at genskabe den oprindelige pH-værdi.

Plantelivet i søen omfatter en række sjældne arter, ikke mindst grundskudsplanter som gulgrøn brasenføde, strandbo og tvepibet lobelie. Dertil kommer bl.a. pilledrager, sekshannet bækarve, hårtusindblad, nålesumpstrå, mangestænglet sumpstrå, krybende ranunkel og høstvandstjerne. Flere steder langs søen findes krat af birk, pil og mosepors, mens de sønære mosearealer er voksested for bl.a. tuekæruld, smalbladet kæruld, klokkelyng, klokkeensian, benbræk og liden soldug.

Der er iagttaget ca. 150 forskellige fuglearter ved Kvie Sø, heriblandt fiskehejre, hættemåge og grågås samt en række forskellige småfugle. Om vinteren benytter knopsvane, sangsvane og pibesvane samt stor skallesluger, hvinand, troldand, gråand og blishøne søen som rasteplads, mens den farvestrålende isfugl optræder uregelmæssigt både efterår og vinter.

Kvie Sø blev fredet i 1947 for at bremse dræningen, som de daværende ejere havde påbegyndt i 1944 for at udnytte tørven i området. Som kompensation blev der anlagt en dæmning mellem søen og Tørvemosen, så der kunne graves tørv i mosen uden at sænke søens vandstand.

Videre læsning

Læs mere om De ferske vande i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande