Arealanvendelsen i Halsnæs Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Mest markant er stigningen i byarealet, som især er foregået omkring kommunens største byer Frederiksværk og Hundested samt ved etableringen af store sommerhusområder. Skovarealet er fordoblet i perioden, hvilket ikke mindst skyldes anlæggelsen af Asserbo Plantage i et tidligere flyvesandsområde nord for Arresø. Det er også i dette område, at et af Sjællands største hedeområder, Melby Overdrev, er opstået. Bemærk, at kortet fra 1768 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.
.
Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort indenfor Halsnæs Kommunes nuværende grænser. Definitionerne af de forskellige arealkategorier har skiftet over tid, hvorfor direkte sammenligninger skal gøres med forsigtighed.
.
Landbrugslandskab mellem Torup og Evetofte
Landbrugslandskab mellem Torup og Evetofte
Af .
Marker nord for Torup
.

Halsnæs er en decideret kystkommune, og bebyggede områder breder sig ud langs det meste af kommunens kystlinje. Koncentrationen er højest omkring havnebyerne Hundested og Frederiksværk, men kommer også til udtryk gennem mere spredte bebyggelser samt sommerhusområderne ved Liseleje, Melby og Asserbo. Den landbrugsmæssige anvendelse er lav, og andelen af agerjord ligger langt under landsgennemsnittet. Sådan har det dog ikke altid været. I 1881 var hele 75 % af landskabet under omdrift, men andelen faldt støt op gennem 1900-tallet. Det fortsætter stadig, om end faldet har været svagt siden 1970’erne.

Svineproduktionen er meget lille, og kommunens landbrug er især karakteriseret ved et stort kvæghold. Det afspejler sig også i valget af de dyrkede afgrøder, som domineres af græs og grøntfoder.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Oldtidens mennesker har sat deres spor i stort set hele kommunen. På selve Halsnæs er koncentrationen højest på overgangen mellem sand- og lerjorderne samt op mod de skrænter, som udgjorde kysten i stenalderen. Landskabsudnyttelsen var størst i området syd for Frederiksværk, hvor jorderne er udpræget sandede. Der er dog ikke gjort nogen oldtidsfund i hverken flyvesandsområdet mod nordøst eller de afvandede områder ved Arrenakke Å. De fleste spor efter oldtidens mennesker stammer fra stenalderen, mens sporene fra bronze- og jernalderen er mere fåtallige.

Middelalder

Fra middelalderens begyndelse blev der etableret fem sogne i området. Torup Sogn på Halsnæs samt de sydligere Ølsted og Kregme Sogne hørte til agerbygden og var de mest udnyttede. På Halsnæs blev der etableret flere mindre og mellemstore landsbyer med navne, som kunne trække rødder tilbage til jernalderen. Det gælder de stednavne, som ender på -løse, -inge og -by.

Både Roskildebispen og kongemagten havde besiddelser i dette strategisk beliggende område. For kongemagten drejede det sig om Dronningholm, mens bispen ejede en herregård i Havelse. Også i det flyvesandsprægede Melby Sogn opstod der landsbyer, hvoraf Melby var den eneste større. I Vinderød Sogn tyder selve sognenavnet på, at sognet blev anlagt sent. I senmiddelalderen var Arresøs udløb gennem Arrenakke Å truet af tilsanding.

1536-1850

I 1680’erne var en tredjedel af landskabet under omdrift. Der var dog store lokale forskelle i udnyttelsen. I de sydlige Ølsted og Kregme Sogne var mere end 50 % under landbrugsmæssig udnyttelse, mens det i Vinderød Sogn kun gjaldt for under 20 % af arealet. Omkring år 1800 var 40 % af landskabet græsningsarealer eller klitter. Engene og moserne dækkede 22 %, hvorimod skovarealet kun nåede op på 7 %. Bortset fra Kikhavn, som havde alsædebrug, benyttede landsbyerne sig af trevangsbrug. Især på Halsnæs blev landbruget ofte suppleret med fiskeri, og fra 1500-tallet fungerede Kikhavn som fiskerleje.

