Melby Overdrev med lynghede. Af . Begrænset anvendelse

Halsnæs Kommunes landskaber

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Halsnæs Kommune. De højtliggende dele af landskabet blev dannet under sidste istid. Bundmoræneflader blev afsat under de store gletsjere, mens tunneldale, åse og erosionsdale blev dannet af smeltevand foran o gunder isen. Da isen smeltede, steg havniveauet, og de lavtliggende områder blev oversvømmet. Den efterfølgende landhævning har medført, at disse marine flader i dag er tørt land, og at tidligere fjorde er blevet til moser og søer. Flere steder langs Kattegatkysten dominerer flyvesandet, hvilket kommer tydeligst til udtryk i de store, vindskabte klitlandskaber.
.
Geologisk tidslinje for Halsnæs Kommune.
.
Når hedelyngen blomstrer i august-september, får store dele af Melby Overdrev et smukt rosa skær. Området er i stadig fare for at gro til med træer fra de omkringliggende skove, og for at bevare hedelyngen og det lysåbne landskab rykker frivillige ud to gange om året for at fjerne ny træopvækst.
.

Artikelstart

Kommunens landskab består af øer af højtliggende moræneland fra sidste istid. De er omgivet af efteristidens havskabte land, der langs store dele af Kattegatkysten er stærkt flyvesandspræget. Sydligst i kommunen er det især Strø Bjerge, som dominerer landskabet, mens egnen øst for Hundested og ved Frederiksværk præges af nord-syd-gående bakkestrøg.

Landskabets dannelse

De nord-syd-gående bakkestrøg, som er særlig fremtrædende ved Frederiksværk, udgør istidslandskabet ældste dele. Flere af bakkernes toppe når op over 50 m, og kommunens højeste punkt, den 70,9 m høje Maglehøj, ligger øst for Frederiksværk. Bakkerne er randmoræner, som blev dannet under Nordøstisens genfremstød for 20.000 år siden, hvor isen brød de foranliggende jordmasser op i flager og skubbede dem sammen til bakkerygge.

Et par tusinde år senere gled De Ungbaltiske Isstrømme ind over Sjælland fra øst og sydøst. Strø Bjerge, der i sydøst strækker sig fra Strøvang i Hillerød Kommune til Ølsted i nordvest, blev dannet under disse isfremstød. De er en planås med flad top og består af lagdelt sand og grus, der blev aflejret i en bred smeltevandskanal omgivet af isvægge. Under isen løb der en tunnel, og igennem den fossede smeltevandet mod nordvest. Da isen stagnerede og blev til stilleliggende dødis, styrtede tunnelens loft sammen. Derved opstod en langstrakt sø, som var omgivet af dødis. I søen aflejrede smeltevandet først issøler, dvs. fint, stenfrit ler, og senere sand og grus. Mens der stadig lå dødis omkring Strø Bjerge, blev området overskredet af Bælthavisen, som er en del af De Ungbaltiske Isstrømme. Selv om Bælthavisen ikke formåede at fjerne hverken Strø Bjerge eller Nordøstisens randmoræner, afsatte den et lag af moræne hen over dem begge og efterlod flere steder et landskab af småbakket dødismoræne.

Littorinahavet

Efter istiden kom fastlandstiden, hvor Danmark blev et stort, sammenhængende landområde. I løbet af Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden smeltede de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika bort. Det fik havvandstanden til at stige, og efterhånden oversvømmede Littorinahavet (Stenalderhavet) de lavtliggende dele af istidslandskabet. Havet skabte indskårne kyster, hvor bakketoppe og højdedrag blev til øer og halvøer, mens lavninger og dale blev til vige og fjorde. Mellem Kikhavn og Hald trængte havet ind til Tømmerup, og længere mod øst blev Arresølavningen forvandlet til en bred fjord. Det lavtliggende område med Kregme Mose, Lyngby Mose og Lyngby Å blev til en fjordarm, der strakte sig ind til Strø Bjerge. Roskilde Fjord opstod og sendte fjordarme ind til Ullerup og Sverkilstrup på Halsnæs og op i Havelse Ådal, hvor havet nåede helt ind til Strø Bjerge. På det tidspunkt var Roskilde Fjord direkte forbundet med Kattegat gennem et sund, der strakte sig fra Hanehoved til Asserbo. Havet eroderede klinter i kysten og fragtede det udvaskede sand og grus langs kysten og ind i bugter og sunde. Med tiden blev der opbygget strandvolde, som afsnørede bugterne og sundene fra havet, hvilket bl.a. ses i området omkring Asserbo.

Landhævning og sandflugt

Istidens tunge ismasser havde trykket jordskorpen ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. Selv om Danmark på Littorinahavets tid havde været isfrit i mere end 10.000 år, fortsatte landhævningen ufortrødent og dominerede den nordlige del af landet i slutningen af Atlantisk tid. Den medførte, at havet trak sig tilbage, og store områder af den gamle havbund blev tørt, marint forland. I Halsnæs Kommune har landet hævet sig næsten 5 m siden Littorinahavets tid, hvilket har skabt det marine forland, som kanter de bakkede istidslandskaber. I takt med landhævningen blev Arresø afsnøret fra Kattegat og er i dag Danmarks største sø. Sundet, der tidligere forbandt Roskilde Fjord med Kattegat, blev til marint forland, mens de tidligere fjorde blev til ådale eller vidtstrakte mose- og engdrag. Littorinahavets klinter ses i dag som tilgroede skrænter, der som ved Hanehoved ud mod Roskilde Fjord hæver sig stejlt over det marine forland.

Vinden har mange steder skabt store klitlandskaber på de sandede kyststrækninger langs Kattegatkysten. Især i 1500‑1700-tallet var disse egne hærget af sandflugt, og mellem Liseleje og Tisvilde betød den, at tre landsbyer blev lagt øde, og dyrkede marker dækkedes af flyvesand.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber

Eksterne links