Solen spejler sig i Arresøs rolige vand på en tidlig forårsdag. I dag er Arresø Danmarks største sø, men begyndte sin tilværelse som en fjord i Littorinahavet for ca. 7.000 år siden. Den efterfølgende landhævning medførte, at fjorden blev afsnøret fra Kattegat og omdannet til en ferskvandssø.
.
Med sin gulbrune, stribede fjerdragt er rørdrummen godt kamufleret i den tætte rørskov. Hvis den forstyrres, vender den sin stribede underside til og strækker hovedet op, så den »forsvinder« blandt tagrørene. Rørdrummen er i fremgang i Danmark og yngler bl.a. ved Arresø. Selv om den er svær at få øje på, kan hannernes pauken om foråret til gengæld høres flere kilometer væk. Den lyder lidt, som når man puster i en tom flaske.
.

Arresø ligger på grænsen mellem Halsnæs, Gribskov og Hillerød Kommuner. Oprindelig var den en fjord, som pga. landhævning blev afsnøret fra havet. I dag fremstår Arresø som en lavvandet sø med en gennemsnitsdybde på 3,1 m og et areal på 4.072 ha, hvilket gør den til landets største. Arresø har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal.

Op gennem 1900-tallet blev Arresø stærkt forurenet med fosfor og kvælstof fra især udledning af byspildevand. Takket være rensningsanlæg og etablering af en række engsøer langs tilløbene er mængden af både fosfor og alger i vandet faldet til en femtedel siden midten af 1990’erne. Selv om sigtdybden er øget, er søen ikke klarvandet. Det skyldes både et næringsindhold, som stadig er for højt, og at bunddyndet i den store, lavvandede sø let hvirvles op og gør vandet uklart, når det blæser.

Sandart blev udsat i 1927. Den trivedes i det uklare vand og er sammen med skalle, brasen og ål den dominerende fiskeart i søen. Derudover er der mindre bestande af bl.a. gedde, aborre, hork og løje.

Omkring søen findes mange steder en bred bræmme af rørskov. Derimod er der meget lidt flydebladsvegetation og stort set ingen bundplanter. I rørskoven yngler fugle som skægmejse, vandrikse, rørdrum og rørhøg, mens den farvestrålende isfugl yngler ved Arresø Kanal. Havørnene, der yngler i Nejede Vesterskov og Auderød Skov, benytter Arresø som jagtterritorium, og om vinteren raster stor skallesluger og forskellige dykænder på søen.

I 2010 og 2011 blev der udsat bævere i Arresø ved Nørremose og Arresødal Skov. De fandt sig hurtigt til rette, og deres bo og dæmninger kan bl.a. ses ved Dronningholm Mose på Arrenæs.

Arresø ejes af staten. Den er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, men er ikke fredet, om end flere fredede områder når ned til kanten af søen. Derimod blev Arresø Kanal fredet i 1967.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Eksterne links