I højmiddelalderen blev der anlagt en lang række bosættelser, men væksten blev fra midten af 1300-tallet bremset af pest og den senmiddelalderlige krise, hvor adskillige bebyggelser lå øde hen. Fiskeriet havde betydning i kystområderne, og der opstod fiskerlejer.
Ruiner af Dronningholm Slot på Arrenæs ved Arresø. Af Karsten Schnack/Biofoto/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Halsnæs Kommune
Kysten ved Skuldeklint.
I baggrunden afslører lystbådenes hvide master den lille Lynæs Havn. Lystbådehavnen er af nyere dato, men tilbage i vikingetiden blev området ved Lynæs brugt som naturhavn, da vandet her var både lavere og mere roligt end længere nordpå.
Mellem strandvolden ved Klintebakke, der ses i forgrunden, og Lynæs Havn i baggrunden lå anløbspladsen ved Lynæs.
Administrativ inddeling
Den nuværende Halsnæs Kommune består af hovedparten af det gamle Strø Herred, der i senmiddelalderen først lå under Gurre, men siden hovedsagelig lå under Krogen Len. Dele af kommunen lå da imidlertid under det mindre len Dronningholm. Fra 1200-tallet lå herredet under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. I gejstlig henseende lå den nuværende kommune derudover i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol. I 1231, på Kong Valdemars Jordebogs tid, ejede kongemagten under alle omstændigheder dele af halvøen Halsnæs med en kongsgård, hvorfra man kunne kontrollere indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Alle de oprindelige sognekirker i den nuværende kommune er opført i romansk tid (ca. 1100‑1250) og viser dermed, at sogneinddelingen allerede da var fuldbyrdet. Dog viser de mange »-torp«-navne i især Torup og Melby Sogne, at der her igennem hele højmiddelalderen foregik en kraftig kolonisation og anlæggelse af nye bosættelser i det oprindelig meget skov- og vandrige område. Igennem en sammenligning imellem Roskildebispens Jordebogs optegnelser fra 1370 og Roskilde kapitels jordebog fra 1568 kan man tydeligt følge sporene af den senmiddelalderlige krise. Roskildebispen ejede i 1370 storgården Havelsemagle i Ølsted Sogn, som i højmiddelalderen blev bestyret af en bryde, og jorden blev bearbejdet af jordløse gårdsæder. Pestens befolkningsfald gjorde denne driftsform umulig, hvorfor stordriften efter 1370 blev opløst og jorden udlagt til fæstegårde. Fra Kregme og Torup Sogne kendes desuden flere mindre middelalderlige bebyggelser, der forsvandt i senmiddelalderen eller i århundrederne derefter.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
De arkæologiske spor efter middelalderen i Halsnæs Kommune består overvejende af detektorfund, der er fundet i store mængder omkring de historiske landsbyer, heriblandt især borgerkrigsmønter fra tiden 1241‑1377. Udgravninger i Kregme, Melby, Ølsted og Rorup har desuden påvist spor efter bebyggelser i form af stolpebyggede gårde, og i Ølsted kunne det dokumenteres, at Kildemosegård har ligget på samme sted siden 1100-tallet. Andre steder har bebyggelsen formentlig været mere spredt med et fåtal af gårde i få byggefaser.
Den nuværende kommune var i middelalderen kendetegnet ved en sammensat økonomi, der byggede på en mangfoldig udnyttelse af naturressourcer. Langs kysten udviklede der sig i løbet af høj- og senmiddelalderen en række fiskerlejer, heriblandt Kikhavn, som menes at være opstået i 1200-tallet. Fra fiskerlejerne fangede man især sild og torsk, der udgjorde en væsentlig bestanddel af den lokale økonomi. Således betalte Vinderød Sogn i 1370 sin kirketiende i sild. Ved Lynæs lå der fra 700- til 1100-tallet en lade- og strandhandelsplads.
Ud over fiskeri dyrkede bønderne hovedsagelig rug og byg, men holdt også kvæg og producerede smør. Fårehold samt fjerkræ og æg udgjorde ved reformationstiden ligeledes en vigtig del af indtægtsgrundlaget for landbefolkningen.
Ved Arresø lå i middelalderen i Vinderød og Melby Sogne åen Bythinga. Ved denne lå i 1397 møllerne Øvre Mølle og Nedrebydinge Mølle.
I Kregme Sogn lå borgen Dronningholm, der antagelig blev anlagt af kong Valdemar Sejr i 1200-tallets begyndelse. Borgen kom sandsynligvis på adelige hænder under kongemagtens opløsning i 1300-tallet. I hvert fald blev den i 1342, som nævnt, forlenet til Albrecht Moltke, men skiftede i de følgende årtier flere gange ejer. Den blev igennem det meste af 1400-tallet ejet af den betydelige adelsslægt Jernskæg, men kom kort før år 1500 atter til kronen. I 1540’erne blev lenet nedlagt.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Anløbspladser og skibsvrag
Fund af skibsvrag i farvandet ud for Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner. De røde punkter repræsenterer de i Trap Danmark omtalte vragfund.
Farvandet mellem Halsnæs og Isøre udgør porten til Isefjord og Roskilde Fjord. Sejladsen ind og ud af Roskilde Fjord har været risikabel, og det har krævet lokalkendskab at navigere sikkert i det snævre løb, der forbinder Isefjord og Roskilde Fjord.
Anløbspladsen ved Lynæs ligger på en lang strandvold mellem Klintebakke og Skuldeklint ud mod Skuldevig på det sydlige Halsnæs. Den er sandsynligvis etableret i 600-tallet og har været anvendt frem til tidlig middelalder. Ved at bemande dels området omkring Lynæs, dels området omkring Kulhuse på nordsiden af Hornsherred har søvejen ind og ud af Roskilde Fjord kunnet overvåges og kontrolleres. Anløbspladsen kan således have været anvendt som omladnings- eller toldsted i forbindelse med søtransport af handelsvarer.
1975‑76 blev der i Skuldevig udgravet og bjærget dele fra to store skibe, Lynæs 1 og 2, samt enkelte rester fra et tredje, Lynæs 3.
Lynæs 1 og 2, der antagelig forliste i slutningen af 1100-tallet, er blandt de største danskfundne lastskibe fra ca. 1000‑1250. De få kølfragmenter fra Lynæs 3 muliggjorde hverken datering eller bestemmelse af skibstype.
Lynæs 1 og 2 var to omtrent lige store klinkbyggede skibe, ca. 25 m lange, 6,5 m brede og 2,5 m høje med en lasteevne på ca. 56 tons. Årringsanalyser viser, at træet til skibene er fældet ca. 1150 hhv. på den i dag svenske vestkyst og i det sydlige Jylland.
Videre læsning
Læs mere om historie i Halsnæs Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Halsnæs Kommune
- 1536-1850 i Halsnæs Kommune
- 1850-1920 i Halsnæs Kommune
- 1920-1970 i Halsnæs Kommune
- 1970-2007 i Halsnæs Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