Med etableringen af kanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord i 1717‑19 ændrede landskabet sig. Det var her, kanonværket og den tilhørende bymæssige bebyggelse til arbejderne opstod i Frederiksværk i 1750’erne. Omkring år 1800 blev der etableret ca. 48 små husmandsbrug på Arresødals jorder uden for Frederiksværk, og i 1844 opstod de to store husmandskolonier Store og Lille Karlsminde ved Hundested.

Efter 1850

Efter udskiftningen fortsatte intensiveringen af landskabsudnyttelsen. I 1881 var 75 % af landskabet under omdrift, mens resten bl.a. omfattede 6 % enge, 4 % skov, 8 % udyrkede arealer og 1 % bebyggelse. Landbrugsarealet faldt op gennem 1900-tallet, så kun 61 % af landskabet var under omdrift i 1950. Til gengæld var skovarealet vokset til hele 13 %, hvilket ikke mindst skyldtes etableringen af Asserbo Plantage i 1884. Derudover bestod 19 % af området af udyrkede arealer, mens det bebyggede areal var steget til 2 %. Sidstnævnte voksede især gennem nye boligområder omkring Frederiksværk og ved den opførelse af ferieboliger, især sommerhuse, som tog sin begyndelse på nordkysten ved Liseleje og hele vejen rundt om halvøen Halsnæs. Samlet set har det skabt et landskabsbillede af tæt bebyggelse omgivet af landbrugsarealer.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent i Halsnæs Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
.
Figur 2. Gennemsnitlig bedriftsstørrelse i ha i Halsnæs Kommune og landet som helhed. I 1971 lå den præcis på niveau med landsgennemsnittet. Udviklingen mod større bedrifter har dog været betydelig langsommere end for landet som helhed, og i 2010 var den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Halsnæs Kommune således kun det halve af landsgennemsnittet.
.

I dag består 32 % af Halsnæs Kommunes samlede areal af bebyggelse og anden infrastruktur mod 13 % i landet som helhed. Til gengæld ligger det samlede landbrugsareal på 33 % meget lavt i forhold til landsgennemsnittet på 61 % (se Figur 1). På Halsnæs er det dog stadig landbruget og de åbne landbrugslandskaber, som dominerer arealanvendelsen, og i Hundested/Torup og Melby Sogne tegner det sig for hhv. 44 og 28 % af arealet. I Ølsted Sogn mod syd udgør andelen med landbrug hele 57 % af arealet. Alligevel er det her andelen af bebyggelse, havneanlæg mv., som særligt skiller sig ud. I Frederiksværk-Vinderød Sogn udgøres hele 82 % af arealet af bymæssig bebyggelse, og de store beboelsesområder hænger sammen med industrien.

Fra 1950 til 1970 skete der et betydeligt fald i landbrugsarealet. I modsætning til kommunerne tættere på København har andelen med landbrug derimod ikke ændret sig betydeligt siden 1970’erne. Tilsvarende har bedriftsstørrelsen været meget mere stabil end i det øvrige land. I 1971 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse med 22 ha således præcis på niveau med landet som helhed, hvorimod den i 2010 var vokset til bare 32 ha, hvilket var det halve af landsgennemsnittet (se Figur 2). Landbrugsarealet falder stadig, om end det sker med en langt lavere hastighed end i tiden før 1970.

Fordelingen af de dyrkede afgrøder ligger tæt på landsgennemsnittet. Græs- og grøntfoderarealer i omdrift udgør næsten en fjerdedel af kommunens areal og udnyttes af det forholdsvis store kvæghold, som udgør 63 % af dyreenhederne i kommunen. Dertil kommer heste med 24 % og får med 4 % af dyreenhederne. Derimod er svineproduktionen meget begrænset og udgør i dag kun ca. en tiendedel af, hvad den udgjorde lige efter 2. Verdenskrig.

Nedfaldet af næringsstoffer er lavt. Samtidig bidrager en stor vandgennemstrømning og en begrænset næringsstofbelastning fra det ekstensive landbrug til, at farvandene omkring Halsnæs Kommune generelt har en god økologisk status.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber