I dag består 32 % af Halsnæs Kommunes samlede areal af bebyggelse og anden infrastruktur mod 13 % i landet som helhed. Til gengæld ligger det samlede landbrugsareal på 33 % meget lavt i forhold til landsgennemsnittet på 61 % (se Figur 1). På Halsnæs er det dog stadig landbruget og de åbne landbrugslandskaber, som dominerer arealanvendelsen, og i Hundested/Torup og Melby Sogne tegner det sig for hhv. 44 og 28 % af arealet. I Ølsted Sogn mod syd udgør andelen med landbrug hele 57 % af arealet. Alligevel er det her andelen af bebyggelse, havneanlæg mv., som særligt skiller sig ud. I Frederiksværk-Vinderød Sogn udgøres hele 82 % af arealet af bymæssig bebyggelse, og de store beboelsesområder hænger sammen med industrien.
Fra 1950 til 1970 skete der et betydeligt fald i landbrugsarealet. I modsætning til kommunerne tættere på København har andelen med landbrug derimod ikke ændret sig betydeligt siden 1970’erne. Tilsvarende har bedriftsstørrelsen været meget mere stabil end i det øvrige land. I 1971 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse med 22 ha således præcis på niveau med landet som helhed, hvorimod den i 2010 var vokset til bare 32 ha, hvilket var det halve af landsgennemsnittet (se Figur 2). Landbrugsarealet falder stadig, om end det sker med en langt lavere hastighed end i tiden før 1970.
Fordelingen af de dyrkede afgrøder ligger tæt på landsgennemsnittet. Græs- og grøntfoderarealer i omdrift udgør næsten en fjerdedel af kommunens areal og udnyttes af det forholdsvis store kvæghold, som udgør 63 % af dyreenhederne i kommunen. Dertil kommer heste med 24 % og får med 4 % af dyreenhederne. Derimod er svineproduktionen meget begrænset og udgør i dag kun ca. en tiendedel af, hvad den udgjorde lige efter 2. Verdenskrig.
Nedfaldet af næringsstoffer er lavt. Samtidig bidrager en stor vandgennemstrømning og en begrænset næringsstofbelastning fra det ekstensive landbrug til, at farvandene omkring Halsnæs Kommune generelt har en god økologisk status.
